genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE Min afhandling har på samme vis som fx. Kari Martinsen benyttet sig af nogle bredt anlagte medicinhistoriske værker, som alle er skrevet af læger. Det er tilgange, som man ligeledes kan betegne som en type uddannelses- og professionsforskning, og som for alles vedkommende har medicinens eget perspektiv, ikke sygeplejens fx. (Edv. Gotfredsen, Kristian Carøe, Tryde, Gordon Norrie, Knud Faber, Frederik Wulff). Nogle af forfatterne til disse værker har desuden en videnskabsteoretisk tilgang, som er, som det er beskrevet i afhandlingen om fx. Jul. Petersen, en essentialistisk tilgang, det vil sige, at de betragter generelt (medicin)historien som en udviklings- og forbedringshistorie. Foruden at have medicinen selv som perspektiv har disse medicinhistorikere generelt også samfundsmagten som perspektiv. Man kan så spørge, hvad er mit bidrag inden for et emne, der faktisk på forskellig vis er udforsket af mange? Min afhandlings materiale objekt er oprindelsen og konstitueringen af sygepleje og medicin som moderne fag og erhverv samt deres respektive uddannelser, grupper der på statsmagtens vegne plejer og behandler syge borgere. Min afhandling er en type professionsforskning, som har perspektivet henvendt på at inddrage såvel sygeplejersker som læger, de to største grupper der befinder sig i det medicinske felt i det danske sundhedsvæsen. Det er nyt inden for dansk forskning at inddrage perspektivet sygeplejersker og læger funderet i så omfattende empiri i ét og samme arbejde. Det formale objekt i afhandlingen er, at med støtte fra Foucaults og Bourdieus videnssociologiske teorier at lave en periodisering af pleje- og behandlingsarbejdet i statsligt regi som et originalt bidrag til den sygeplejevidenskabelige forskning. Og det, som den bidrager med, er en afklaring omkring såvel de statslige, uddannelsesmæssige og de funktionsmæssige opgaver, som de to faggrupper i forskellige perioder indtager (habitus), men også at det tydeliggøres, at myten om fx. sygeplejens urkvinde var en vågekone eller stuekone er en myte, fordi periodiseringen viser, at sygeplejersken er konstrueret i perioden med den kliniske medicin af lægen, og som hans instrument i arbejdet i hans klinik. Vallgårda, Signild (1992): Sygehuse og sygehuspolitik i Danmark. Et bidrag til det specialiserede sygehusvæsens historie 1930-1987. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Charlottenlund. 30
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE 7 Det moderne samfund og uddifferentieringen af på den ene side staten og på den anden side relative autonome felter 7.1 Teoretisk grundlag med udgangspunkt i Bourdieu Min afhandling skriver sig som nævnt ind i en bestemt skandinavisk forskningstradition. Denne startede med receptionen af Bourdieus videnskabsteori og metode, uddannelsessociologi og pædagogik i Lund, Aalborg og København, mere specifikt med Staf Callewaerts forskning, undervisning og publikationer i 1970-erne 47 . I 1980-erne efterfølges den af en anden bølge ved Donald Broady i Stockholm 48 . Ud af dette voksede der en særlig tradition frem i København, som anvender Bourdieus praktikteori som grundlag for forskning omkring professioner og erhverv og deres uddannelser, specielt skolelærere, pædagoger og sygeplejersker 49 . Banebrydende er her den omtalte bog af Callewaert om Pierre Bourdieus habitusbegreb og praktikteori fra 1992 samt oversættelserne af nogle centrale tekster af Bourdieu i 1994. Desuden Karin Anna Petersens magisterkonferens om den praktiske erkendelse i sygepleje og sygeplejerskeuddannelsen, Kristian Larsens kandidatspeciale om forholdet mellem teori og praksis i sygeplejerskeuddannelsen, Karin Anna Petersens antologi om praktikteori i sundhedsvidenskab af studerende og lærere ved Pædagogisk Institut, og endelig de af Emmy 47 Berner, Boel & Callewaert, Staf & Silberbrandt, Henning (1977): Skole, ideologi og samfund. Et kommenteret udvalg af franske uddannelsessociologiske tekster: Bourdieu, Passeron; Baudelot, Establet; Poulantzas. Munksgaards Forlag, København. Berner, Boel & Callewaert, Staf & Silberbrandt, Henning (1977): Uddannelse og bevidsthed. Et kommenteret udvalg af franske uddannelsessociologiske tekster: Chamboredon/Prévot, Grignon, Gorz, Tanguy, Bisseret, Illich/Verne. Munksgaards Forlag, København. Callewaert, Staf & Nilsson Bengt, A. (1979): Samhället, skolan og skolans inre arbete. Lunds bok och tidsskrifts AB, Lund. Callewaert, Staf & Nilsson Bengt, A. (1980): Skollklassen som socialt system. Lektionsanalyser I och II. Lunds bok och tidsskrifts AB, Lund. 48 Broady, Donald (1983): Dispositioner och positioner, ett ledmotiv i Pierre Bourdieus sociologi. Universitets- och Högskoleämbetet. Forskning och Utvikling för Högskolan. Arbetsrapport 2, Stockholm. Broady, Donald (1989): Kapital, habitus, fält. Några nyckelbegrepp i Pierre Bourdieus sociologi. Universitets- och Högskoleämbetet. Forskning och Utvikling för Högskolan. Arbetsrapport 2, Stockholm. Broady, Donald (1991): Sociologi och Epistemologi. Om Pierre Bourdieus författerskap och den historiska epistemologin. HLS Förlag, Stockholm. Bourdieu, Pierre (1994): Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori. Oversat og kommenteret af Staf Callewaert, Martin Munk, Morten Nørholm og Karin Anna Petersen. Akademisk Forlag, København, artiklen “Sociologiens epistemologi eller sociologiens sociologi? Udskrift af Donald Broadys disputatsforsvar den 23.04.1991 i Stockholm med Staf Callewaert som opponent”. 49 Forskning ud fra Bourdieu om sygepleje som erhverv og uddannelsen hertil: Eriksen, Tine Rask (1986): Sygeplejekultur i erhverv og uddannelse. Gruppen Kontekst, Næstved. Petersen, Karin Anna (1989): Den praktiske sans - Sygeplejens skjulte principper. Delrapport 1. En fremstilling og forslag til et observationsstudie af sygeplejepraksis og en afdækning af principper for sygeplejehandlinger med Pierre Bourdieus teori om habitus som ledetråd. Faglig profil Serie 4. En debat serie om sundheds- og sygepleje. Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning. 31
Page 1 and 2: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 5: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 80 and 81:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?