genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
eller de nytilkomne. Kætteri, heterodoxa, er udtryk for et kritisk brud med doksa, et brud der
gerne er knyttet til en krise. I en krise bliver hele spillets historie og fortid nærværende samtidig
med, at man kan sige, at denne synlighed af historien og fortiden netop er et “bevis på”, at
der eksisterer et felt 54 .
Bourdieu kritiserer historikere eller historiske arbejder generelt på to punkter. Det ene er, at
historikere ofte ikke er sig bevidst om, at historie som sådan i sig rummer en sociologisk dimension,
og det andet er, at Bourdieu efterlyser en strukturel historieskrivning. Altså både en
teori om menneskers opførsel i det sociale univers, en teori om det selv samme sociale univers,
og hvordan forandringer sker/ikke sker. Man kan også formulere det sådan, at menneskers
praktik opstår ikke i et tomrum, men i en historisk kontekst i et samspil mellem et felt
og en habitus.
Man må altså studere det forløb, hvor strukturer udvikles og forandrer sig, og i det forløb
fremstår den enkelte fase i princippet som resultatet af alle tidligere konflikter vedrørende
fastholdelse og forandringer af strukturen samtidig med, at det i sig rummer princippet for
fremtidige forandringer i kraft af de modsætninger, spændinger og magtrelationer, der definerer
strukturen som felt. Og historiske begivenheder bliver kun forståelige, hvis man formår at
rekonstruere den mængde af uafhængige “kausale serier”, det vil sige forskellige sammenkoblinger
af vidt forskellige fænomener, hvor sammenstødet bliver bestemmende for begivenhedernes
forløb 55 .
Nærværende afhandling bevæger sig igennem cirka 200 år, det vil sige igennem forskellige
historiske epoker. En strukturel analyse i den forbindelse fordrer en konstruktion af de sociale
rum i henhold til det felt, der studeres (i dette tilfælde er det en side af det reproduktive felt,
som har med sygdom og helbredelse at gøre, det medicinske felt) i forskellige epoker for at
kunne studere, hvordan strukturerne udvikler sig og forandrer sig, og hvordan tidligere kampe
og spændinger danner grundlaget for såvel forandringer som fastholdelse for fremtiden. Eksempelvis
er de begreber, vi bruger om verden, blevet til i en historisk proces, hvilket vil sige
i et socialt rum på et givet tidspunkt. Og selve den tilblivelsesproces, hvorunder et begreb er
blevet til - et begreb som fx. sygepleje - må altså rekonstrueres i forskningsarbejdet. Det vil
sige, at begrebet sygepleje såvel som en sygeplejerske, hendes position og hendes virke er
“indholdsmæssigt” ikke det samme på forskellige historiske tidspunkter. Hvis man ikke skelner
mellem de begreber, vi i dag benytter os af, når vi fx. taler om sygepleje, og de begreber,
man benyttede sig af i anden halvdel af 1800-tallet og længere tilbage i historien, så er det lig
med en anakronistisk tænkning, altså en post-datering af såvel termer, tanker, diskurser og
praksisser, som forefindes i dag, men som om de forefandtes dengang.
7.1.2 Sociale gruppers førbevidste strategier
Når Bourdieu taler om en strukturel analyse, er det ikke, fordi han er strukturalist. Vi handler
som mennesker under en eller anden form for strukturel tvang, en inkorporeret tvang, og vi
har dermed begrænsede muligheder, men samtidig bestemmes menneskets opførsel ikke alene
54 Bourdieu, Pierre (1997): Hvem skabte skaberne? Akademisk Forlag, København, pp. 117-123.
55 Bourdieu, Pierre & Wacquan, Loïc J. (1996): Refleksiv sociologi - mål og midler, oversat af Henning Silberbrandt.
Hans Reitzels Forlag, København, pp. 79-81.
34