Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

sygeplejersker i to grupper: De teknisk orienterede og de mere medmenneskeligt
orienterede. 2) Med denne bevidsthed skabes fundamentet for to nye institutionaliseringsprocesser:
a) pressede arbejdsforhold forsøges indordnet under den eksisterende
institutionelle orden, b) pressede arbejdsforhold dominerer en ny institutionel orden,
som er teknisk orienteret.
Organisatorisk overlevelse forudsætter etablering af nye objektiverede betydningsstrukturer
I flere situationer udtrykker afdelings/oversygeplejerske Hanne betydningen af, at man
under sine handlinger bevarer respekten for sig selv 369 .
Det er typisk for de sygeplejersker, der indgår i undersøgelsens datasæt, at de fremstår i
en paradoksal situation mellem vilje/kampgejst og afmagt/resignation. På den ene side
kæmper de for ”egen og sygehusets overlevelse” ved at leve op til ydre krav. Samlet
udgør dette en stemning af ”vi gør alt, hvad vi kan for at vise, at vi er for dygtige til at
blive hægtet af – derfor bør vi overleve”.
På den anden side udtrykkes en kollektiv afmagt/resignation, som kommer til at udgøre
en overlevelsesmekanisme, men som betyder a) en udelukkelse af den sygepleje, som
flere sygeplejersker mener, de bør yde samt b) en erkendelse af, at sygehuset på sigt
”nok ikke overlever”. Altså en stemning af ”vi har givet op! Vi har ikke mulighed for at
gøre det, vi egentlig gerne vil som sygeplejersker. Løbet er kørt”.
Herved er der risiko for at miste respekten for sig selv i sine handlinger, når institutionaliserede
normer for måden at handle, som en del af selvets ”mig” (Mead 1934), kommer
i værdimæssig konflikt med nye måder at handle på. Den politiske ledelse af
sundhedsvæsenet stiller forventning om internalisering hos sygeplejerskerne af den ny
teknologi og desuden forventes, at sygeplejerskerne tilpasser sig pressede arbejdsvilkår.
Men billedet er mere nuanceret end som så. Det er forventeligt, at sygeplejerskernes
selvrespekt ville lide under en sådan værdimæssig konflikt. Men den værdimæssige
konflikt mindskes, når ny tiltag forbindes med positive værdier, som for eksempel øget
sikkerhed med indførelse af THERIAK. Endvidere viste flere sygeplejersker da også en
slags sejrsfølelse og begejstring, når det lykkedes dem hurtigt at håndtere dette ny
medicinadministrationssystem. Altså et udtryk for, at den bekymring/angst, som de
forinden implementeringen kunne have for, om de nu formåede at lære håndteringen af
dette elektroniske udstyr, blev erstattet af en lettelse på grænsen til eufori, når det viste
sig, at de uden de store problemer kunne tilegne sig denne nye måde at handle på. Dette
369 Med begrebet ”selvrespekt” henviser Mead til den positive oplevelse, man opnår, når man af
fællesskabets medlemmer anerkendes som en bestemt slags person. Graden af selvrespekt afhænger igen
af, i hvilken grad de egenskaber eller muligheder, der anerkendes af interaktionsparterne, er
individualiserede. Eftersom ”rettigheder” kun giver et menneske mulighed for at få anerkendt de
egenskaber, det nødvendigvis har til fælles med ethvert andet samfundsmedlem, udgør de for Mead
ganske vist et solidt, men kun et meget generelt grundlag for selvrespekt (Honneth 2006:112).