16.07.2013 Views

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE<br />

skal Retslægerådets erklæring indhentes.<br />

Det påhviler Sundhedsstyrelsen at meddele ledige, lønnede lægeembeder i statens tjeneste <strong>og</strong><br />

ledige apotekerprivilegier, modtage <strong>og</strong> udtale sig om ansøgernes adkomst til at komme i betragtning<br />

<strong>og</strong> indsende sagen til vedkommende myndighed. Samme pligt påhviler Styrelsen<br />

med hensyn til de <strong>af</strong> kommunerne lønnede embeder, for så vidt det ønskes <strong>af</strong> vedkommende<br />

kommunale myndighed. Sundhedsstyrelsen fører matrikel over alle til udøvelse <strong>af</strong> læge- <strong>og</strong><br />

tandlægepraksis berettede personer, <strong>og</strong> udgiver årligt en fortegnelse over disse. Apotekerrådet<br />

har pligt til at være opmærksom på behov for nye apoteker, ombygninger, nedlæggelser, samt<br />

skal føre tilsyn med apoteksvisitationen <strong>og</strong> fastsætter <strong>medicin</strong>altaksterne.<br />

Sundhedsstyrelsen forestår <strong>og</strong> leder indsamlingen <strong>og</strong> bearbejdelsen <strong>af</strong> <strong>medicin</strong>alstatistisk materiale,<br />

<strong>og</strong> offentliggør materialet.<br />

Sundhedsstyrelsen henhører under justitsministeren, <strong>og</strong> det er efter hans bestemmelser, Sundhedsstyrelsen<br />

fører det overordnede tilsyn med sundheds- <strong>og</strong> <strong>sygepleje</strong>n. Sundhedsstyrelsen<br />

skal høres <strong>af</strong> landets centraladministration i alle sager, hvor vedkommende ministerium skønner<br />

en sådan indsigt påkrævet, herunder budgetter. Og Sundhedsstyrelsens forhandlinger med<br />

centraladministrationen kan foregå såvel skriftligt som mundtligt. Det vil sige, at grænsen<br />

mellem Sundhedsstyrelsen som sagkyndigt råd <strong>og</strong> regeringen som ansvarlig myndighed trækkes<br />

ved, at det er ministerierne, der <strong>af</strong>gør hvilke sager, der skal forelægges Sundhedsstyrelsen<br />

<strong>og</strong> ligeledes, at pligten til at høre Sundhedsstyrelsen ikke er ubetinget. Samtidig imødekommes<br />

lægernes ønske om at få den direkte kontakt med ministeren udenom forvaltningen, altså<br />

lederen <strong>af</strong> Sundhedsstyrelsen får funktion som departementschef 133XVIII . Forskellen på Collegium<br />

medicum, Sundhedskollegiet <strong>og</strong> Sundhedsstyrelsen/Retslægerådet er, at Collegium medicum<br />

<strong>og</strong> Sundhedskollegiet som beskrevet var regeringsorganer, hvorimod Sundhedsstyrelsen<br />

er et professionsorgan. Og at man med Sundhedsstyrelsen/Retslægerådet opdeler i et fagligt<br />

råd på den ene side <strong>og</strong> i et embedsmandsværk på den anden side. Igennem de tidsepoker<br />

<strong>af</strong>handlingen beskæftiger sig med oprettes der altså tre <strong>medicin</strong>alstyrelser. Overordnet betragtet<br />

har disse <strong>medicin</strong>alstyrelser to opgaver: på den ene side skal de kontrollere befolkningen<br />

<strong>og</strong> på den anden side skal de kontrollere de agenter, der tager sig <strong>af</strong> borgernes helbred. Fra<br />

1740 hvor øvrigheden begynder at regulere området via den første <strong>medicin</strong>alstyrelse er mønstret<br />

en decentral <strong>medicin</strong>, <strong>og</strong> en usystematisk kontrol. I 1803 samles <strong>medicin</strong>en (kirurgerne<br />

<strong>og</strong> <strong>medicin</strong>erne) i én styrelse, men fortsat er den overordnede kontrol usystematisk. Med<br />

Sundhedsstyrelsen i 1909 samles <strong>medicin</strong>en <strong>og</strong> kontrollen er systematisk udøvet i en hierarkisk<br />

opbygget organisation. Men kontrollen fra øvrighedens side kan nu alene fungere, når <strong>og</strong><br />

hvis lægeprofessionen inddrages.<br />

9.1.2 Stillinger i centraladministrationen<br />

Den skitserede forskel på Sundhedsstyrelsen <strong>og</strong> de tidligere <strong>medicin</strong>alstyrelser, at rådgivning<br />

133 Petersen, Niels & Blomquist (1996): Sundhed, byrokrati, politik. Jurist- <strong>og</strong> Økonomforbundet, København.<br />

Udgivet ved Helle Blomquist <strong>og</strong> Michael Hertz, pp. 165-173.<br />

Anker Brink Lund anfører i sin doktordisputats, at Sundhedsstyrelsen fik “en enestående forvaltningsretslig<br />

position, idet alle centraladministrationens forskellige <strong>af</strong>delinger fik pligt til at høre den “i alle Sager, som skønnedes<br />

at kræve Lægekyndig eller Apotekerkyndig Indsigt”” (Lund, Anker Brink (1997): Smitsomme sygdomme i<br />

dansk journalistik. Munksgaards Forlag, København, p. 79).<br />

75

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!