genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE praksis og videnskabelige tradition ekskluderes af diskursen i 2. halvdel af århundredet og erstattes af patienten. Relationen mellem sygeplejersken og patienten italesættes nu som afgørende for patienten og dennes situation. Endvidere indeholder afhandlingen en analyse af, hvordan sygeplejefaget fra slutningen af 1900-tallet i stigende grad italesættes som en akademisk disciplin, som indoptager begreber fra andre fagområder, men i ændret betydning. Birte Hedegaard Larsens ph.d.-afhandling Anerkendelse og krænkelse 35 er ligeledes en foucaultinspireret diskursanalyse vedrørende sygeplejefaget i Danmark. Afhandlingen er en type professionsforskning af sygeplejeerhvervet. Larsen har en tese om to forskellige diskurser ved sygeplejefaget, en lægefaglig kontrolleret og en sygeplejefaglig autonom, og undersøger diskursive kontrolprocedurer relateret til sygeplejerskers forsøg på at opnå anerkendelse af deres opfattelser. Der undersøges indledningsvis i forhold til sygeplejerskeuddannelsen i perioden 1975-2001, og det konkluderes for denne periode, at det ikke lykkes sygeplejerskerne at opnå faglig anerkendelse. Herefter undersøges diskursive kontrolprocedurer vedrørende grænse- og mulighedsbetingelser for sygeplejefaget i perioden 1870-1957 (anerkendelsesmæssige forhindringer). Der fremanalyseres to diskursive betingelser: Lægens fag og den dannede kvinde. For læger er sygepleje et lægeligt fagområde, delegeret til sygeplejersker og overordnet kontrolleret af læger. For sygeplejersker er faget et selvstændigt fag komplementært til lægens. Afhandlingen konkluderer, at sygeplejerskernes praksisser af læger anses for at være underordnet i forhold til lægevidenskaben på trods af sygeplejerskernes gentagne forsøg på at transformere og fundere dem teoretisk Afhandlingens empiriske materiale er forelæsninger, breve, lærebøger, betænkninger, uddannelseslove, sygeplejefaglige og lægefaglige artikler, osv. Afhandlingens formelle objekt er socialisation af sygeplejersken. Nelli Sørensens afhandling er et etnografisk arbejde udført på en dansk psykiatrisk institution i 1990-erne. Afhandlingen er ligeledes inspirert af Foucault og behandler 2 spørgsmål: Hvilke magtstrategier, teknikker, midler og selvteknologier tages i anvendelse med henblik på at styre patienter og at gøre patienter selvstyrende samt med henblik på at forme sygeplejerskers egen praksis? Afhandlingen er en type professionsforskning med fokus på sygeplejerskens praktik og talen herom, men også har som formelt objekt socialisering af den psykiatriske patient 36 . Den svenske sociolog Rolf Å. Gustafsson har skrevet en afhandling om det svenske sygehusvæsens organisering i et historisk-sociologisk perspektiv 37 . Arbejdet er en type professionsforskning eller arbejdslivsforskning. Afhandlingen er empirisk funderet på sekundære værker, og er ikke teoretisk reflekteret, hvilket forfatteren forklarer med, at hensigten med arbejdet har været af explorativ karakter mhp. at opspore nye undersøgelsesområder for sociologien. Gustafsson spørger, hvilke rødder har det svenske somatiske akutsygehus? Og hvilken sam- 35 Larsen, Birte Hedegaard (2006): Anerkendelse og krænkelse. En undersøgelse af diskursive kontrolprocedurer i relation til sygeplejerskers bestræbelser på at opnå anerkendelse af det verdslige sygeplejefag som et selvstændigt fag. Forlaget PUC, CVU Midt-vest. 36 Sørensen, Nelli (2006): I virkeligheden udenfor. Et dobbelt perspektiv på sygeplejerskers arbejde i en psykiatrisk institution. En analyse af magt, styring og selvstyringsteknikker Forskerskolen i livslang læring, Roskilde Universitet. 37 Gustafsson, Rolf A. (1987): Traditionernas ok. Den svenska hälso- och sjukvårdens organisering i historiesociologiskt perspektiv. Esselte Studium AB. Falköping. 26
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE menhæng kan man finde mellem pleje- og behandlingsapparaternes gestaltning og samfundsudviklingen i øvrigt? Gustafsson beskriver tilbage fra 1100-tallets Sverige og frem til 1980erne, hvem (hvilke professioner) der tog sig af syge borgeres pleje og behandling, i hvilke typer organisationer, og i hvilken type stat. Han fastlægger, at det er i 1800-tallet, at grundpræmisserne for en hierarkisk pleje- og behandlingsstruktur i det svenske sygehusvæsen konsolideres, en struktur som fortsat i dag kendetegner det svenske sygehusvæsen. Gustafsson har perspektiv på læger, sygeplejersker og andre plejegrupper. Specielt om sygeplejersker og læger skriver Gustafsson, at sygeplejerskerne arbejder hierarkisk under lægerne, og at sygeplejerskerne danner et tilsvarende plejehierarki blandt kvinder. Sluttelig konkluderer Gustafsson, at professionerne inden for dette hierarki arbejdsmæssigt afgrænser sig fra hinanden gennem kamp om uddannelse og gennem en øget beskæftigelse med teorier. Folkeskolelærer og mag.art. i pædagogik Britta Siegumfeldt har arbejdet med både Foucault og Bourdieu i sin afhandling Renhed og rammer. Lægers og arkitekters arbejde med ny folkeskoler i København 1880-1900, og ligeledes i et professionshistorisk perspektiv. Det er for Bourdieus vedkommende habitusbegrebet og for Foucaults disciplinering. Professionerne er læger og arkitekter, som arbejdede med nye folkeskoler i København i perioden 1880-1900. Af kildemateriale benytter Siegumfeldt historiske og filosofiske værker om skolen og om hygiejnebevægelsen (sekundære kilder) samt tegninger over kommuneskolers indretning, betænkninger om skolereformer og medicinske fremstillinger om sundhedslære (primære kilder). Det formelle objekt i Siegumfeldts afhandling er socialisation. Hun fremanalyserer et tilgrundliggende princip (modus operandi), som har genereret to forskellige professioners praktikker inden for skolefeltet, og som viser sig som nogle fælles mønstre for de to professioners praktikker, nogle fælles bagvedliggende logikker. Nogle af de principper børnene socialiseres til, som Siegumfeldt beskriver, er hierarkisering, opdeling, underordning 38 . Den norske sygeplejerske, dr. phil., professor - historiker og filosof - Kari Martinsen VII har i sit historiske arbejde afdækket fremvæksten af sygeplejerskeerhvervet og oplæringen eller uddannelsen hertil, som i Norge indledtes ved Diakonissestiftelsen Lovisenberg i Oslo (Kristania). Perioden, Kari Martinsen arbejder med, er 1860-1905. Det er igen en type uddannelses- og professionsforskning, som interesserer sig for diakonissebevægelsen som et socialhistorisk fænomen, men også et studie med en interesse for kønsperspektivet mellem læge/sygeplejerske, diakonisse/præst, altså socialisering via institutionslivet som diakonisse. Kilderne, der er anvendt i arbejdet, er overvejende arkiverne på Lovisenberg, altså diakonissernes egne dokumenter såsom årsberetninger, reglementer for institutionslivet, lærebogsmateriale, officielle brevvekslinger og endelig diakonissernes mere private dokumenter såsom dagbøger, breve, osv. Desuden er der anvendt diverse tidsskrifter udgivet af fx. læger og forskellige kirkelige bevægelser. Perspektivet er et perspektiv på de personer, der er uden magt i samfundet, og som kun ganske sporadisk har artikuleret sig på skrift. Martinsen konkluderer, at socialiseringen af kvinderne (diakonisserne) var en socialisering til en traditionel arbejdsdeling mellem kvinder og mænd, forstået på den måde, at det drejede sig om en hierarkisk arbejdsorden, hvor ledelsen og autoriteten lå hos mændene (præsten og lægen), og med ud- 38 Siegumfeldt, Britta (1992): Renhed og rammer. Lægers og arkitekters arbejde med ny folkeskoler i København 1880-1900. Forskningsnoter 10, Institut for Pædagogik. Københavns Universitet. 27
Page 1 and 2: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 5: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 76 and 77:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?