genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE Til Lægerådet knyttes som konsulenter læger med speciel sagkundskab (en af konsulenterne skal være en praktiserende læge 131 ) og en tandlæge. Til Apotekerrådet knyttes to farmaceuter som konsulenter. Der udsendes et år efter (i 1910), at loven om Sundhedsstyrelsens oprettelse blev vedtaget, en instruks for Sundhedsstyrelsen. Af denne instruks fremgår det, at Lægerådet i Sundhedsstyrelsen nu også består af en praktiserende læge som konsulent i Landsygepleje 132 . Sagsbehandlingen foregår i et hierarki. En sag afgøres altid af tre personer. Når en sag skal behandles i Lægerådet, skal formanden, næstformanden og en konsulent behandle sagen (3 læger). Når en sag skal behandles i Apotekerrådet, skal formanden, næstformanden og en konsulent behandle sagen (1 læge og 2 farmaceuter). Formanden repræsenterer den mere administrative side af sagen. Konsulenten repræsenterer den specielle kundskab og skal ikke tage sig af administration. I betænkningen om Sundhedsvæsenets Centralstyrelse nævnes eksempler på sagkyndige konsulenter: sagkyndig i bakteriologi og epidemiologi, sagkyndig i sindssygepleje, sagkyndig i hygiejne, sagkyndig i tuberkulose. Sundhedsstyrelsen skal som nævnt føre overtilsyn med sundheds- og sygeplejen, heri indbefattet tandlæge-, jordemoder- og apotekervæsenet, og er øverste rådgiver for det offentlige i alle forhold, der kræver lægekyndig eller apotekerkyndig indsigt. Sundhedsstyrelsen skal afgive de betænkninger, ministerier og centraladministration måtte ønske. Sundhedsstyrelsen skal nøje følge sundhedstilstanden i landet og våge over sundhedslovgivningens efterlevelse, samt komme med forslag til forbedringer. Sundhedsstyrelsen skal foranledige vejledninger overfor almenbefolkningen ved skrifter eller foredrag med hensyn til særlige sundhedsforanstaltninger eller særlige sygdomsforhold. Endvidere skal Sundhedsstyrelsen føre det overordnede tilsyn med alle offentlige anstalter, hvor flere mennesker holdes samlede, alle arter af helbredelsesanstalter og forplejningsanstalter, herunder tuberkuloseanstalter, alle private hjem hvor syge, abnorme eller børn haves til huse på erhvervsmæssig måde. Planer til opførelse eller ombygning af disse offentlige anstalter kræver indhentet erklæring fra Sundhedsstyrelsen. Alle læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejere, massører og lignende samt alle apotekere og deres medhjælpere står under Sundhedsstyrelsen for så vidt angår deres embeder, bestillinger, forretninger og pligter som sådan. Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med, at de såvel som alle ledere af anstalter, hvortil ingen særlig læge er tilknyttet, opfylder de påhvilende pligter, og Sundhedsstyrelsen foranlediger skridt ved mulige pligtovertrædelser. Sundhedsstyrelsen skal endvidere påse, at de pågældende afgiver sådanne anmeldelser og indberetninger, som afkræves dem til fremme af den offentlige sundhed. Opfyldes dette ikke, kan Sundhedsstyrelsen udstede bøder. Opstår der spørgsmål om nogen af disse personers udøvelse af hans kaldsvirksomhed er farlig for hans medmennesker forelægges sagen for Lægerådet. Finder Lægerådet, at en sådan fare er til stede, gør det indstilling til justitsministeren om, at kaldsvirksomhedens udøvelse indtil videre forbydes vedkommende. Forud for Lægerådets indstilling skal den pågældende have adgang til skriftligt eller mundtligt at afgive forklaring til Lægerådet. Tillige 131 I Instruks nr. 326 af 22. December 1927 for Sundhedsstyrelsen udsendt af Ministeriet for Sundhedsvæsen anføres det i § 2, at konsulenten for de praktiserende læger tillige fungerer som konsulent i sygeplejesager. Da sygeplejerskerne får deres statsanerkendelse i 1933 er sygeplejesagen altså - hele statsautorisationsdebatten omtales som sådan - underlagt de praktiserende lægers konsulent i Sundhedsstyrelsen. 132 Justitsministeriet (1910): Instruks nr. 29 af 14. Juli 1910 for Sundhedsstyrelsen, København. 74
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE skal Retslægerådets erklæring indhentes. Det påhviler Sundhedsstyrelsen at meddele ledige, lønnede lægeembeder i statens tjeneste og ledige apotekerprivilegier, modtage og udtale sig om ansøgernes adkomst til at komme i betragtning og indsende sagen til vedkommende myndighed. Samme pligt påhviler Styrelsen med hensyn til de af kommunerne lønnede embeder, for så vidt det ønskes af vedkommende kommunale myndighed. Sundhedsstyrelsen fører matrikel over alle til udøvelse af læge- og tandlægepraksis berettede personer, og udgiver årligt en fortegnelse over disse. Apotekerrådet har pligt til at være opmærksom på behov for nye apoteker, ombygninger, nedlæggelser, samt skal føre tilsyn med apoteksvisitationen og fastsætter medicinaltaksterne. Sundhedsstyrelsen forestår og leder indsamlingen og bearbejdelsen af medicinalstatistisk materiale, og offentliggør materialet. Sundhedsstyrelsen henhører under justitsministeren, og det er efter hans bestemmelser, Sundhedsstyrelsen fører det overordnede tilsyn med sundheds- og sygeplejen. Sundhedsstyrelsen skal høres af landets centraladministration i alle sager, hvor vedkommende ministerium skønner en sådan indsigt påkrævet, herunder budgetter. Og Sundhedsstyrelsens forhandlinger med centraladministrationen kan foregå såvel skriftligt som mundtligt. Det vil sige, at grænsen mellem Sundhedsstyrelsen som sagkyndigt råd og regeringen som ansvarlig myndighed trækkes ved, at det er ministerierne, der afgør hvilke sager, der skal forelægges Sundhedsstyrelsen og ligeledes, at pligten til at høre Sundhedsstyrelsen ikke er ubetinget. Samtidig imødekommes lægernes ønske om at få den direkte kontakt med ministeren udenom forvaltningen, altså lederen af Sundhedsstyrelsen får funktion som departementschef 133XVIII . Forskellen på Collegium medicum, Sundhedskollegiet og Sundhedsstyrelsen/Retslægerådet er, at Collegium medicum og Sundhedskollegiet som beskrevet var regeringsorganer, hvorimod Sundhedsstyrelsen er et professionsorgan. Og at man med Sundhedsstyrelsen/Retslægerådet opdeler i et fagligt råd på den ene side og i et embedsmandsværk på den anden side. Igennem de tidsepoker afhandlingen beskæftiger sig med oprettes der altså tre medicinalstyrelser. Overordnet betragtet har disse medicinalstyrelser to opgaver: på den ene side skal de kontrollere befolkningen og på den anden side skal de kontrollere de agenter, der tager sig af borgernes helbred. Fra 1740 hvor øvrigheden begynder at regulere området via den første medicinalstyrelse er mønstret en decentral medicin, og en usystematisk kontrol. I 1803 samles medicinen (kirurgerne og medicinerne) i én styrelse, men fortsat er den overordnede kontrol usystematisk. Med Sundhedsstyrelsen i 1909 samles medicinen og kontrollen er systematisk udøvet i en hierarkisk opbygget organisation. Men kontrollen fra øvrighedens side kan nu alene fungere, når og hvis lægeprofessionen inddrages. 9.1.2 Stillinger i centraladministrationen Den skitserede forskel på Sundhedsstyrelsen og de tidligere medicinalstyrelser, at rådgivning 133 Petersen, Niels & Blomquist (1996): Sundhed, byrokrati, politik. Jurist- og Økonomforbundet, København. Udgivet ved Helle Blomquist og Michael Hertz, pp. 165-173. Anker Brink Lund anfører i sin doktordisputats, at Sundhedsstyrelsen fik “en enestående forvaltningsretslig position, idet alle centraladministrationens forskellige afdelinger fik pligt til at høre den “i alle Sager, som skønnedes at kræve Lægekyndig eller Apotekerkyndig Indsigt”” (Lund, Anker Brink (1997): Smitsomme sygdomme i dansk journalistik. Munksgaards Forlag, København, p. 79). 75
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?