genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
de Medici Attest indleveres til Examinatores, paa det ved deres Spørsmaale over
Sygdommene, Candidatens saavel Theoretiske, som Practiske Indsigt kan erfares, og
Censuren derefter indrettes. Skulde Examinandi forekomme, der vare veyledede af
andre graduerede Practicis, og ey havde Tiid til at aflægge deres Clinico-Practiske
Prøve paa den her foreskrevne Maade, da, naar disse medibringe ordentlige Dag-
Journaler over endeel af de Syge, de enten selv have behandlet, eller seet behandle,
attesteret af den Medico, som haver anført dem til Praxin Clinicam, og naar de for
disse Syges Behandling trøste dem til at giøre grundigen Reede for Vedkommende,
kan deres Prøve i et eller andet Hospital saa indskrænkes, at den skeer i 1 eller 2
Dage, alleene ved at lade dem selv undersøge de Syges Tilstand, tilkiendegive Sygdommen
og Behandlings-Maaden, og derved kortelig viise, at de ere øvede i at undersøge,
bedømme og behandle Sygdomme” (mine understregninger) 183 .
Det vil sige, at de syges sygdomstilstand og behandlingen heraf gøres til genstand for en eksamen,
der er en praktisk øvelse, hvor patienten er fraværende. Man kan sige, at eksamensbestemmelserne
her viser uddannelsen i medicin som embedsuddannelse (funktionsrettet), at
embedet er tænkt at være et embede på hospitalet, hvor syge borgere er indlagt.
Udover denne kliniske-praktiske eksamen skulle medicus-studenten ifølge samme fundats
prøves:
“I alle Medicinens Deele, og dermed forbundne Videnskaber; og skal den mundtlige
Examen være baade theoretisk og practisk, som begge holdes paa een Dag, allerhelst
da et og andet, formedelst den allerede i Forveyen aflagte Prøve og de besvarede
skriftlige Spørsmaale, uden Skade for Hoved-Sagen, vil kunde afkortes; Dog skal alle
Examinandi tillige vel prøves i Anatomicis & Chirugicis, samt i Physik og Chymie,
og hvis nogen tilkommende Medicus tillige vil lade sig bruge som Accoucheur,
da skal han og i denne Kunst beviise sin Fremgang ved Examen” 184 .
Det vil sige, at uddannelsen til læge på universitetet med fundatsen af 1788 nu er både teoretisk
og praktisk. Men teorien er enten en praktisk teori eller hjælpevidenskaber som anatomi,
fysik, kemi, osv.
De samlede eksamener, den medicinske student skulle gennemføre, er med 1788-fundatsen:
forprøve i filosofi - teoretisk, forprøve i sprog - teoretisk 185 , prøve i anatomi - teoretisk, prøve i
kirurgi - teoretisk, prøve i medicin (den omtalte Casum Medicum) - teoretisk eller klinisk,
prøve i fysik - teoretisk 186 , prøve i kemi - teoretisk, prøve i Accoucheur, hvis man ville bruges
hertil (fødsler).
De nye eksamensfag er altså obstetrik og fysik, hvorimod botanik er gledet ud. Og alle eksamener
skulle være både skriftlige og mundtlige.
På medicinstudiet fik man oprettet et professorat i intern medicin i 1782 (Frederik Ludvig
Bang), her foruden havde man ansat en kirurg (Heinrich Callisen XXIII ) i en ulønnet stilling fra
183 Ibid., Fundatsen p. 726-27.
184 Ibid., Fundatsen p. 727 (den praktiske prøve i fødselsvidenskab er indført allerede i 1763).
185 Forprøven i filosofikum og i sprogene var i 1775 kommet i stedet for baccalaur.
186 I 1753 oprettede universitetet en lærestol i fysik og kemi - Physices experimentalis - på Det Medicinske Fakultet,
i 1806 overførtes dette professorat til Det Filosofiske Fakultet. I 1817 overføres faget botanik (lærestolen)
ligeledes til Det Filosofiske Fakultet.
100