genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
9.1.1.3 Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet
Fra Sundhedskollegiet var hørt op med at fungere i 1907 og til dannelsen af en ny medicinalstyrelse
i 1909 videreførtes Sundhedskollegiets arbejde af en af justitsministeren udpeget lægelig
konsulent i medicinalsager, hjulpet af nogle andre konsulenter med specielle områder:
tuberkulose, apotekervæsen og tandlægevæsen.
I 1908 (syv år efter det politiske “systemskifte” i 1901 og med indførelse af parlamentarisme)
vedtager Rigsdagen en lov om nedsættelse af en kommission til omordning af statens civile
sundhedsvæsen 123 . Kommissionen får navnet Den store Medicinalkomite. Et år efter udsender
den sin første betænkning, betænkningen om en ordning af sundhedsvæsenets centralstyrelse
124 . Kommissionen foreslår for det første oprettelse af et Retslægeråd og dernæst oprettelse
af Sundhedsstyrelsen 125 . Disse to organer afløser Sundhedskollegiet i 1909 som ny medicinalstyrelse
126 :
Retslægerådet 127 : Retslægerådet oprettes direkte under justitsministeriet i et særligt adskilt råd
123 Amalienborg (1908): Lov nr. 49 af 13. Marts 1908 om Nedsættelse af en Kommission til forberedelse af en
Omordning af Statens civile Sundhedsvæsen, København.
124 Medicinalkommissionen I (1909): Betænkning angaaende Ordningen af Sundhedsvæsenets Centralstyrelse.
Afgiven af den i medfør af Lov nr. 43 af 13. Marts 1908 nedsatte Kommission til at Forberede en Omordning af
Statens civile Sundhedsvæsen, København.
125 Sundhedsstyrelsen er en styrelse for statens civile sundhedsvæsen og skal forstås som forskellig fra hærens
sundhedsvæsen. I begge tilfælde er der tale om statens sundhedsvæsen. Hærens sundhedsvæsen er ikke omfattet
af omorganiseringen af sundhedsvæsenet først i 1900-tallet. Hæren havde på daværende tidspunkt (og har fortsat)
sit eget hospitals-, pleje- og behandlingssystem, fx. Garnisonsygehuset i København. Militærvæsenets sundheds-
og sygepleje har oprindeligt været henlagt under Sundhedskollegiet, men fra 1853 bestemtes det, at Kollegiets
ret til at indstille om lægeembeders besættelse ikke skulle gælde de militære lægeembeder. Endvidere bestemtes
det ved Epidemiloven fra 1892, at de i denne lov gældende bestemmelser ikke finder anvendelse på
militære områder (Medicinalkomiteens betænkning nr. I (1909): Betænkning angaaende Ordningen af Sundhedsvæsenets
Centralstyre. Afgivet af den i medfør af Lov nr. 43 af 13. Marts 1908 nedsatte Kommission til at
Forberede en Omordning af Statens civile Sundhedsvæsen, København, pp. 32-33).
(Petersen, Niels & Blomquist (1996): Sundhed, byrokrati, politik. Jurist- og Økonomforbundet, København.
Udgivet ved Helle Blomquist og Michael Hertz, p. 160).
126 Afsnittet om Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet bygger på:
Amalienborg (1909): Lov nr. 111 af 30. April 1909 om Sundhedsvæsenets Centralstyrelse, København.
Amalienborg (1935): Lov nr. 131 af 16. April 1935 om Retslægerådet, København.
Justitsministeriet (1935): Bekendtgørelse nr. 150 af 30. April 1935 om Retslægerådets forretningsgang, København.
Ministeriet for Sundhedsvæsen (1927): Instruks nr. 326 af 22. December 1927 for Sundhedsstyrelsen.
Justitsministeriet (1910): Instruks nr. 29 af 14. Juli 1910 for Sundhedsstyrelsen, København.
Medicinalkommissionen I (1909): Betænkning angaaende Ordningen af Sundhedsvæsenets Centralstyrelse.
Afgiven af den i medfør af Lov nr. 43 af 13. Marts 1908 nedsatte Kommission til at Forberede en Omordning af
Statens civile Sundhedsvæsen, København.
Petersen, Niels & Blomquist (1996): Sundhed, byrokrati, politik. Jurist- og Økonomforbundet, København.
Udgivet ved Helle Blomquist og Michael Hertz, pp. 155-173.
Lund, Anker Brink (1997): Smitsomme sygdomme i dansk journalistik. Munksgaards Forlag, København.
127 Amalienborg (1909): Lov nr. 111 af 30. April 1909 om Sundhedsvæsenets Centralstyrelse, København.
72