Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

lukket dør. Herved styrkes sygeplejeskernes forskellighed, som har direkte indflydelse
på måden at handle på. En patient, der står overfor udskrivelse siger under en statussamtale,
som jeg overværer, at der under hendes indlæggelse har været mange at spejle
sig i og ”sygeplejerskerne har været meget forskellige at spejle sig i”. Denne forskellighed
kunne gøres til genstand for fælles refleksioner og give anledning til anerkendelse,
med henblik på at skabe fælles afsæt for mulige objektiverede måder at handle
på. Men som afdelingssygeplejerske Ida antyder, kræver dette, at sygeplejerskernes
faglighed ses af den sygeplejefaglige ledelse, som i dag primært beskæftiger sig med
strategiske/taktiske og administrative opgaver. Først når sygeplejerskernes handlinger
ses, kan sygeplejerskerne spejle sig i de seendes reaktioner.
Der er imidlertid også empirisk belæg for at konstatere, at den manglende anerkendelse,
åbner for måder at handle på, som per definition skaber forventning om anerkendelse fra
ledelsen. Der var således motivation for at arbejde med standarder og indgå i
projektarbejder (eksempelvis skærmningsprojektet). Ekspert og specialistfunktionen
anerkendes, hvilket er befordrende for sygeplejerskernes motivation for dette arbejde.
På et tidspunkt møder jeg projektsygeplejerske Karen, som tilfældigt har et ærinde i
sengeafsnittet. Hun fortæller, at hun er ansat dels som projektsygeplejerske, hvor hun
hjælper lægerne. Dels har hun sit eget projekt/forskning. Hun fortæller, at på grund af
lægemanglen har hun lavet tests på patienter via Hamilton depressionsskema og Panssraising
med henblik på diagnosticering af skizofreni. Egentlig er den sidstnævnte test
noget, sygeplejerskerne kunne bruge i deres daglige arbejde. Hun siger:
”Ja, egentlig gør de det, men uden at de er bevidste om det. De er ikke klar over,
hvor meget deres observationer betyder”.
Endvidere har Karen været med i et projekt, som nu er omsat i formaliserede samtaler
med børn til sindslidende. Hun oplever sig som ekspert på sine arbejdsområder og
fortæller, at hun oplever stor anerkendelse for sit arbejde.
Også sengeafsnittets tværfaglige samarbejdspartnere, ergoterapeuterne, som i forhold til
sygeplejerskerne er ”behandlingsorienterede”, oplever, at de møder anerkendelse. Det
fremgår af en uformel samtale, som jeg havde med sengeafsnittets ergoterapeut.
Indirekte er der en sandsynlighed for, at sygeplejerskers søgen og hunger efter at møde
kollegial og lægelig anerkendelse får den betydning, at de tilpasser sig de eksternt
definerede krav til ”faglighed”, som defineres som ”den rigtige måde at handle på”.
Sammenfattende om spejlingsmekanismers betydning i forhold til konstitutionen af
sygeplejefaglig metode i det psykiatriske sengeafsnit kan konstateres: Funderet i en
institutionaliseret orden, præget af de beskrevne modsætningsfyldte betydningsstrukturer,
skabes vanskelige vilkår for spejling, og sygeplejerskernes behov for anerkendelse
bliver påtrængende. At sygeplejerskerne ikke oplever anerkendelse er indirekte
befordrende for at fastholde dem i personlige forskelligheder, som viser sig i måden,