genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE nem organiseringer og gennem praktikker ud fra det samlede indtryk af empirien. Det vil sige, at afsnittet her bygger på den allerede fremstillede empiri. Lægeerhvervet fungerer inden for tre områder: i medicinalstyrelser, i centraladministrationen (embedslægevæsenet og herunder den privat praktiserende læge) og på hospitalerne. Afsnittet vil følge disse områder. Der sker nogle markante skift i lægens opgaver i årene omkring 1736- 1757, med Amphitheatrets opførelse i 1736 og dermed regulering af kirurgien, med oprettelsen af landets første medicinalstyrelse i 1740 som et rådgivende organ og åbningen af Det kgl. Frederiks Hospital i 1757. Det næste markante skift sker i årene fra 1771-1818, hvor kirurger må praktisere som medicinere fra 1774, hvor distriktskirurger ansættes fra 1771-1800, hvor uddannelsen til kirurg lægges ind på Kirurgisk Akademi i 1785, hvor uddannelsen i medicin ved universitetet omgøres til en embedsmandsuddannelse fra 1788, hvor medicinalstyrelse nummer to som et rådgivende organ oprettes med både medicinere og kirurger som medlemmer i 1803, og hvor der behandles syge borgere i såvel kirurgater som fysikater i 1818. Det tredje markante skift sker i perioden fra 1840-1877, hvor en læge fra 1840 kan beklæde såvel en kirurgatstilling som en fysikatstilling, hvor der oprettes én fælles uddannelse til læge i 1842, hvor der sker en kobling mellem hospital og universitet i 1873, hvor der opføres markant flere hospitaler i anden halvdel af 1800-tallet, og endelig hvor fysikaterne i 1877 bliver rene administrative stillinger. Altså en periode, hvor alle de organisatoriske elementer, som hos Foucault udgør infrastrukturen for opkomsten af den “kliniske medicin”. Det næste markante skift sker fra 1909-1914, hvor landets tredje medicinalstyrelse som et professionsorgan oprettes i 1909, hvor kreds- og amtslæger opstår, begge som administrative stillinger, i 1914. Det sidste markante skift sker i 1934-1937, hvor turnusstillinger for nyuddannede læger opstår i 1934 og speciallægestillinger fra 1937. Og hvor statsmagten samtidig går ind og bremser lægeprofessionen. Karakteristisk er det, at der er synes at eksistere en rimelig overensstemmelse mellem, hvad man siger, at lægen har eller skal have som opgaver, og hvad der rent faktisk synes at ske. Lægen tildeles stillinger i statens regi fra og med 1736 og overordnet betragtet tildeles den funktionerne: 1) at indsamle viden om sygdomme og helbredelse og helbrede syge borgere 2) at rådgive statsmagten om sygdom og helbredelse og føre tilsyn med befolkningens helbred 3) at deltage i ledelse af hospitalerne og embedslægevæsenet, føre tilsyn med de professionelle agenter inden for området, bekæmpe kvaksalveri, uddanne og ansætte agenter til varetagelse af borgeres helbredelse. Opresummerende: 1736-1757: de første stillinger for læger til borgeres helbredelse oprettes på landets første hospital. De første regulerende funktioner organiseres for kirurgien. Det første rådgivende organ oprettes med universitetsuddannede medicinere 1774-1818: distriktskirurgater oprettes, der behandles i både kirurgat og fysikat. Den tilsynsførende funktion varetages af både medicinere og kirurger. Det næste rådgivende organ oprettes med medicinere og kirurger 1842-1877: lægen i kirurgat behandler, lægen fører tilsyn i fysikat. Hospitalsbyggeriet øges. Uddannelsen til læge har som krav praktik på hospitalerne fra 1873 110
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE 1909-1914: kreds- og amtslæger er rene tilsynsførende stillinger. Syge borgere indlægges almindeligvis på hospital ved sygdom. Det rådgivende organ ændres til et professionsorgan 1934-1937: turnusstillinger og speciallægestillinger oprettes på hospitalerne. Professionen bremses af statsmagten forstået på den måde, at med autorisationen af læger i 1934 bestemmes det, at andre end læger (lægfolk) må tage syge i kur. 9.3.1 Lægeerhvervets funktioner 1736-1757 I instrukser fra 1757 beskrives medicinerens og kirurgens funktioner ved Det kgl. Frederiks Hospital 206 . Medicinerne skulle sørge for patienternes medicin, og indkøbe dette på en økonomisk måde. Medicineren skulle tilse, at medicinen blev forsvarligt og korrekt tilberedt og givet til den syge. Desuden skulle han fremstille et medicinsk kompendium til brug for sig selv og for hans efterkommere. Medicineren skulle desuden mest muligt være til stede på hospitalet, og måtte ikke være ude af hospitalet, når der fandtes patienter med farlige sygdomme. Hvis han forlod hospitalet, skulle han sørge for, at en kandidat passede hans arbejde og rapporterede tilbage til ham. Medicineren skulle gå rundt på hospitalet 2 gange dagligt på et bestemt klokkeslæt til hver sygeseng og forhøre sig om den syges tilstand. Hvis en syg var angrebet af en farlig sygdom, skulle han besøge ham både dag og nat. Ved disse besøg skulle han altid have en medicinsk og en kirurgisk kandidat med, som han tillige skulle kontrollere, om de opvartede patienterne flittigt og nidkært. Medicineren skulle byde og befale over alle de medicinske og kirurgiske kandidater, og advare dem hvis de var efterladende i deres arbejde. Hvis ikke advarslen hjalp, skulle medicineren indberette til direktionen, som derefter handlede. Desuden skulle han tilse, at patienterne blev vel opvartet og bespist. Såvel mediciner som kirurg bestemte, hvad patienterne skulle have af mad og drikke, og hvordan det skulle tilberedes. Angående maden skulle medicineren servere denne for patienterne. Desuden skulle medicineren føre dagbog over patientens tilstand, sygdommens beskaffenhed samt over de medikamenter, der blev foreskrevet. Dagbogen skulle forevises direktionen på forlangende og opbevares i hospitalet. Medicineren skulle en gang om ugen på et bestemt klokkeslæt holde Collegium Clinicum for de unge medicinere og kirurger, hvor han skulle gennemgå sygdommene, deres beskaffenhed, deres kendetegn, årsager, forandringer i patientens alder, temperament, levemåde. Endvidere skal han gennemgå sammenhæng med andre sygdomme og måden at kurere på. Det vil sige en praktisk undervisning byggende på en sammenligning af sygdomme og ud fra en praktisk (eksperimentel) erfaring. Når det drejede sig om en patient med en indvortes sygdom, skulle medicineren beordre den medicinske kandidat at anvise patienten en plads i hospitalet, og eksaminere patienten. Medicineren skulle dernæst meddele hospitalets inspektør, hospitalsskriveren og økonomen, at patienten var indlagt. Ugentligt skulle medicineren give lister over de indlagte til hospitalets direktion, ligesom han skulle 206 Den originale instruks for medikus af 2. november 1756 genoptrykt i: Tryde, G. (1945): Det kongelige Frederiks Hospitals oprettelse. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kjøbenhavn, pp. 103-112. Den originale instruks for chirurgus af 4. april 1757 genoptrykt i: Tryde, G. (1945): Det kongelige Frederiks Hospitals oprettelse. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kjøbenhavn, pp. 117-122. Fundatsen for Frederiks Hospital af 6. august 1756 genoptrykt i: Grested, Fr. (1907): Det kongelige Frederiks Hospital 1757-1907. Det Schubotheske Forlag, København, pp. 58-75. 111
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?