Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

Legitimiteten af den konkrete måde at udføre sygeplejefaglige opgaver på sker umiddelbart
indenfor rammen af en organisation. Men organisationen må forstås i relation til
samfundsmæssige værdier og den politiske dagsorden (DiMaggio 1998:696-705). Forskellige
træk i organisationen skaber i forlængelse heraf forskellige betydningsforhold
for konstitutionen af sygeplejefaglig metode, hvor også forholdet mellem den enkelte
sygeplejerskes selv og det sociale er centralt.
Karakteristisk for legitimering er, at den må være konsistent og dækkende for den
institutionelle orden. På den måde udvikler den institutionelle orden
”en tilsvarende legitimeringstronhimmel, der strækker sig hen over den som
beskyttende dække, der rummer både erkendelsesmæssige og normative tolkninger”
(Berger & Luckmann 1966:80).
Konstitutionen af sygeplejefaglig metode kan hermed forstås som en kontinuerlig
proces, som foregår enten indenfor den eksisterende institutionelle ordens ramme eller i
et samspil mellem den eksisterende institutionelle orden og konkurrerende betydningsstrukturer,
der presser sig på.
En legitimeringstronhimmel er ikke stationær, den skal overtages aktivt af de aktører,
som den vedrører. Forholdet mellem viden og dennes sociale basis er herved dialektisk,
hvilket betyder, at viden er en faktor for social forandring (ibid:106). De genererede
data fra det kirurgiske og det psykiatriske sengeafsnit viser, at moderne betydningsstrukturer
kan være det, der opleves at skabe den nødvendige orden og struktur,
når mange modsætningsfyldte relevansstrukturer gør sig gældende samtidig. Hermed
skabes en mulighed for igennem disse kognitive og normative strukturer at skabe ”et
selv” eller en generaliseret anden på sengeafsnits niveau, på lokalt professions niveau,
på praksisfællesskabs niveau og på niveauet for den enkelte sygeplejerske, der har
vanskeligt ved at finde sig selv i en kaotisk hverdag. Dette sker under en aktiv tilegnelse
af rationelle værdier. Men med et forholdsvis ”svagt selv”, på baggrund af en ”svag
socialisering”, svækkes dialogen mellem ”jeg” og ”mig”, hvorved de eksterne værdier
vil have forholdsvis ”fri adgang” i en internaliseringsproces. Uden et ”stærkt selv” eller
selvbevidsthed vanskeliggøres en aktiv forholden sig, der også indeholder en moralsk
vurdering (Berger & Luckman 2003:125). Ledelsesværktøjer som excellencemodellen
og akkrediteringsforberedelser udgør empiriske eksempler på problemløsende tiltag, når
organisationen ikke vurderes tilstrækkelig effektiv. Et eksempel på en internalisering af
værdier som produktivitet og effektivitet kommer til udtryk, når det at ”udskrive en
patient til tiden” i en konkret situation bliver udlagt som et succeskriterium i
forbindelse med de accelererede patientforløb. En sådan udlægning må dog forstås i en
kontekst, hvor læger og sygeplejersker holdt hinanden fast i fagligt forsvarlige
udskrivelser. I det psykiatriske sengeafsnit var der en forventning i dagligdagen om at
”planlægning” ved standardbeskrivelser kunne skabe en forudsigelig hverdag. ”Rask
tilkobling” indeholder den type af tilpasning, hvor et færdigt udviklet værktøj forventes