Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

fremgår i materialiseret form i et ”prioriteringsskema”, som er udarbejdet af afdelingssygeplejersken.
Skemaet bliver tilsyneladende ikke anvendt. Men værdien i at prioritere
er fremherskende, hvorfor det danner fokus i denne analyse.
At målene ikke indgår i sygeplejerskens vokabular i det daglige udelukker ikke, at disse
er internaliseret i sygeplejerskerne og reificeret. Sygeplejerskernes arbejdsmæssige
vilkår modsætter sig imidlertid en konsekvent opfyldelse af mål. Men der er nogle
sygeplejersker, for hvem det at fokusere på patienten som menneske frem for primært at
fokusere på de tekniske handlinger er afgørende. Det er udbredt blandt sygeplejerskerne,
at i den udstrækning, det er muligt, tages der hensyn til patientens behov og ønsker.
Værdi i forhold til arbejdssituationen er at kunne prioritere
Det er en udbredt oplevelse blandt sygeplejerskerne, at de igennem de seneste år ikke
har kunnet nå det, de gerne vil omkring patienten. Eksempelvis at de ikke når at tale
med de patienter, der har det svært – for eksempel de patienter, der lige har fået
konstateret en uhelbredelig malign lidelse; døende patienter eller patienter, der er fyldt
af angst efter en blodprop i hjertet. Også det at de ikke altid når at motivere de patienter,
de ved bør mobiliseres, eller det at instruere grundigt i de medicinske præparater,
patienten skal udskrives med. Opgaver, som sygeplejerskerne ofte må minimere eller
undlade, fordi de ikke har tid. Tre forhold spiller ind:
1. Fordi det ikke er muligt at få politisk eller overordnet ledelsesmæssigt gehør for
sygeplejerskernes argumenter, repræsenteret ved afdelings/oversygeplejersken,
for en bedre normering, er det blevet ledelsesmæssigt (afdelings/oversygeplejersken
og centersygeplejersken) accepteret og nødvendiggjort, at sygeplejerskens
handlinger i pressede situationer er rettet mod det aller mest nødvendige, hvorfor
en institutionaliseringsproces omkring denne form for prioritering er i gang.
2. Til personalemøderne har begrebet ”overgreb”, ifølge sygeplejerske Jane, været
diskuteret og betydningen af ikke at ”begå overgreb”. Patientens og pårørendes
eget ansvar i forbindelse med indlæggelsen fremhæves som betydningsfuldt.
Med et fokus på patientens eget ansvar, legitimeres i nogen grad betydningen af
kun at gøre det mest nødvendige.
3. Samtidig har sygeplejeledelsen en forventning på baggrund af tidligere institutionaliserede
handlingsnormer om, at hvis patienten er ked af det, så SER
sygeplejersken dette og handler på baggrund heraf. (Dette forhold vender jeg
tilbage til i tekstafsnittet om spejlingsmekanismer). En ordveksling under et
formelt interview med afdelingssygeplejerske Hanne dokumenterer dette:
Hanne: Ja, men det er sådan noget med at: der er stuegangen i orden, der er en
plan, der ligger fremover, jeg behøver ikke gå mere i detaljer med det. Som hun (en
sygeplejerske) siger: hun får sin mad og sin pleje og sin medicin og alt det der. Og
planen kører lige så stille fremad, ikke også
Int.: Og hvis patienten så ligger der inde og er ked af det og ...