Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

idet sygeplejerskerne selv inddrager forskellige typer af opgaver, når de skal beskrive,
hvad de forstår ved sygeplejefaglig metode.
14.2 ”Sygeplejefaglig metode” – et spørgsmål om betingende
faktorer
Dette tekstafsnit viser, hvordan sygeplejerskerne er henvist til betingende faktorer, når
de vil definere sygeplejefaglig metode. Disse faktorer er referencepunkter fra sygeplejerskernes
generelle betydningsorden. De kan være med til at forklare, hvad sygeplejefaglig
metode er afhængig af.
Vibeke (1.c) sidder i køkkenet, og jeg spørger hende om ”metode” i sygeplejen. Hun
svarer, at det kommer an på ens personlighed og teoretiske baggrund. At det er svært at
tale generelt om metoder i sygeplejen. Lise (1.c), der er sygeplejerske og også har
arbejdet på et andet intensivt sengeafsnit siger:
”Metode har noget at gøre med, hvordan du kommer fra A til B. Og der er stor
frihed i forhold til dette. Det er meget afhængig af den kultur, man arbejder i.”
Lise indleder med en generel definition, omhandlende en mål- middel rationalitet, af
metode, men den kan ikke stå alene, og konstitutive forhold som ”frihed” og ”kultur”
fremhæves som betydningsfulde faktorer i denne forståelse. Om de nævnte begreber
udgør modsætninger fremgår ikke. ”Friheden” fremhæves også af sygeplejestuderende
Grethe (1.c), som siger, at metode både er noget bundet og noget frit. Både bundet til
”procedure”, men også ”afhængig af patienten”. Jeg møder Merethe (1.c), som er
nyuddannet sygeplejerske. Citatet er gengivet på baggrund af feltnoter:
”Jeg kan li’ at være her, men specialet er svært. Strukturer og kultur er
betydningsfulde i forhold til sygeplejefaglige metoder. Det betyder noget, at vi har
primærsygepleje, og så er det vigtigt med de erfarne sygeplejersker eller
ekspertsygeplejerskerne. Der er grundig oplæring her og det betyder, at måden at
gøre noget på bliver mere implementeret. Der bliver stillet mange spørgsmål. Der
er et engageret personale og et fagligt engagement, som gør noget ved måden,
man arbejder på. Hver især sjusser sig ikke frem. Her er virkelig syge patienter,
og det kræver struktur”.
Else (2.c) siger, er at hun mener, at ”kulturen” og ”de roller, man indtager” er
betydningsfulde i forhold til metode. ”Rolle” er herved et aktøridentificeret begreb og
kan udgøre en kvalitet som grundlag for idealtypekonstruktion. Begrebet forbindes med
institutionaliserede typedannelser af handlings- og adfærdsmønstre samt handlingsformer
(Berger&Luckmann 1966:91).
Hanne (2.c) påpeger, at den tildelte patientpleje er god, men den har den konsekvens, at
sygeplejerskerne arbejder meget alene og gør alting på ”deres måde”.