Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

niveau. Men for at forstå dette niveau, må organisatoriske forhold som hierarkiske
strukturer, som bl.a. omfatter arbejdsdeling og dermed interaktioner på flere
organisatoriske niveauer samt organisationens relation med omverdenen, have opmærksomhed
32 . Set i lyset af en nyinstitutionel måde at betragte organisationer på (Røvik
1998), kan det tænkes, at ny reformer, som symboliserer effektivitet, fortjeneste og
fremgang, implementeres i organisationen og derfor spreder sig og medfører ændrede
måder for sygeplejersker at handle på. Sygeplejerskens motiv for handling vil imidlertid
på mikroniveau være afgørende for hendes måde at handle på. Konkret rummer
analysen derfor et empirisk fokus på ny tiltag, som på en eller anden måde får betydning
for sygeplejerskens metodeforståelse- og anvendelse og derved får konstitutiv karakter.
I forhold hertil rummer undersøgelsen sygeplejerskernes konkrete motiver for handling
samt empiriske spørgsmål som a) hvilken type af interaktion har fundet sted fra et
ledelsesmæssigt organisatorisk niveau til sygeplejerskernes konkrete praksisniveau og
b) hvilken indflydelse har ny metoder konkret for sygeplejerskers opgaveudførelse 33 og
endelig d) hvilken type af opgave er handlemåden rettet mod? Det er vigtigt at
understrege, at der ikke er tale om en organisationssociologisk undersøgelse. Dette ville
kræve en anderledes positionering og et andet datagrundlag, end det er tilfældet i min
analyse. Organisationsteoretiske begreber, som er betydningsfulde i forhold til at forstå
og forklare empiriske data inddrages i den udstrækning, at det skaber mening.
Med et fokus på kognitive strukturer er nyinstitutionel teori tæt forbundet med
videnssociologien, som den er udlagt af Berger og Luckmann (Scott 1995; Nielsen
2005). På mikroniveau lægges der vægt på dannelsen af lokale institutioner som unikke
32 Nyinstitutionalismen er opstået som en organisationssociologisk retning, hvor nøgle ræsonnementet er,
at organisationers omgivelser udvikler socialt skabte normer for, hvordan organisationer bør se ud med
hensyn til struktur, procedurer og ideologier. Omgivelserne bedømmer ikke organisationen udelukkende
udfra, hvor effektiv den er, men også udfra, hvorvidt man anvender de strukturer og bruger de procedurer,
som falder indenfor de socialt skabte konventioners krav til en moderne organisation (Røvik 1998).
Organisationsopskrifter forstås ifølge Røvik som en legitimeret opskrift på, hvordan man bør udforme
udsnit eller elementer af en organisation. Det er en opskrift som fænger, og som har fået en forbilledlig
status for flere organisationer (Røvik 1998:13)
32 Peter Dahler-Larsen har lavet en undersøgelse af organisationalisering af evaluering, hvor det fremgår,
at moderne kulturer konstruerer organisationer og knytter forventninger til dem om identitet, rationalitet,
hierarki, kontrol og ansvarlighed. Via evalueringskrav får man fænomenet organisation til at træde i
karakter som koordinerende, handlende og betydningsbærende social enhed (Dahler-Larsen 2001). Det
samme kan tænkes at være tilfældet for ”metodebegrebet” eller konkrete metodiske tiltag, der
implementeres i organisationen i sygeplejerskernes konkrete praksis.
33 Som Meyer og Rowan beskriver i artiklen: Institutionalized Organizations: Formal Structure as Myth
and Ceremony bliver populære organisationsopskrifter ofte opfattet som den samfundsmæssige
moderniserings organisatoriske udtryk. De fremstår som samtidens bedste redskaber for og symboler på
udvikling, effektivitet, fremskridt, fornuft og fornyelse, men udgør myter og sætter sig sjældent igennem i
den fremtrædende sociale adfærd (Meyer 1991). I mit syn på organisationer er jeg inspireret af Meyer og
Rowan, som har et åbent og dynamisk syn på organisationer. Organisationer hænger uløseligt sammen
med de værdier i samfundet, som gør sig gældende. Derfor vil fokus for begyndende
organisationsopskrifter allerede være at finde i for eksempel bekendtgørelser. Metodebegrebet kan meget
vel tænkes ind i en sammenhæng med udvikling, effektivitet, fremskridt, fornuft og fornyelse.
Spørgsmålet er om metodebegrebet sætter sig igennem i praksis. Eller i en del af praksis. Altså om der
sker en adoptering af metodebegrebet, motiveret af ”ægte organisationsinterne problemer”. Om der sker
det, Røvik kalder en ”rask tilkobling”, ”frastødning”, eller ”frikobling” (Røvik 1998: 146-149).