Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

Hanne: Nej, det er da noget så klart, at så går du ind og tager fat i det.
Int.: hvis du ser det, tænker jeg!
Hanne: ja, men det gør du, DET gør du!
Afdelingssygeplejerske Hanne erkender, at det også drejer sig om sygeplejerskens
personlige overskud i en presset arbejdshverdag. Er der lagt en behandlingsplan, der
kører, og der i øvrigt ikke er noget særligt med en patient, prioriteres denne patient ikke
i det daglige. Sygeplejeopgaverne indsnævres til det nødvendige, hvorfor det kan
forventes, at sygeplejersken prioriterer de tekniske opgaver. Sygeplejerske Birte med
sine 20 års erfaring i sengeafsnittet, siger, at hver dag laver man egentlig mere eller
mindre bevidst nogle prioriteringer i forhold til sygeplejen. Der er nogle patienter, der
ikke bliver prioriteret, fordi man ved, det behøver man ikke. Dette bekræftes af
afdelingssygeplejerske Hanne. Berrit siger, ganske vist i en anden sammenhæng, at det
ofte er det, som kan måles og vejes, der bliver udført.
Sygeplejerske Jane udtrykker, at hun i nogen udstrækning har måttet lære at lukke af for
patienters følelsesmæssige reaktioner. Hun siger:
”Jeg kan godt finde på at sige til en patient, at jeg har nogle opgaver, jeg er nødt
til at gå ud til. Men det har været svært for mig at komme der til. Og det er måske
det, der er sket indenfor det sidste års tid. Jeg skulle jo overleve at være i en
medicinsk afdeling. Så jeg var nødt til at komme der til.”
Prioriteringen er ikke altid synlig, men ligger implicit i sygeplejerskernes handlinger,
efterhånden som det erkendes, at det er de aktuelle vilkår. Det får betydning for den
forhåndenværende viden og de forhåndenværende formål. Det betyder, at sygeplejerskens
måde at handle på i stigende grad omfatter de rent tekniske sygeplejefaglige
opgaver, der stiller krav om en teknisk handlemåde. Men en anden institutionaliseret
værdi er stadig presserende for nogle sygeplejersker, hvilket fremgår af næste
tekstafsnit.
Værdier i forhold til samspillet med patienten: hensyntagen til patientens ønsker og
behov
Under uformelle samtaler var der flere sygeplejersker, eksempelvis Berrit, Dorte og
Eva, som fremhævede ”omsorgens” betydning. Der er endvidere eksempler fra feltnoter,
der dokumenterer, at sygeplejersken giver sig tid til at lytte til patienten og tilpasse
sine handlinger til patienten. Dette var særlig udpræget på stillestuerne, som viser betydningen
af det fysiske rum. Sygeplejeopgaverne får derved en anden karakter, fordi de
udspringer af en forståelse for patienten som person. Måden at udføre opgaverne på
tager afsæt i denne forståelse, som derved har en direkte konstituerende betydning. For
eksempel ved hjælp til personlig hygiejne dokumenterer feltnoter et samspil mellem
patient og sygeplejerske i en stillestue, hvor sygeplejerske Eva, som har været i sengeafsnittet
i 14 år, har en dialog med patienten og retter sin opmærksomhed mod patienten,