Sygeplejefaglig metode - University College Nordjylland

Resumè
”Sygeplejefaglig metode”
En videnssociologisk undersøgelse på grundlag af en empirisk
undersøgelse af sygeplejerskers hverdagsliv
Afhandlingen er baseret på en undersøgelse af, hvordan ”sygeplejefaglig metode” kan
forstås som henholdsvis begreb og fænomen, samt hvordan sygeplejerskers handlemåder
konstitueres. Endvidere undersøges, hvilke konsekvenser forskellige typer af
konstitutionsprocesser har for sygeplejen som profession.
Undersøgelsens relevans begrundes med, at ”sygeplejefaglig metode”, knyttet til sygeplejerskers
praksis, i stigende grad indgår i den formelle og videnskabelige diskurs om
sygeplejen. Men uden at begrebet er forsøgt defineret eller problematiseret i forhold til
sygeplejepraksisudøvelse. Med en diskurs, der implicerer en forventning om, at anvendelse
af videnskabelig viden i sygeplejepraksis kan øge kvaliteten i erhvervsudøvelse af
sygepleje, fremmes tilsyneladende diskursen om ”sygeplejefaglig metode”.
Undersøgelsens videnskabsteoretiske tilgang er fænomenologisk og hermeneutisk. Med
en videnssociologisk tilgang, inspireret af Peter Berger & Thomas Luckmann, Alfred
Schütz og Max Weber bygger undersøgelsen på en antagelse om, at definitionen af
”sygeplejefaglig metode” udspilles i et intersubjektivt kommunikationsfelt.
Sygeplejerskers hverdagsliv bliver derfor det centrale forskningsobjekt.
Undersøgelsens analytiske progression opbygges på baggrund af fænomenologiske
beskrivelser. Disse skaber et grundlag for idealtypekonstruktioner og modeldannelser,
som anvendes til en dybere forståelse og fortolkning af de genererede data og gør det
muligt at sammenligne cases.
Undersøgelsens design er et multiple casestudium, der omfatter fire sengeafsnit på
danske sygehuse. Det drejer sig om hhv. et intensivt, et kirurgisk, et medicinsk og et
psykiatrisk sengeafsnit. Datagenerering har for hver case fundet sted gennem deltagende
observation i ca. 70 timer over en fire ugers periode, interviews af hhv. praksis sygeplejerske,
afdelingssygeplejerske og oversygeplejerske samt studie af dokumenter. I alt
er 14 sygeplejersker interviewet, 60 sygeplejersker er indgået i uformelle samtaler og
der er observeret i 276 timer. Datagenereringen fandt sted i perioden fra august 2004 til
maj 2005.
Med et undersøgelsesfokus på meningskonstruktioner og konstitutionsprocesser, har
nyinstitutionel teori bidraget i den analytiske proces. Interaktionistisk professionssociologi
har bidraget med relevante begreber i forhold til de konsekvenser, som konstitutionsprocesser
af sygeplejefaglig metode har for sygeplejen som profession.