genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
rette og råde bod på” 147 .
Og de borgere, der kunne tillades indlæggelse på Frederiks Hospital, måtte bl.a. ikke lide af
nogen inkurabel sygdom, det vil sige, at hospitalet i modsætning til eksisterende institutioner
på daværende tidspunkt netop indrettedes til at gøre patienter arbejdsduelige igen:
“Til en særdeles Adskillelse fra alle andre Hospitaler, hvor skrøbelige Folk paa livstid
underholdes, have Vi Allernaadigst villet stifte dette Sygehus som et almindeligt
Hjælpemiddel for de Syge, som ikke formaa i deres armelige og nødlidende Tilstande
at komme sig selv til Hjælp, og dog ved Guds naadige Bistand og Lægens Hjælp
samt en god og tilbørlig Underholdning kunde forhjælpes til deres Førlighed igen,
saa at de kunde igen fortjene Levebrød og komme til deres forrige Stand” 148 .
De patienter, der skulle gøres arbejdsduelige igen, var først og fremmest civile fra borgerstanden:
“Og i hvorvel Vi Allernaadigst ville, at de af Borgerstanden, hvis Vilkaar ere blevne
saa slette og nødtørftige, at de trænge til denne Hjælp, skal have den første og nærmeste
Ret og Adgang til Antagelse i dette Hus” 149 .
Dernæst tillod man fattige, civile borgere indlæggelse samt tjenestefolk og endelig soldater
fra hæren. Folk fra borgerstanden og fattige borgere blev indlagt frit, betalte ikke for opholdet,
hvorimod tjenestefolkene kun kunne indlægges mod betaling fra deres herskaber, og hæren
betalte for soldaterne.
Hospitalets første fundats ændredes i 1771 til fortsat at omfatte militærets soldater, men nu
kun de civile borgere, der kunne betale for opholdet på hospitalet (af soldaterne skulle de bedre
stillede betale et moderat beløb og de lavtlønnede soldater skulle indlægges frit). Fattige
borgere blev i stedet henvist til Almindeligt Hospital. Almindeligt Hospital var blevet bygget
med det formål at pleje fattige, men blev i 1771 så ændret til en behandlingsinstitution svarende
til Frederiks Hospital, men for ubemidlede borgere. Man skelnede altså her mellem fattige
og rige på den ene side og mellem civile borgere og soldater på den anden side 150 . Men
det alt afgørende var som sagt, at der nu var tale om borgere, der indlægges på hospitalet til
helbredelse og arbejdsduelighed igen og ikke “kun” til pleje ved uhelbredelige sygdomstilstande
for fattige.
En yderligere begrundelse til opførelse af Frederiks Hospital var uddannelse af medicinere og
kirurger. Ifølge G. Trydes historiske bog om oprettelsen af Det kgl. Frederiks Hospital i København
var det den danske læge Balthazar Joh. de Buchwald, der sammen med sin far Johannes
de Buchwald herhjemme først beskrev ideerne om, at praktiske studier ved sygesengen
ville være en støtte for de lægestuderendes teoretiske studier ved universitetet. En elev af
147 Fundatsen for Frederiks Hospital af 6. august 1756, stk. 3. I: Grested, Fr. (1907): Det kongelige Frederiks
Hospital 1757-1907. Det Schubotheske Forlag, København, p. 60. Fundatsen er et genoptryk af den originale og
er gengivet pp. 58-75.
148 Ibid., p. 60.
149 Ibid., stk. 3, pp. 60-61.
150
Grested, Fr. (1907): Det kongelige Frederiks Hospital 1757-1907. Det Schubotheske Forlag, København, p.
21.
83