genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
gældende uddannelse) erkendelsesteoretisk og sociologisk under vejledning af Staf Callewaert.
Og det var overvejende navne som Canguilhem, Foucault og Bourdieu, der blev studeret.
Staf Callewaert har i mange år studeret Pierre Bourdieus forfatterskab, og er den person,
der introducerede Bourdieu i Norden IV . Aktuelt, mens jeg var tilknyttet miljøet på pædagogik,
udgav Staf Callewaert i 1992 bogen Kultur, pædagogik og videnskab. Om Pierre Bourdieus
habitusbegreb og praktikteori 24 , og i 1994 udgav Callewaert i et samarbejde med sine studenter,
her i blandt sygeplejerske, mag. art., ph.d. Karin Anna Petersen, kommenterede oversættelser
af nogle centrale tekster i Bourdieus forfatterskab 25 . I 1995 redigerede og udgav Karin
Anna Petersen bogen Praktikteori i sundhedsvidenskab, som er en artikelsamling skrevet
overvejende af de studerende ved pædagogik, heraf en del sygeplejersker V . I 1992 jeg ansat
ved den i 1991 påbegyndte cand. cur.-uddannelse på Danmarks Sygeplejerske Højskole ved
Aarhus Universitet som adjunkt, og i 1994 og 1996 redigerede og udgav jeg to artikelsamlinger
skrevet af nogle cand. cur.-studerende 26 . Miljøet på pædagogik blev hen ad vejen “udvidet”
med flere cand.-cur.-ere, der siden blev indskrevet som ph.d.-studerende på Det Humanistiske
Fakultet på Københavns Universitet, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik VI .
At få en akademisk kompetence gennem et teoretisk studium kan ifølge Bourdieu i princippet
vedrøre mindst tre forhold:
- at få akademisk kompetence inden for professionsfag, som fx. jura og medicin har først og
fremmest at gøre med at erhverve sig en social kompetence som ens videnskabelige kompetence
er en del af;
- at få akademisk kompetence inden for naturvidenskab som fx. kemi og fysik har først og
fremmest at gøre med at erhverve sig en teoretisk videnskabelig kompetence med henblik på
at udvikle teori om noget;
- at få en akademisk kompetence inden for human- og socialvidenskab som fx. psykologi,
sociologi, lingvistik, filosofi, kulturteori, osv. har at gøre med begge dele, både at erhverve
sig en social kompetence og at erhverve sig en videnskabelig kompetence med henblik på at
udvikle teori for noget og at udvikle teori om noget 27 .
Videnskabelig teori ønsker at forstå eller forklare fortiden eller nutiden. Hvorfor ser verden
ud, som den gør, og hvorfra kommer det? Videnskab i en medicinsk kontekst har derfor til
opgave at forstå og/eller forklare, hvordan sygdom, sundhed, sundhedsvæsen, osv. udvikler
sig. Og afdække hvilke årsager, der har bestemt denne udvikling? Formålet er at søge at forstå,
hvordan vores sundhedsinstitutioner er blevet til det, de er i dag. Videnskaben vil endvi-
24
Callewaert, Staf (1992): Kultur, pædagogik og videnskab. Om Pierre Bourdieus habitusbegreb og praktikteori.
Akademisk Forlag, København.
25 Bourdieu, Pierre (1994): Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori. Oversat og kommenteret af Staf
Callewaert, Martin Munk, Morten Nørholm og Karin Anna Petersen. Akademisk Forlag, København.
26 Jørgensen, Emmy Brandt (red.) (1994): En antologi om sundheds- og sygepleje, Akademisk Forlag, København;
Jørgensen, Emmy Brandt (red.) (1996): Sundhedsvidenskabelige praktikker. Et bud på fagindhold for
medicinsk humaniora. Akademisk Forlag, København.
27 Bourdieu, Pierre (1996): Homo Academicus. Brutus Östlings Bokförlag, Stockholm, især kapitel 3.
22