genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE konkret, hvornår fattiglægen afskaffes i Frankrig, men i begyndelsen af 1800-tallet liberaliseres lægestanden, en forening af liberalistiske principper og social beskyttelse, skriver Foucault, hvilket netop må betyde afskaffelse af fattiglægen. Vedrørende nationalisering af hospitalerne i Frankrig sker dette for alvor ligeledes i starten af 1800-tallet. Reorganisering af hospitalsområdet var knyttet til en reorganisering af klinikken, skriver Foucault. Løsning på alle problemer er undervisning på hospitalerne, refererer Foucault fra epokens medicinske leksikon. Man så i denne omorganisering muligheden for en total omstrukturering af den medicinske viden om sygdomme, en mulighed for via den tilgængelige viden om sygdomme at kunne indsætte nye eller glemte former for erfaring. Denne nationalisering sker altså tidligere i Frankrig end i Danmark, godt 50 år før. Frederiks Hospital er en indledning til en nationalisering af hospitalerne i Danmark, men det er først fra og med Kommunehospitalet i København, at en egentlig gennemgribende nationalisering af hospitalerne sker i Danmark. Tilbage fra 1500-tallet fandtes der i Danmark barberer og barberamtsmestre samlet i barberlaug og organiseret i private barberamter, som behandlede syge borgere. Fra 1736 har man som noget nyt kirurger. Disse var fortsat organiseret i de private barberamter indtil 1771 103 . Fra 1771 organiseres kirurgerne fortsat i barberamter, men her foruden opretter øvrigheden 60 distriktskirurgater i perioden fra 1771-1800, altså stillinger i statens tjeneste. I 1861 opløses barberamterne/laugene, og det betyder, at barbererne må nu ikke længere behandle syge borgere. I 1840 omforandres kirurgaterne til embedslæger, hvor de fortsat benævnes distriktskirurg ansat i et distriktskirurgat. I 1914 omforandres kirurgaterne til kredse med kredslæger. Ligeledes tilbage fra 1500-tallet fandtes medicus ansat som fysikus i et fysikat. I 1736 findes der 9 fysikater i landet, som er stillinger hos øvrigheden. I 1840 omforandres fysikaterne til embedslæger, hvor benævnelsen fortsat er fysikus og fysikat. I 1914 omforandres fysikaterne til amter med amtslæger. Her foruden er der de praktiserende læger. De opstår bl.a. via fysikaterne og kirurgaterne forstået på den måde, at disse agenter ved siden af ansættelse hos øvrigheden behandler syge i privat praksis. Fra 1914 har en praktiserende læge ikke embedsansættelse hos øvrigheden. Endvidere er der medicinere og kirurger ansat på hospitalerne startende med Frederiks Hospital i 1756, som skifter til læger i 1840. I 1873 opstår der praktikantstillinger for lægestuderende på hospitalet (volontører). I 1935 opstår der turnusstillinger for nyuddannede læger på hospitalet. I 1937 opstår der speciallægestillinger på hospitalerne. Endelig er der underviserne - professorerne - på uddannelserne til mediciner og kirurg, og fra 1840 til læge. De første professorer ved medicinstudiet på Københavns Universitet tilbage i 1539 benævnedes medicus 104 . På Kirurgisk Akademi benævnes underviserne - kirurgus - pro- 103 Man oplærte og beskæftigede ligeledes kirurger i hæren, men dette omtales ikke nærmere i afhandlingen. 104 Slottved, Ejvind (1978): Lærestole og lærere ved Københavns Universitet 1537-1977. Samfundet for dansk Genealogi og Personalhistorie, København. 66
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE fessor 105XVI . 9.1 Lægeerhvervets relation til staten 9.1.1 Medicinalstyrelser 9.1.1.1 Collegium medicum I Danmark oprettedes den første medicinalstyrelse Collegium medicum af enevældskongen i 1740 106 . Medlemmerne af Collegium medicum var de kgl. hof- og livmedici, Københavns Universitets medicinske professorer, Københavns stadsfysikus og med tilforordnede kirurgiske og farmaceutiske assessorer. Medlemmerne var ulønnet i hvervet. Collegium medicum skulle rådgive kongen i faglige spørgsmål. Det var således et rådgivende regeringsorgan, der blev oprettet. Begrundelsen for oprettelse af medicinalstyrelsen var: “Medicinen med de dertil hørende Videnskaber kan komme høiere i Flor og sættes i bedre Orden, de Syges Helbredelse og de Sundes Velfært befordres, al Misbrug og Fuskerie afskaffes, hver vise sin Skyldighed efter sin Videnskab, mueligste Raad i Tid skaffe ved opkommende smitsomme og Lande og Riger farlige Sygdomme, og endelig at alle Tvistigheder, som kunde reise sig imellem Medicos, Pharmacos, Chirurgos, Jordemødre, etc., snart kan bilægges; in Summa: at alt, hvad til Sundheds Pleie og dens bedre Indretning henhører, paa beste Maade og efter bedste Vidende og Samvit- 105 Norrie, Gordon (1923): Kirurgisk Akademis Historie 1803-184. Academiets Stiftelse. Forlagt af Brødrene Salmonsen, Kjøbenhavn, den originale forordning om Det kgl. Chirurgiske Academie af 22. juni 1785, pp. 208- 213. 106 Den følgende gennemgang af Collegium medicum og Sundhedskollegiet bygger på: Medicinalforordningen af 10. januar 1619 genoptrykt i: Carøe, Kristian (1917): Medicinalordningens historie indtil Sundhedskollegiets oprettelse 1803. Nyt Nordisk Forlag, København, pp. 7-8. Medicinalforordningen af 4. december 1672 genoptrykt i: Carøe, Kristian (1917): Medicinalordningens historie indtil Sundhedskollegiets oprettelse 1803. Nyt Nordisk Forlag, København, pp. 29-35. Forordningen om Collegium medicum af 9. april 1740 er genoptrykt i: Carøe, Kristian (1917): Medicinalordningens historie indtil Sundhedskollegiets oprettelse 1803. Nyt Nordisk Forlag, København, pp. 44-45. Amalienborg (1908): Lov nr. 49 af 13. Marts 1908 om Nedsættelse af en Kommission til forberedelse af en Omordning af Statens civile Sundhedsvæsen, København. Medicinalkommissionen I (1909): Betænkning angaaende Ordningen af Sundhedsvæsenets Centralstyrelse. Afgiven af den i medfør af lov nr. 43 af 13. Marts 1908 nedsatte Kommission til at Forberede en Omordning af Statens civile Sundhedsvæsen, København. Petersen, Niels & Blomquist (1996): Sundhed, byrokrati, politik. Jurist- og Økonomforbundet, København. Udgivet ved Helle Blomquist og Michael Hertz. Carøe, Kristian (1917): Medicinalordningens historie indtil Sundhedskollegiets oprettelse 1803. Nyt Nordisk Forlag, København. Norrie, Gordon (1896): Chirurgisk Academis Historie. Academiets Stiftelse, Forlagt af Brødrene Salmonsen, Kjøbenhavn. Norrie, Gordon (1923): Kirurgisk Akademis Historie. 1785-1803. J. H. Schultz Forlagsboghandel A/S, København. Norrie, Gordon (1923): Kirurgisk Akademis historie 1803-1841. J. H. Schultz Forlagsboghandel A/S, København. 67
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?