genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE der boglige kundskaber og/eller personlige egenskaber. Grunden til denne meget generelle betragtning er, at det vil kræve en hel undersøgelse for sig selv om det danske skolevæsen, hvis man skulle undersøge forhold som “skole for almuen”, “latinskolen”, “mellemskolen”, “gymnasieskolen”, osv. Hvilken social status har deltagerne i det medicinske felt: Social status har at gøre med, om man er mand eller kvinde, om man er gift eller ugift, om man har børn eller ej, og endelig alderen. Spørgsmålene stilles alene til sygeplejen. Kønnets betydning kunne man analysere ud fra Bourdieus teori om det mandlige herredømme, og det ville være relevant 101 . I det hele taget burde man lave hele den historisk-teoretiske-empiriske analyse én gang til, men nu med kønsperspektivet som grund: hvad betyder det for skiftet til den kliniske medicin og den kliniske sygepleje, at læger udelukkende er mænd, sygeplejersker udelukkende kvinder, hver for sig og for deres relationelle virke, osv., osv. Det må stå tilbage og behandles i en anden afhandling. Men lige så vigtigt vil det være, men det er også udeladt nu, at vide noget om både lægernes og senere sygeplejerskernes sociale og kulturelle herkomst, det vil sige de sociale klasser, de rekrutteres fra, og de sociale klasser de kommer til at tilhøre gennem hvert sit erhverv. Men det lader jeg ligge. Ligeledes hele den sociale kapital om forbindelser i forhold til fagforening og andre sammenslutninger kunne man også analysere ud fra Bourdieus feltteori, men alt dette er fravalgt, fordi materialet rent empirisk er sparsomt umiddelbart, og ville kræve et langt større arbejde end rammerne for en afhandling har tilladt. Dette gør ikke en sådan udredning mindre relevant. Social kapital hos agenterne totalt afdækket ville ifølge Bourdieu fordre en større rekonstruktion og analyse af agenternes livshistorie. Nogle få spørgsmål til den sociale status er alligevel medtaget her, fordi netop disse siger noget om nogle sociale forskelle på gruppen af sygeplejersker, gruppen af stuekoner og gruppen af vågekoner. Hvilke synspunkter har deltagerne i det medicinske felt om respektiv pleje- og behandlingsfunktioner: Indtil nu har jeg baseret min fremstilling på historisk materiale, som beskriver faktiske forhold samt, hvordan de blev opfattet, og hvordan jeg interpreterer dem som faktiske forhold. I det næste går jeg over til at bruge historisk materiale af en lidt anden slags for så vidt, at jeg ikke interesserer mig for, hvad vi véd, at man gjorde, men for hvad vi véd, hvad man gjorde gennem, at man præsenterede, forklarede, tingene på en bestemt måde: dét, man sagde, altså dét man med et bredt modeord i dag kalder for diskurser. Det betyder ikke, at jeg refererer mere end en sjælden gang til en længere udlægning, men snarere at jeg henviser til en organisering, hvor betegnelsen, som bliver brugt, de korte beskrivelser af funktionen, eller det indhold af funktionen, som jeg kan udlede fra betegnelser og organisation. Diskursen skal rigtig nok forstås, som den også bruges af Foucault: italesættelsen af en praksis, som også virker som ord og ikke bare handling. Foucault anvender i sit forfatterskab begrebet diskurs forskelligt, nogle gange er det alene italesættelsen og nogle gange er det italesættelsen og praktikken, 101 Bourdieu, Pierre (1999): Den maskuline dominans. Forlaget Tiderne skifter, København. 62
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE han mener, altså ikke en skelnen mellem “at sige” og “at gøre” (underforstået: at ifølge Foucault antager vi, at de gjorde som de sagde/skrev, mens den bourdieuske praktikteori snarere er optaget af, hvad agenterne de facto gør, som ikke nødvendigvis modsvarer, hvad de siger, de gør, men her er Foucaults og Bourdieus ærinder forskellige). For ikke at forvirre benytter jeg derfor udtrykket “synspunkter” om denne dimension, idet alle dimensioner, der spørges til, ifølge Foucault på en måde vil være udtryk for en diskurs 102 . Spørgsmålene er igen inspireret af Foucault og Bourdieu, men er formuleret fortrinsvis ud fra læsning af empirien, fordi dette studie er dansk, mens Foucault og Bourdieu arbejder med og væsentligst refererer til de franske forhold. Det handler om synspunkter om plejefunktioner og synspunkter om behandlingsfunktioner, og det skal forstås som, at det er agenternes egne udsagn/feltets om funktionerne, fx. at en medicus’ funktion er “intern behandling”, at en opvartningskone “læser højt for patienterne”, at kirurger og medicinere “opvarter patienterne”, osv. Og ligeledes at nogle agenter har en overordnet rang, andre en underordnet og atter andre både og. Nogle agenter skal fx. “adlyde ordrer fra andre”, nogle skal “instruere andre”, nogle skal “kontrollere andre”, nogle skal ikke kontrolleres, ikke adlyde andre, osv. Rangen som overordnet eller underordnet kan også tildeles via selve ansættelsen eller stillingen, fx. at der på et givet tidspunkt findes en “overopsynskone”, som skal holde opsyn med andre agenter. Nogle af funktionerne er så mangeartede, at det er nødvendigt at samle dem i nogle kategorier eller samlebetegnelser. For eksempel “at passe hospitalets infrastruktur”. Det indeholder funktioner som: at gøre rent på sygestuen, opvarme sygestuen, gøre rent i køkken og toilet, tælle linned, rede senge, opvarte patienter med aviser og blade, lave mad, lufte ud på sygestuen, vaske patienterne, klæde patienterne på, servere mad og drikke for patienterne, trøste og opmuntre patienten, hente præsten til patienten, osv. Det vil sige alt det, der har at gøre med at sørge for, at hospitalet fungerer tilsvarende som var det et hjem, hvor der skal købes og tilberedes mad, gøres rent, ryddes op, vaskes tøj. Alle de funktioner er: at passe infrastrukturen. Synspunkter om plejefunktionerne at “observere patienterne og rapportere” og at “deltage i behandlingen”, om man skal bo på hospitalet, om man arbejder om dagen, om natten eller både dag og nat er alle indikatorer for, om agenterne deltager i den medicinske behandling og på hvilken måde hele behandlingen angribes på. Man deltager fx. i behandlingen, når man skal “sørge for, at grødomslag er rene og varme”. Grødomslag er en behandlingsform på et givet tidspunkt. Om man skal bo på hospitalet og arbejde hele døgnet, er desuden en indikator på - foruden at man deltager i behandlingen - hvilken tilgang til sygdom der er tale om, jf. Foucault der taler om, at i den klassifikatoriske medicin studerer man sygdommen som essens og ser bort fra patienten, hvorimod den kliniske medicin studerer sygdomsprocessen hos enkeltindividet og dermed fordrer overvågningen. Synspunkter om behandlingsfunktioner overfor plejefunktioner er altså agenternes egen opdeling. Det vil sige, at det er synspunkter om pleje og behandling og ikke de facto praktikker, 102 Foucault, Michel (1993): Diskursens ordning. Installationsföreläsning vid Collége de France den 2. december 1970. Oversat til svensk af Mats Rosengren. Brutus Östlings Bokförlag. Symposion. Stockholm/Stehag. Eribon, Didier (1991): Michel Foucault. Oversat til svensk Gustaf Gimdal. Brutus Östlings Bokförlag. Symposium 1991. Sverige, pp. 418-422. Foucault, Michel (1972): Vetandets arkeologi. Oversat til svensk af C. G. Bjurström. Fransk originaltitel: L’archéologie du savoir. Første oplag. Bo Cavefors Bokförlag AB. Sverige, pp. 181-184. 63
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?