genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
10.1.1.1 Borgerkoner, oldfrue, opvartersker og vågekoner i 1756 og 1797
Jeg starter med Frederiks Hospital fra 1757, da det er det første hospital til helbredelse af syge
borgere, der oprettes af den danske stat. Og vi har at gøre med den klassifikatoriske medicin,
hvor kvinderne ikke har opgaver inden for sygdomsbehandlingen. Af fundatsen af 1756 for
hospitalet fremgår der et hierarki mellem de ansatte på hospitalet, som ridses op for at anskueliggøre,
hvor kvinderne i organisationen var ansat.
Hierarkiet var:
Overdirektionen: 3 embedsmænd - greve, overpræsident, general
Meddirektionen: (9 i alt) kirurger, mediciner, regnskabsfolk, gejstlig, lovkyndig, borgermænd
(havde med handel at gøre)
Oberbetjente ansættes af meddirektionen: inspektør, præst, økonom, oldfrue, kirurg, mediciner,
kirurgiske og medicinske kandidater, kirurgiske og medicinske studenter, hospitalsskriver.
Inspektør, præst, kirurger, kandidater og studenter aflønnes årligt. Mediciner og oldfrue
aflønnes efter reglementet. Mediciner og kirurg ansættes for 6 år.
Underbetjente ansættes af inspektør, økonom, oldfrue: vaskerpiger, portner, vægter, gamle
koner, opvartersker, arbejdskarle. Hospitalets bud ansættes dog af meddirektionen. Underbetjentene
ansættes for ½ år ad gangen og aflønnes ugentligt.
Borgermændenes koner skulle gå til hånde på hospitalet. Dertil skulle borgerkonerne sammen
med de andre oberbetjente føre tilsyn med hospitalets underbetjente samt hospitalets kapital.
De skulle møde i hospitalet mindst hver 14. dag, eller så ofte det var nødvendigt. Borgermændene
og -konerne måtte have deres børn hos sig på hospitalet. Hvis borgermændene ikke havde
en kone, eller hvis konerne syntes tilsynet var for besværligt, kunne der i deres sted ansættes
andre gudsfrygtige og huslige formuende borgerkoner 227 .
Økonomens opgaver ifølge en kontrakt fra 1797 var:
at forsyne alle syge med mad og drikke
at levere de varer mediciner og kirurg skal bruge til patienternes kur (eddike, vin, mælk, sukker,
citroner, honning, agurker, tvebakker, gryn, salt, kål, gulerødder, sæbe)
Lommer, Anne-Grete (1978): Sygeplejersker i København. Uddannelse, arbejde, organisering 1863-1913. Speciale
i historie, Københavns Universitet.
Petersen, Esther (1989): Fra kald til fag - kampen om statsautorisation, Dansk Sygeplejeråd, København.
Olesen, Anne Mette (1994): Charlotte Munck. Dansk sygeplejes “første dame”. Kandidatafhandling, Skriftserien,
nr. 11, Danmarks Sygeplejerskehøjskole, Århus.
Østergaard, Signe (1989): Sygeplejerskeuddannelsen i Danmark 1863-1979, Gruppen Kontekst, Næstved.
Gøtzsche, Inger (1996): Sygeplejen og Højskolen 1927-1981. Dansk Sygeplejeråd, København.
Busk-Jensen, Lise, m.fl. (1985): Dansk litteraturhistorie 6. Dannelse, folkelighed, individualisme 1848-1901.
Gyldendal. København.
227 Hospitalets fundats af 1756 genoptrykt i: Grested, Fr. (1907): Det kongelige Frederiks Hospital 1757-1907.
Et jubilæumsskrift. Det Schubotheske Forlag, København.
123