Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

og for at få tilstrækkelig viden om patienterne som et grundlag for at forstå
sygeplejerskernes ageren. Lige som sygeplejerskerne, mødte jeg i uniform.
Jeg havde ikke oplevelsen af, at sygeplejerskerne ændrede adfærd, fordi jeg var med. De
agerede stort set alle (for mig at se) vante og sikre, hvilket var med til at styrke mit
datagrundlag i den retning, at min tilstedeværelse ikke i særlig grad påvirkede data.
Alligevel har jeg fornemmelsen af, at det, at der er en i afsnittet, som ”kigger på” og
”griflede”, gør at nogle sygeplejersker i en eller anden grad ser sig selv med ”den
andens” øjne. Pludselig skærpes en bevidsthed om noget, sygeplejersken måske aldrig
før har tænkt særligt over. Det er noget, som jeg engang, når jeg når til beskrivelsen af
min metode i den endelige afhandling, kunne tænke mig at lave et særligt afsnit om.
Hvad jeg lige nu og her finder interessant ved det er, at ”en andens” tilstedeværelse ikke
gør sygeplejerskerne ”kunstige og akave” i deres handlinger, men nærmere styrker dem.
Denne spejlingsproces i en forskerstuderende, der registrerer og prøver at forstå
sygeplejerskens adfærd, finder jeg interessant som en del af forskningseffekt 280 .
Når jeg kom ind på en patient- stue præsenterede jeg mig og fortalte, at jeg var
studerende og fulgtes med sygeplejersken. Patienterne var meget betragtende i forhold
til personalet. Og det skete et par gange, at en patient spurgte mig nærmere om mit
ærinde i afdelingen og kiggede nysgerrigt på mit navneskilt.
Jo længere tid jeg var i afdelingen, jo flere af sygeplejerskerne henvendte sig til mig og
var interesserede og ville gerne lige høre, hvad det var, jeg lavede projekt om. Enkelte
ville gerne diskutere. Ellers var sygeplejerskerne meget optaget af og
koncentrerede/fokuserede på deres gøremål.
Den administrerende overlæge hilste venligt på mig den første dag, jeg var i afdelingen.
Enkelte andre læger hilste også på mig. Men der udover havde jeg ingen dialog med
lægerne.
Afdelings/oversygeplejersken stillede sig, til trods var stor travlhed, altid til rådighed
hvis jeg havde spørgsmål. Hun havde altid tid og var synlig og til at få fat i, hvis jeg
havde spørgsmål eller skulle bede om lov til noget.
Afdelings/oversygeplejersken havde allerede da jeg var på besøg for at fortælle om mit
projekt og lave endelig aftale for studieperioden, vist mig sit kontor på 1. sal af
sygehusets hovedbygning, hvor jeg kunne sidde og skrive mine feltnoter. Jeg havde
også fået forevist skab og omklædningsrum og det linnedrum, hvor jeg kunne hente rene
uniformer. Dette var med til, at jeg følte mig velkommen i afdelingen, og selv om jeg
var ”en fremmed” alligevel blev betragtet som en del af et fællesskab. Det gjorde, at jeg
hurtigt følte mig veltilpas, så jeg kunne bruge min energi på at sanse og have alle
antenner ude.
Jeg kom kun til at bruge afdelings/oversygeplejerskens kontor til afholdelse af de
formelle interviews. Her var vi på afstand af afsnittet uden forstyrrelser og uro. Ellers
sad jeg på kontoret, i kaffestuen eller – og det var mit foretrukne sted - i den fjerneste
ende af afsnittet, som var et stort lyst og stille rum mellem de to stillestuer.
1.3 Beskrivelse af afsnittet:
Organisatorisk er afsnittet en del af Medicinsk Center, som udover centerledelsen og
stabsfunktioner er opdelt i x enheder 281 . Denne organisationsform trådte i kraft d. 1.
januar 2004. Afsnittet er beliggende i et lokalt sygehus, som tidligere fungerede som en
280 Kristiansen og Krogstrup (1999): Deltagende observation. Side 118.
281 De x enheder udgøres af yyyyyyy.