genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje
genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje
genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE<br />
- Samfundslære (201 sider). Forfatter 1 lektor<br />
Hele organiseringen <strong>af</strong> læreb<strong>og</strong>sstoffet i den ovenforstående skitsering er, at lægen alt overvejende<br />
skriver læreb<strong>og</strong>sstoffet, prioriteres som havende forrang (skriver først i bøgerne), <strong>og</strong><br />
<strong>sygepleje</strong>rsken skriver “i lyset her<strong>af</strong>”, i en underordning.<br />
Og det er mange forskellige fag, som <strong>sygepleje</strong> åbenbart består <strong>af</strong>. Eller <strong>sygepleje</strong>rsken skal<br />
lære sig at orientere sig inden for en mængde forskellige områder, hun skal ikke fordybe sig i<br />
ét område. Hun skal heller ikke blive specialist på et område som fx. lægen bliver det. Sygepleje<br />
er altså et sammensat fag <strong>og</strong> fordrer en generel viden inden for disse mange fagområder.<br />
Princippet om mangesidighed i uddannelsen gælder altså ikke “kun” den praktiske del <strong>af</strong> uddannelsen,<br />
men <strong>og</strong>så teoristoffet (skolens lærestof synes at være anal<strong>og</strong>t til praktikken). Sygeplejersken<br />
skal vide lidt om det normale menneskes anatomi <strong>og</strong> fysiol<strong>og</strong>i, om hvordan sygdommene<br />
kan bestemmes via laboratorieundersøgelser, specielt infektioner med mikroorganismer/bakterier<br />
til brug for den senere medikamentelle behandling eller bortskæring.<br />
Det vil sige, hvordan man (lægen) får identificeret “sygdommen”, jf. bøgernes titler hudsygdomme,<br />
rheumatiske sygdomme, sygdomme i øret, øjet, næse <strong>og</strong> hals, osv. Sygeplejersken<br />
skal <strong>og</strong>så vide, hvilken lægelig behandling den pågældende lidelse i det enkelte organ gives,<br />
hvordan “sygdommen” i organet fjernes, jf. bøgernes titler Ortopædi, kirurgi, fysiurgi, indvortes<br />
<strong>medicin</strong>, osv. Man giver (radium)stråler, giver medikamenter eller skærer bort. Der<br />
beskrives i bøgerne en lægelig undersøgelse <strong>og</strong> behandling, der i princippet går ud på at få<br />
identificeret “sygdommen” i et organ <strong>og</strong> få fjernet samme “sygdom” via medikamentel behandling<br />
(uddrivelse <strong>af</strong> ondet) eller ved at skære bort dele <strong>af</strong> det “syge” organ. Kort sagt, hun<br />
skal vide et uendeligt antal vigtige småting i uendelige store områder for at kunne assistere<br />
lægen i hans opgaver ved at diagnosticere <strong>og</strong> behandle.<br />
1. I b<strong>og</strong>en Sygeplejelære genfinder man denne inddeling <strong>af</strong> lærestoffet ud fra en interesse for<br />
den menneskelige krops udskillelser fra legemets enkelte forskellige organer såsom urin, <strong>af</strong>føring,<br />
sved, hvordan man undersøger de forskellige organer samt generelt om, hvordan man<br />
lægeligt behandler organernes sygdomme. Afsnittene, skrevet <strong>af</strong> <strong>sygepleje</strong>rsken, bærer overskrifter<br />
som Observation <strong>af</strong> patientens udtømmelser: Urin ... Fæces ... Sved ... Ekspectorat ...<br />
Opkastning ...Udflåd fra vagina; Og som Sygeplejerskens opgaver ved en række <strong>klinisk</strong>e undersøgelser:<br />
Punkturer ... Pleurapunktur ... Underlivspunktur ... Lumbalpunktur ... Kn<strong>og</strong>lemarvspunktur<br />
... Leverpunktur... Ledpunktur ... Endoscopier ... Rectoscopi ... Cystoscopi ...<br />
Andre scopier ... Stofskifteundersøgelser ... Hudreaktioner ... Forberedelse til gynækol<strong>og</strong>isk<br />
undersøgelse ... Forberedelse til røntgenundersøgelse; Og som Lægemidler givet ved inhalation:<br />
Spray ... Dampinhalation ... Iltinhalation ... Anvendelse <strong>af</strong> iltapparater ... Næsekateter ...<br />
Maske ... Ilttelt. Det vil sige, at <strong>sygepleje</strong>rsken skal observere patienten <strong>og</strong> assistere lægen.<br />
2. I samme b<strong>og</strong> er de første 125 sider <strong>af</strong> de 300 om <strong>sygepleje</strong>lære om rengøring <strong>af</strong> inventaret<br />
på hospitalet, rengøring <strong>af</strong> patienten samt opsamling <strong>af</strong> patientens <strong>af</strong>føring, urin, opkast, osv.<br />
Det vil sige, at <strong>sygepleje</strong>rsken skal passe hospitalets infra<strong>struktur</strong>.<br />
3. Dernæst skriver en læge om, hvordan man omgås patienterne, hvordan <strong>sygepleje</strong>rsken skal<br />
være forstående overfor patienternes situation, forstå hans reaktioner ved at være syg <strong>og</strong> indlagt<br />
på et hospital <strong>og</strong> tage hensyn til dem. Sygeplejersken skal passe på patienten.<br />
4. Endelig er der et kapitel i b<strong>og</strong>en, som omhandler, hvordan <strong>sygepleje</strong>rsken passer på sig selv<br />
(hensigtsmæssige arbejdsstillinger, osv.).<br />
Det “eget” fag synes ikke at eksistere, selv om der er en hel læreb<strong>og</strong> i faget almindelig <strong>sygepleje</strong>,<br />
hvis man forstår fag som videnskabsfag ifølge Durkheims definition, <strong>og</strong> som lægerne<br />
definerer teori, når det gælder deres eget fagfelt.<br />
201
Change language