genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE om, at den kliniske uddannelse er aldeles uundværlig til lægens dannelse. Man fremhævede derfor en nøje forbindelse med hospitalerne. Den praktisk-kliniske uddannelse var dog ikke systematiseret. De studerende meldte sig som volontører på hospitalerne, og denne hospitalstjeneste var frivillig. Der krævedes altså ikke før embedseksamen testimonium for praktisk klinisk uddannelse i medicin og kirurgi. Kun for fødselslæren var der særlige regler (efter den teoretiske undervisning skulle man gennemgå et klinisk kursus for at udøve praktisk fødselshjælp). Af Plakat af 30. Januar 1838 fremgår det, at den forenede lægevidenskabelige examen skal bestå af: a: Skriftlige prøver i: medicina forensis, therapi. Der måtte skrives på latin, på dansk eller tysk (hvis dette var ens modersmål). b: Anatomiske dissektioner. c: Klinisk prøve i: kirurgi, therapi. Sygejournalen dikteres på latin. d: Mundtlig prøve, der holdes på dansk, foretages med 2 kandidater over 2 dage i: anatomi, kirurgisk patologi, kirurgiske operationer, physiologi, pharmakologi med botanik og kemi, pathologi og therapi, fødselsvidenskab, børne- og fruentimmersygdomme 190 . Af årbogen fra universitetet fra 1838 fremgår det, at der udover de anførte hovedfag kunne forelæses i: bandagelære, frakturer, sindssygdomme, hudsygdomme, veneriske sygdomme, medicinsk historie 191 . Her er altså ikke tale om videnskabsfag. Det er et praktisk fags underdicipliner, som doceres dels i klasseværelset (= teori) og dels demonstreres på hospitalet. Men alligevel kaldes det hele for lægevidenskab, det vil sige lægeviden, som på en eller anden måde er videnskabsbaseret. Af Den kgl. Resolution af 17. December 1841 bestemmes det, at lærerne i Det Lægevidenskabelige Fakultet: “have at foredrage følgende Videnskabsfag: generel og speciel Anatomi, Physiologi og komparativ Anatomi, speciel Pathologi og Therapi, samt medicinsk Klinik, Kirurgi og kirurgisk Klinik, kirurgiske Operationer, kirurgisk Anatomi, Fødselsvidenskab med tilhørende Discipliner og obstetrisk Klinik, generel Pathologi og patologisk Anatomi, Pharmakologi og medicina forensis, samt forskellige Discipliner af Lægevidenskaben” 192 . Kravene til latin bliver hermed nedprioriteret, idet alt i den tidligere uddannelse til mediciner skulle foregå på latin; nu er det alene patientjournalerne, der skal affattes på latin. Tillige indfører man, at der kan undervises i forskellige “klinikker” som sindssygdomme, hudsygdomme og kønssygdomme udover medicinsk og kirurgisk klinik, altså teoretisk undervisning tilbydes nu på universitetet inddelt efter lægens praktik i klinikken. bøger 1837, p. 133 og 1838, p. 132. 190 Københavns Universitet: Årbog 1838, p. 133. 191 Ibid., p. 133. 192 Den kgl. Resolution af 17. December 1841 er genoptrykt i: Københavns Universitet: Årbog 1841, p. 12. 102
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE “Videnskabsfag” i ovenstående citat forstås her som fag med et anvendelsesperspektiv og ikke som en ren forklarende videnskab uden anvendelsesperspektivet. Man gør i stigende grad lægevidenskaben (dvs. kundskaben om menneskets anatomi, patologi, osv.) til den medicinske kunsts reference som videnskab. Til forskel fra klinikken. Det vil sige, det der først kun var en teoretisk uddannelse, dvs. ikke behandling i praktik sådan som den kliniske uddannelse, men viden i teori, bliver i sin modstilling til klinik mere og mere “videnskab”, som klinikken baserer sig på. I grunden er den en slags humanbiologi. Og et nyt skridt vil være, når klinik bliver en egen videnskab i sig selv, hvilket man tydeligt ser, når der dernæst foreskrives en slags basisviden hos de studerende i de (rene) naturvidenskaber: Efter sammenlægningen i 1842 indførtes der i 1844 ved siden af den almindelige filosofiske prøve for alle universitetets studerende en lægevidenskabelig forberedelseseksamen i naturvidenskaberne. Den omfattede fra 1844-46 kemi og botanik, fra 1847-58 kemi, botanik og zoologi, fra 1859 kemi, botanik, zoologi og fysik. Naturfagseksamenerne indgår som en del af den samlede lægeeksamen, tæller med en vis andel i hovedkarakteren. Det vil sige, at naturfagene inddrages som en del af lægefaget, og det er på den måde, at man skal forstå, at det er en lægevidenskabelig forberedelseseksamen i naturvidenskaberne. De naturvidenskabelige fag prioriteres relativt højt op imod de humanistiske fag som filosofi og sprog fx. Professor dr. med. Peter Panum, der var ansat ved Det Lægevidenskabelige Fakultet, fremfører i sin bog om uddannelsen til læge her i anden halvdel af 1800-tallet, at det: Og Panum tilføjer, at: “ville være heldigere for Medicinernes specielle Udvikling, om der i Latinskolerne, maaske i Forbindelse med Realskolernes videre Udvikling, kunde indrettes Parallelklasser, i hvilke en mere omfattende mathematisk-naturvidenskabelig Uddannelse kunde træde istedenfor andre Fag, f.eks. istedenfor Græsk” 193XXIV . “Anvendelsen af det første Studenteraar til et philosophisk Cursus neppe giver Medicinerne et til den paa samme anvendte Tid svarende Udbytte. Uden nemlig at ville gjøre Indsigelse imod, at et saadant Cursus kan have sin Nytte og Betydning for den almindelige Dannelse”(...)”saa forekommer det mig dog, at det, ligeoverfor det store Omfang af det medicinske Studium og dets specielle Forberedelsesvidenskaber, ligeoverfor de andre forberedende Videnskabers langt større Betydning for Medicinerne, vel er berettiget at udtale en Tvivl, om det er rigtigt ved dette Cursus at forlænge Studietiden et heelt Aar” (min understregning) 194 . I 1851 deler man dernæst uddannelsen med tilhørende eksamener op i en 1. del og en 2. del. Efter forberedelseseksamen i naturfagene lagde man i 1. del af studiet hovedvægt på anatomi og fysiologi, og i 2. del af studiet hovedvægten på de pathologisk-therapeutiske videnskaber, de discipliner, der er praksisrelaterede. Patologien får egen lærestol ved Det Medicinske Fakultet 1842, og den eksperimentelle fysiologi får egen lærestol ved Det Medicinske Fakultet 1829. I 1902 glider undervisning i zoologi og botanik ud og forberedelseseksamen afskaffes. Det vil sige, at man siger, at: 193 Panum, P. L. (1868): Det medicinske Studiums og Examensvæsens Reform ved Kjøbenhavns Universitet, Gyldendalske Boghandel, København, p. 11. 194 Ibid., pp. 11-12. 103
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?