Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

forklaringsfaktorer. Kupferberg forholder sig kritisk til sociologers anvendelse af den
weberske idealtypemodel, fordi det er forskerens konstruktioner og ikke aktørernes
biografisk forankrede erfaringer, der danner grundlaget for forståelse (Kupferberg
1999:42-43). Lige som hos Callewaert er det forskerens rolle, der kritiseres for at være
for dominerende (Callewaert 2001:125-126). De fire idealtypiske sygeplejefaglige
metoder, der er konstrueret i min undersøgelse er ganske vist 2. ordenskonstruktioner.
De er imidlertid funderet i 1. ordenskonstruktioner, men dog med den tilsætning, at der
er sket en rendyrkning af det rationelle- eller værdibaserede indhold, hvor
motivtænkningen tager afsæt i bevidst handlende aktører. Med de videnskabelige
relevanskriterier, som blev beskrevet i kapitel 5, skulle kravet om logisk konsistens, om
subjektiv tolkning og om tilstrækkelighed sikre, at idealtyperne netop blev skabt i
overensstemmelse med videnskabelige krav og var forpligtende for forskeren i forhold
til de genererede 1. ordens iagttagelser. I sig selv er de dog løsrevet fra den
betydningsfulde kontekst, som er særegen for sygeplejersker og herved bliver de
reduceret og er forskerens konstruktioner. Dette berettiger den kritik, som Callewaert og
Kupferberg rejser. Jeg vil dog understrege, at idealtyperne er et videnskabeligt redskab,
som har været anvendt 1) for at fokusere en eksplorativ undersøgelse og 2) for
pragmatisk at kunne håndtere et stort datamateriale. Således har de tentative idealtyper
været anvendt som en slags forforståelse, som har hjulpet til både at fokusere
datagenereringen og samtidig til at skabe åbenhed, nysgerrighed og nærvær. I analysen
af sygeplejefaglig metode i forhold til hhv. sygeplejerskers diskursive og praktiske
bevidsthed har den fænomenologiske tilgang været anvendt og skabt et grundlag for at
konstruere de fire idealtypiske sygeplejefaglige metoder. Disse har så igen haft en
perifer rolle i forhold til analyserne af de fire cases, som hver især er forsøgt forstået på
deres egne præmisser på baggrund af et analytisk redskab, som især var
fænomenologisk inspireret. Modeldannelserne, som fulgte herefter har været rationelle
fortolkninger med idealtypekonstruktionerne som omdrejningspunkt. Disse modeller har
hjulpet til at holde styr på meningsfulde sammenhængs forståelseshypoteser, hvor
motiver for handling i nogle situationer har vist sig som alt andet end rationelle.
Modeldannelserne for hver case kunne herefter anvendes til at sandsynliggøre, hvilke
faktorer, der støtter rationelle processer, når indsatsen og handlemåden var defineret.
Disse modeller blev anvendt for at skabe et grundlag for at sammenligne de fire cases
og der blev igen åbnet for en fænomenologisk analyse. Først i forhold til konstitutive
processer. Herefter i forhold til konsekvenser for sygeplejeprofessionen. Det betyder, at
undersøgelsens hovedposition har været fænomenologisk. Men ved at inddrage Webers
verstehenbegreb har det været muligt at komme dybere i forhold til at forklare
konstitutive processer og disses konsekvenser. Herefter er der grund til at påpege, at jeg
har opereret med to typer af 2. ordenskonstruktioner. De idealtypiske sygeplejefaglige
metoder er blevet betragtet som 2. ordenskonstruktioner. Men en anden og mere