Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

Arbejdsanalytisk redskab anvendt til konstruktion af historiske
typiske metodeforståelser
BILAG 6:
Følgende arbejdsanalytiske spørgsmål, som er formuleret på baggrund af en
begyndende forståelse af Giddens’ og Martinsens tekster i forhold til det traditionelle
samfund, er anvendt i konstruktionen for samtlige kategorier:
• Fremstår ”metode” som noget ekspliciteret – altså udgør det et italesat begreb
eller fremstår det som et implicit fænomen, der indirekte viser sig? Spørgsmålet
dukker op, fordi det er påfaldende, at i metodeforståelsen, som fremkommer ved
analysen af kaldet, der motiveres i skabelsestanken, er der ikke brugt en eneste
term, der signalerer begrebet ”metode”. Begrebet bliver til gengæld brugt helt
udtrykkeligt i de to andre kaldsforståelser.
• Er metodebegrebet/fænomenet forbundet med moral? For alle tre analyser er
metodeforståelsen forbundet med moral. Alligevel er der forskel på den moral,
der findes i de tre metodeforståelser, så derfor er spørgsmålet ikke tilstrækkelig
præcist, eller det må kvalitativt forbedres ved at spørge detaljeret til:
o Hvad karakteriserer den moral, der er forbundet med metodeforståelsen?
• Er metodebegrebet/fænomenet knyttet an til det konkrete, altså tager det
udgangspunkt i den aktuelle situation, eller er det knyttet an til det abstrakte,
hvor den konkrete situation er uden betydning eller gør det begge dele? Også
dette spørgsmål kan kvalitativt forbedres ved at spørge
o Hvordan tager metodebegrebet/fænomenet højde for sanseligheden i den
konkrete situation?
Begrundelsen for dette spørgsmål hentes i, at der synes stor forskel på
metodeforståelsen, knyttet an til analysen af kaldet der motiveres i
skabelsestanken og i kaldet der motiveres af prædestinationslæren.
• Er metodebegrebet/fænomenet forbundet med forventningen om at få noget
igen? – og i så fald hvad? Dette spørgsmål er oplagt, fordi der er stor forskel i de
tendenser til metodeforståelser i forhold til forventningen om at få noget igen
som følge af at bruge metoder. Spørgsmålet kan med fordel knyttes an til at
uddybe spørgsmål med
o Er metodebegrebet/fænomenet forbundet med et mål? Der er forskel på
hovedspørgsmålet og bispørgsmålet på den måde, at hovedspørgsmålet
forudsætter at målet kommer den, der anvender metoden, til gavn. Men
metodeforståelsen, der fremkommer i analysen af kaldet motiveret i
skabelsestanken, forudsætter at målet ligger i det menneske, metoden
bliver anvendt i forhold til.
• Er metodebegrebet/fænomenet forbundet med følelser? Her er der stor forskel
især mellem metodeforståelserne, der motiveres i skabelsestanken og
fællesskabet med Gud og så i den, der motiveres i prædestinationslæren. Denne
forskel gør sig i varierende grad også gældende i de følgende spørgsmål:
• Er metodebegrebet/fænomenet entydigt?
• Hvilke typer af praktiske handlinger er metodebegrebet/fænomenet forbundet
med?