genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
tutionerne, med retslige erklæringer, osv.
Det nye vedrørende kredslægens opgaver fremover er altså, at han ikke længere skal være
såkaldt “fattiglæge”, altså være praktisk udøvende læge for fattige og alderdomsunderstøttede
syge borgere, men han har ved siden af sin funktion som statens kredslæge praksis som praktiserende
læge, det vil sige for borgere der betaler for konsultationerne hos ham. De praktiserende
læger er ikke omfattet af øvrighedens tilsyn (fratagelse af retten til at udøve lægevirksomhed)
fra Sundhedsstyrelsen bortset fra, når det handler om behandling af de borgere,
kommunen har forsorgspligt for. Dette “problem” behandles i den senere betænkning om lægeloven
i 1931 og lovgives om i 1934.
Med hele denne omorganisering erstattes stillingerne som fysikus og distriktslæger af henholdsvis
amtslæger og kredslæger. Fysikus var overordnet distriktslægerne, nu er amtslægen
overordnet kredslægen, og samtidig konverteres alle de statslige lægestillinger til overordnede,
tilsynsførende stillinger uden direkte behandling, altså administrative stillinger. Og den
direkte behandling af syge borgere er i privat regi, dog med tilskud fra øvrigheden.
Amtslægen er sagkyndig rådgiver for amtmand og amtsråd i de sager, hvor der skønnes at
kræve lægekyndig indsigt, derunder beskikkelse af jordemødre i distrikterne. Amtslægen skal
desuden høres angående ansættelse af overlæger og enelæger ved amt- og bykommunale sygehuse,
ligesom han skal have lejlighed til at udtale sig om planer om opførelse og ombygning
af skolebygninger. Amtslægen er medlem af Oversundhedskommissionen og danner i
alle embedsforhold mellemled mellem amtets kredslæger og Sundhedsstyrelsen. Han skal
samle og bearbejde det modtagne statistiske materiale fra kredslægen efter Sundhedsstyrelsens
anvisning 143 .
Kredslægen er lægekyndig rådgiver for de juridiske og administrative myndigheder i kredsen
og skal høres i alle sager, der skønnes at kræve lægekyndig indsigt. Han skal afgive betænkninger,
når dette kræves af ham. Han kan deltage i forhandlinger i de kommunale råd, og han
skal deltage i forhandlinger om sundhedsvedtægter. Kredslægen fører tilsyn med sundhedsforholdene
i kreds efter en instruks udarbejdet af justitsministeren. Dette tilsyn omfatter offentligt
ansatte læger, tandlæger, apotekere, jordemødre, sygeplejere, massører og lign. Endvidere
skal kredslægen føre tilsyn med sundheds- og sygeplejen i anstalter, hvor der er flere
mennesker samlede (alderdomshjem, fængsler, tvangsarbejdsanstalte, skoler, vuggestuer,
mv.), med virksomheder som er underlagt sundhedslove som bagerier, slagterier, fabrikker,
osv., med sygehuse, klinikker, fødehjem, helbredelsesanstalter, osv., med private hjem hvor
der er svangre eller fødende kvinder, plejebørn, alderdomssvækkede syge, med apoteker, med
vandforsyning, tilberedelse og salg med næringsmidler hvor der kan være fare for befolkningens
sundhed og med bygnings- og kloakforhold. Kredslægen overvåger sundhedstilstanden i
sin kreds, og er forpligtet til at indberette til myndighederne, ligesom han er forpligtet til at
komme råd og vejledning til forbedring af forholdene. Kredslægen er medlem af Sundhedskommissionen,
Epidemikommissionen og Karantænekommissionen, og er forpligtet til at udføre
de vedtagne foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (i disse kommissioner vekslede
det tidligere, hvor vidt embedslægen var medlem eller ej sammen med amtmand og præst).
Sluttelig udarbejder kredslægen statistisk materiale og fører embedsbøger. Det analyserede
143 Amalienborg (1914): Lov nr. 87 af 21. april om Embedslægevæsenets ordning, København.
80