genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE hvorledes Sygeplejersken forstaar at vinde hans Tillid” 376 . De følgende afsnit af Charlotte Munck er om sygeplejerskens opgaver som assistent for lægen (eksempelvis siges der: “For at Lægen kan faa en god Oversigt over Temperaturens Forløb, føres Kurven” (...) “være yderst punktlig med Kurven, da den betyder saa meget for Bedømmelsen af Sygdommens Forløb”) 377 : måling af patientens temperatur, puls og respiration; iagttagelse af syge: symptomer, expectorat, opkastning, fæces, urinanalyse; lægeundersøgelse og stuegang; måltider og diæt; lægemidler og medicingivning; udskylninger; kateterisation og blæreudskylning; lavementer og indhældninger, proctoscopi; prøvemåltider og maveudskylninger; punkturer; forskellige behandlinger og undersøgelsesmetoder; lokale varme- og kuldepåvirkninger samt hudirriterende midler; forberedelse af en patient til operation. Det er altså patientens sygdomssymptomer, der skal observeres og rapporteres videre til lægen, assistance fra sygeplejersken ved lægens undersøgelser og behandlinger, observation og rapport til lægen om patientens respons på behandlingen. Eksempelvis: “Hvis en Patient har svært ved at lade Vandet, og alle de Midler, som før er omtalt, ikke virker, vil Lægen i Reglen ordinere Kateterisation.” (...) “I almindelighed kateteriserer Sygeplejersken kvinder og Lægen Mænd; men Sygeplejersken maa være fuldt fortrolig med alt, hvad der skal bruges, og hvorledes det gøres, for at hun, hvad ikke sjældent hænder, kan være i Stand til at udføre ogsaa Kateterisation af en Mand (Privatpleje)” 378 . Herefter følger som en opskrift i en kogebog, hvad sygeplejersken skal stille frem af remedier til hhv. kateterisation af kvinder og mænd. Sygeplejersken assisterer altså ifølge Charlotte Muncks lærebogstekst lægen i hans behandling af patienten, udfører nogle opgaver for ham, og vikarierer. Og hvis patienten så evt. dør, så skal sygeplejersken kunne: - drage omsorg for døende og døde. Kapitlet afslutter med en ordbogsfortegnelse, så sygeplejersken kan lære sig lægens sprog: - fortegnelse over de latinske forkortelser, der bruges ved journalskrivningen. Dette er altså ifølge Charlotte Munck almindelig sygepleje. Nogle af opgaverne kan man sige svarer til at være en slags “serviceperson” - som på et hotel eller i hjemmet. At når der kommer gæster, modtager man dem, viser dem til rette på værelset, osv. Sygeplejersken beskrives altså som, at hun skal betjene patienten, mens han venter på behandling fra lægen. Og de andre opgaver, som Charlotte Munck beskriver som sygeplejerskens, er at assistere lægen og vikariere lægen i hans fravær, det vil sige at være lægen behjælpelig med at checke forsøgets forløb og resultater. Sygeplejersken servicerer altså på den ene side patienten og på den anden 376 Ibid., p. 38. 377 Ibid., pp. 66-67. 378 Ibid., p. 119. 192
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE lægen. Så igen er det ikke til at få øje på et “eget” fag sygepleje. Sygeplejersken skal stå til rådighed. Nedenfor beskrives som illustration herpå, hvad Charlotte Munck skriver om emnet mad (det er et emne, man var meget optaget af på tidspunktet i fx. Dansk Sygeplejeråds tidsskrift, hvor der hele tiden blev bragt madopskrifter som i en kogebog). Og som viser, at dét, det hele går ud på, er det kontrollerede forsøg, og at det “skjules” eller i hvert fald ikke ekspliciteres: Charlotte Munck (bind 1) 379 indleder med at sige, at diæten spiller en meget stor rolle for den moderne lægevidenskab og henviser til, at sygeplejersken kender til det menneskelige legemes sammensætning og de fordøjelsesprocesser, som den af æggehvidestoffer, fedtstoffer, kulhydrater, vand og salte og vitaminer bestående føde gennemgår, for at kunne blive optaget i legemet. Hos raske mennesker foregår dette uden vanskeligheder, men hos syge kan der være meget, der forhindrer den normale fordøjelse, og der må så tages visse forholdsregler, så den føde, patienten får, virkelig kan gøre nytte. Herefter gennemgår sygeplejersken lægens diætordinationer (som sygeplejersken må følge nøje) og diæternes næringsværdi: “Til at bestemme en Diæts Næringsværdi har man Tavler, hvorefter man kan regne ud, hvor mange Kalorier de forskellige Næringsstoffer giver. En Kalorie er en Varmegrad (den Varme, der skal til for at opvarme 1 Gram Vand 1 Grad). Ofte maa Kosten maales og vejes, og ligeledes, hvad der levnes. Næringsstoffer har følgende Kalorieindhold: 1 Gram Æggehvide - 4,1 Kalorie”...osv. (p.101). “Man regner for Individer, der vejer: 65-70 kg........... ca. 2000 Kal. - 28,5 Kalorie pr. kg”....osv. (p. 102). “Absolut diæt. Patienten maa slet intet faa gennem Munden (per os). Mælkediæt, hvor et bestemt Kvantum er ordineret, og intet andet gives”...osv (p. 102). Sygeplejersken forklarer videre, at i nogle diæter er der ganske bestemte ting, der skal undgås, fx. ved nephritis (nyrebetændelse), ting der er rige på æggehvidestof, ved diabetes ting der er rige på kulhydrater, osv. Sygeplejersken går nu over til at beskrive, hvordan sygeplejersken dels må kontrollere patientens fødeindtagelse og dels støtte fx. en sengeliggende patient, når denne skal drikke. Afsnittet afsluttes med: “I et privat hjem kan Sygeplejersken med smaa Midler gøre meget for at servere Patientens Maaltider indbydende. Hun bør altid selv tillave og servere dem. En ren Serviet paa Bakken, lidt pynteligt Service, en Blomst eller nogle friske, grønne Blade, en Serviet eller Papirserviet lidt fikst sat op. Alle saadanne Smaating vil glæde og oplive Patienten, og dette vil atter indvirke paa Udbyttet af Maaltidet” (p. 104). De kundskaber, vi præsenteres for her, som sygeplejersken skal kunne for at kunne sygepleje, er for det første kundskaber, man kan benævne kundskaber fra hverdagslivet, som kvinden traditionelt har lært sig i hjemmet, i familien, dét at tage sig af mennesker på et alment menneskeligt plan, sørge for - i dette tilfælde - at patienten får noget at spise. For det andet er der tale om kundskaber, sygeplejersken skal lære sig, som grundes i en populariseret viden hentet 379 Charlotte Munck om maden siderne 22-23 (Thekøkkenet), siderne 58-60 (mundpleje), siderne 100-104 (servering af mad og diæter), siderne 128-131 (prøvemåltider). 193
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?