genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
overlæge ved medicinsk afdeling og den ene overlæge ved kirurgisk afdeling blev dernæst
kliniske docenter ved universitetet, det vil sige, at når han er udnævnt til klinisk lærer, tiltræder
han overlægeposten (det kom dog ikke til at omfatte kirurgien i første omgang). Overlægerne
ved de øvrige kliniske afdelinger skulle udnævnes efter indgivet ansøgning for et tidsrum
af 6 år, udnævnt af hospitalets direktion efter at fakultetet er hørt. Det vil sige, at hospitalet
“kun” kan vælge sin overlæge blandt de læger, der er bedømt og godkendt af Det Lægevidenskabelige
Fakultet. Det vil sige, at som tidligere nævnt får universitetet her i 1871 bestemmelse
over, hvem der ansættes til at behandle patienterne indlagt på sygehusene. Det vil
sige, at den videnskabelige forsker overordnes klinikeren.
Som tidligere anført under lægeerhvervets relation til staten havde man for at fremme undervisningen
for de studerende ved Frederiks Hospital og Fødselsstiftelsen overført den overordnede
styrelse af disse institutioner fra justitsministeriet til ministeriet for kirke- og undervisningsvæsenet
fra 1871, hvilket gav universitetet indflydelse på besættelse af overlægestillingerne
samt indseende med undervisningen på hospitalerne. Det vil sige, at den akademiske
uddannelses- og forskningsposition bliver overordnet den praktiske i undervisningen på hospitalerne.
Den nye uddannelsesreform trådte i kraft i 1873 og indebar, at de studerende for at opnå adgang
til at praktisere som læger nu skulle gennemføre praktikantklinikker på hospitalerne
samt de hidtidige forskellige kliniske kurser. “Problemet” var, at de medicinstuderende gik til
eksamen i en klinisk-praktisk prøve på universitetet, men med patienten som fraværende. Og
den praktiske tjeneste på hospitalerne havde indtil nu været frivillig for den enkelte studerende
ved universitetet og foregik ifølge kilderne ret “tilfældigt”.
Ifølge den kgl. resolution af 1873 skal de lægevidenskabelige studerende før embedseksamen
forelægge attest for at have gennemgået:
1. Medicinske praktikantklinikker 1/2 år
2. Kirurgiske praktikantklinikker 1/2 år
3. Klinisk kursus i hudsygdomme og syfilis 1/2 år
4. Klinisk kursus i fødselslære og de spæde børns sygdomme 1/2 år.
For volontørtjenesten, som praktikanternes tjeneste benævntes, gjaldt reglerne:
1. adgang til at indtegne sig står åben for studenten, så snart han har taget forberedelseseksamen,
mod at han underkaster sig de forpligtelser hospitalsbestyrelsen foreskriver
2. Volontørerne tilstedes permission fra hospitalet for så vidt der kræves deltagelse i noget af
de påbudte kurser i et andet hospital. På Kommunehospitalet med den tilføjelse, at det kun var
for så vidt hospitalstjenestens tarv tillader det 197 .
I 1882 indførtes tillige kursus i oftalmologi, i 1889 kursus i spæde børns sygdomme (ikke
obligatorisk), i 1890 kursus i epidemiske sygdomme. Og denne logik fortsætter med at udvikle
sig. I 1895 er der således krav om obligatorisk tjeneste i medicinsk og kirurgisk praktikant-
197 Københavns Universitet: Årbog 1873-75, pp. 68-69.
106