genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
ber, som ikke kan ses uafhængigt af empirien, som en slags værktøjskasse andre forskere kan
benytte sig af.
Bourdieus kildemateriale er omfattende. I et værk som Homo Academicus fx har Bourdieu
indsamlet mange forskellige kilder til korrespondanceanalyser, lige fra agenternes deltagelse i
Tv-udsendelser, deltagelse i avisdebatter, medlemskab af universitetets styrende, administrative
organer, religiøse tilhørsforhold, en mængde demografiske oplysninger såsom alder, køn,
bopæl, osv. til uddannelse og faglige, videnskabelige værker. Bourdieu fremvasker via sit
store datamateriale indikatorer på agenternes kapitaler og organiserer alle disse data ud fra tre
principper: hvilken position indtager agenten, hvilke dispositioner besidder agenten og hvilken
stillingtagen eller hvilket synspunkt har agenten i det sociale rum på et givet historisk
tidspunkt. Bourdieu benytter sig af såvel detailanalyser (analyse af et enkelt foto fx) og som
nævnt af analyser af store mængder af data. Jeg har ikke benyttet mig af detailanalyser. I forhold
til at fastlægge agenternes dispositioner i det sociale rum har jeg fremdraget kilder om
uddannelsesordninger fx, i forhold til agenternes positioner koncentrerer kilderne sig om
statslige love, betænkninger og redegørelser og lignende materiale. Og sluttelig er kilderne,
der skal belyse agenternes synspunkter, enkelte lægers og sygeplejerskers faglige indlæg i
avisdebatter, fagtidsskrifter og lærebøger.
Foucault er detailanalytiker. Foucaults metode i The Birth of the Clinic 12 er det, han selv benævner,
den vidensarkæologiske historiske metode. The Birth of the Clinic tilhører perioden i
Foucaults forfatterskab, hvor hans metode er den historiske arkæologiske. Senere udvikler
Foucault den genealogiske metode, og hvor han så kombinerer disse to metoder 13 . Da jeg alene
arbejder med værket fra hans tidlige periode, omtaler jeg ikke nærmere den senere fremgangsmåde.
Min afhandling fokuserer på de forhold, som fx Dag Heede skriver om Foucaults
bog om klinikkens fødsel og den vidensarkæologiske metode, at:
”Lægens position og status omkalfatres, og han indsættes i et kompleks system af
relationer; et hierarkisk netværk med en række nye underordnede personaletyper
bl.a. sygeplejersker; et udbygget system af informationer mod nye former for registrering
og journalføring; en ny række juridiske regler, der definerer hvem der har
ret til at praktisere, eksperimentere, undervise og forske hvem der ”har noget at
skulle have sagt” i den medicinske diskurs” (…) ”lægeuddannelsen omstruktureres”
(…) ”en anderledes og mere aktivt indgribende rolle i forhold til patienterne som terapeut
og behandler i modsætning til den tidligere lægerolle som først og fremmest
bestod i at overvåge og evt. regulere; og endelig en række overordnede samfundsmæssige
funktioner som inspektør og garant for den almene sundhedstilstand i et givet
område, ”kredslægefunktionen”” 14 .
12 Foucault, Michel (1991): The Birth of the Clinic. An Archaeology of Medical Perception. Routledge, London.
13 For nærmere omtale af dette se: Olsson, Ulf (1997): Folkhälsa som pedagogiskt projekt. Bilden av hälsoupplysning
i statens offentliga utredningar. Doktorsavhandling för filosofie doktorsexamen i pedagogik, Uppsala
Universitet. Olsson angiver, at hvor den arkæologiske metode fokuserer på diskurserne, deres former og regelbundetheder,
inddrager den genealogiske diskursernes mulighedsbetingelser, deres magtrelaterede opkomst og
fremvækstbetingelser.
14
Heede, Dag (1992): Det tomme menneske. Introduktion til Michel Foucault. Museum Tusculanums Forlag,
Frederiksberg, p. 88.
16