genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
Ifølge instruks fra Frederiks Hospital i 1886 for plejemødrene siges det:
“Hun drager Omsorg for de Elevers Oplærelse og Uddannelse til Sygeplejen, som
maatte blive henviste til Afdelingen af Inspektøren; hun anviser dem deres Plads paa
de forskellige Sygestuer og maa tage Hensyn baade til den Nytte, de kunne være til
for enkelte syge, der trænge til stadig Plejehjælp, og til den Hjælp af dem, som de
forskellige Sygeplejersker til den givne Tid maatte behøve, samt til den Lejlighed,
der paa de forskellige Stuer kan frembyde sig for dem til Belæring og Øvelse. Hun
maa benytte enhver Anledning til ogsaa selv at give Eleverne baade mundtlig og
praktisk Vejledning ved Sygesengen, og hun maa have Tilsyn med, at Sygeplejerskerne
benytte Elevens Hjælp paa rette Maade” (mine understregninger) 244 .
Hvad angår dét, sygeplejerskerne skal lære fra sig om sygepasning til eleverne, så skal de give
mundtlig og praktisk vejledning i at være til nytte for patienterne, hjælpe patienterne, være på
sygestuerne og give eleverne lejlighed til at øve sig i dette at hjælpe og være til nytte for patienterne.
Efter plejemødrenes ansættelse på Frederiks Hospital i 1883 blev den første assistent til plejemødrene
i 1884 ansat ved hospitalet. Ifølge Gresteds bog Det kongelige Frederiks Hospital
1757-1907 er der de første år kun ansat 1-2 assistenter. I 1886 beskrives uddannelsen eller
oplæring til sygeplejerske at være af et 1/2 års varighed på Frederiks Hospital. Efterhånden
kunne man avancere fra assistent til sygeplejerske. Ifølge Grested er det ikke alle assistenter,
der efter deres elevtid, bliver sygeplejersker, forstået som at en sygeplejerske fik sin egen
bestemte sygestue, hvilket tillige gav mere i løn. I 1907 er der ansat 4 plejemødre samt 1 natplejemoder,
27 sygeplejersker, 49 assistenter samt elever. Dét Grested beskriver her er et hierarki
indbyrdes mellem kvinderne. Det vil sige, at assistenterne forstås som assistent til plejemoderen.
Det vil sige, at man først er i lære som assistent, og som assistent kan man så siden
efter en yderligere læretid avancere til en sygeplejerskestilling. Hvor lang tid der gik fra
man avancerede fra assistent til sygeplejerske fremgår ikke af kilderne.
På Kommunehospitalet i København blev den første plejemoder som anført ansat i 1876, i
1890 og 1900 var tallet uændret 10 og i 1910 var der ansat 12 plejemødre. I 1876 ansatte man
på hospitalet ligeledes de første assistenter, 6 i alt, i 1890 var dette tal 76, der var 100 sygeplejeassistenter
i 1900, og i 1910 er der ansat 121. De første 3 elever blev ansat i 1876, i 1890
var der 56 elever, i år 1900 var antallet 79, og i 1910 var man oppe på 104 elever. Elevtiden
til assistent ved Kommunehospitalet var i starten sat til 1 år 245 .
På de andre københavnske hospitaler såsom Blegdamshospitalet, Rudolph Bergs Hospital,
Sundby Hospital, Balders Hospital og Øresundshospitalet var mønsteret det samme som skitseret
for Frederiks Hospital og Kommunehospitalet.
I tidsperioden fra 1756, hvor Frederiks Hospital blev opført, og til Kommunehospitalets opførelse
i 1863, er der sket et skifte, som er, at i 1863 ansættes nogle af kvinderne (de faste stue-
og vågekoner) på hospitalet efter lægens indstilling og direkte under lægens ledelse, hvor det
København.
244 Instruks for Plejemoder ved Dagplejen 1886, genoptrykt i: Grested, Fr. (1907): Det kongelige Frederiks Hospital
1757-1907. Et jubilæumsskrift, pp. 156-157. Schubotheske Forlag, København.
245 Lommer, Anne-Grete (1978): Sygeplejersker i København. Uddannelse, arbejde, organisering 1863-1913, p.
36. Speciale i historie, Københavns Universitet.
129