genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE Plejemødrene og Assistenterne at tage sig af Dem i den henseende. I Instruks for Plejemødre ved Kommunehospitalet hedder det: “Hun drager Omsorg for Elevernes Oplærelse og Uddannelse til Sygeplejersker....Hun maa benytte enhver Anledning til ogsaa selv at give Eleverne baade mundtlig Underretning og praktisk Vejledning ved Sygesengen....” og i Instruksen for Assistenterne hedder det, at De “maa omhyggelig meddele Elevernes Anvisning og Vejledning til Sygeplejens rette Udøvelse”; men hvad nytter Lægers, Plejemødres og Assistenters Anstrængelser, hvis De ikke selv lærer at arbejde med, at bruge Deres Øjne og at spørge Dem for” (mine understregninger) 352 . Teksten viser, at det er helt misvisende at opfatte “teoriundervisning” som det, man mener med teori i videnskaberne i dag. Det, som menes, er at gøre noget andet end at gøre ved sygesengen. I stedet står man i et klasselokale og taler. Og den, der taler, er lægen. Men der findes alligevel en interessant årsag, som retfærdiggør, at Kiær bruger ordet teoriundervisning. Han har nemlig den idé, at sygeplejersken får en vis elementær viden om, hvordan kroppen er bygget og fungerer, så hun kan forstå de ting, hun gør, og i givet fald kan forstå at de forskellige situationer kan kræve forskellig behandling. Men i al væsentlighed handler det ikke engang om en praktisk teori, men om en verbaliseret situation for praksis. Erhvervet som sygeplejerske skal foruden på hospitalerne tillige udøves i syge borgeres hjem, i familierne, er det lægernes plan. Af en bog, skrevet af lægen T. M. Trautner, Vejledning for Sundheds- og Sygepleje for Landboere og Andre (3. udgave fra 1894, hvornår 1. udgave er udkommet er det ikke lykkedes mig at finde frem til, desværre opgives der ikke årstal for bogudgivelserne udgave af bogen), fremgår det, at bogen er ikke skrevet for sygeplejersker af profession, oplært på hospitalet, men er beregnet til landbefolkningen, til kvinder, der måske for første gang skal pleje en syg i hjemmet: “Sygeplejen er ikke skreven for Sygeplejersker af Profession, oplærte til deres Gjerning paa et Hospital, hvor de hver Dag faa disse Ting at se” 353 . Bogen har dog alligevel et kapitel, der fylder ¼ af bogens sider, om sygeplejersken. Ifølge Trautner vil sygepleje sige, at den skal hjælpe og understøtte lægen i hans bestræbelser for at helbrede den syge. Sygeplejersken skal våge over patienten, iagttage ham nøje, lindre hans lidelser og smerter. Lægen kan ikke altid være hos den syge på landet, så sygeplejersken skal træde i lægens sted, men kun når han er borte. Derfor må hun først og fremmest påse, at lægens anordninger nøjagtig bliver fulgt: 352 Ibid., pp. 240-241. “Dog kan der indtræffe Tilfælde, hvor Lægen selv, hvis han var tilstede, vilde forandre sin Behandling og fremgangsmaade, og hvor en Sygeplejerske maa tage Ansvaret paa sig, til Lægen kan bliver underrettet herom. Hvis f.eks. en Medicin, der ikke er bestemt til at kaste op efter, fremkalder stærk Brækning hver gang, den tages, kan hun lade den Syge ophøre med den, til Lægen er raadspurgt herom. Hvis der indtræder Blødning eller Patienten pludselig bliver slettere eller der indtræffer noget, som Sygeplejersken kan se er noget nyt og uventet, ja da gælder det om, at hun ikke taber Hovedet, men med Ro og Besindighed gjør, hvad hun anser for rig- 353 Trautner, T. M. (1894): Vejledning for Sundheds- og Sygepleje for Landboere og Andre, 3. udgave, Schubotheske Forlag, København, p. 4. 182
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE tigt, indtil Lægen kommer, som hun strax bør sende Bud efter” 354 . Sygeplejersken, der arbejder i hjemmene, må altså påtage sig at handle på vikarierende ansvar, hvis patienten bliver uventet dårlig. Dog skal hun i sådanne situationer straks sende bud efter lægen, og: “På landet, hvor Lægen jo desværre ofte kun sjældent faar den Syge at se, er en nøjagtig Beretning om hans Tilstand i mellemtiden dobbelt nødvendig; da der ofte gaar flere Dage imellem Besøgene er det bedst at Sygeplejersken daglig opskriver paa en Tavle eller paa Papir den Syges Tilstand, de Forandringer der sker med ham, og hvad Lægen ellers har forlangt at faa at vide, hun vil da bedst erindre det og kunne give Lægen en Beretning, hvor det uvæsentlige sondres fra det væsentlige, samt noget vigtigt ikke glemmes” 355 . Det vil sige, at ifølge Trautner er sygepleje ikke at handle selvstændigt i den medicinske behandling af patientens lidelse, men straks tilkalde lægen og aflægge beretning til ham om det skete. Sygepleje kommer i disse “nødsituationer” til også at omfatte en skriftlig dokumentation eller referat af, hvad sygeplejersken og patienten har foretaget sig. 10.4.5 Sygeplejeerhvervets funktioner 1906-1916 I starten af 1900-tallet diskuteredes det ivrigt i Dansk Sygeplejeråds tidsskrift bl.a. og i aviskronikker, osv., om sygeplejerskerne skulle have en sygeplejeskole. Sygeplejerskerne ønsker generelt en sygeplejeskole, og lægerne ønsker generelt ikke en sygeplejeskole oprettet, sådan kan man læse i alle kilder. 10.4.5.1 Sygeplejerskernes og lægernes synspunkt Hvad der egentlig menes med udtrykket en sygeplejeskole er lidt svært at gennemskue. Men én væsentlig faktor i debatterne er, at sygeplejerskerne ønsker selv at lede oplæringen af sygeplejersker samt at bestemme, hvem der kan blive sygeplejerske. Dansk Sygeplejeråds formand Henny Tscherning udtrykker på et møde i Dansk Sygeplejeråd i 1902, at foreningens varmeste ønske er oprettelse af sygeplejeskoler, og refererer i den forbindelse til spørgsmålet om en “matronstilling”, det vil sige en leder af sygeplejeskoler, der skal være sygeplejerske (det er lægen, der skal bort som “rektor”). Sygeplejersken Margrethe Koch, uddannet sygeplejerske i New York havde sammen med flere andre sygeplejersker, bl.a. oversygeplejerske ved Garnisonssygehuset i København og sekretær i Dansk Sygeplejeråd Cecilie Lütken en læserbrevsdebat i 1906 med flere læger, bl.a. lægen professor E. A. Tscherning, overkirurg på Kommunehospitalet i København i Berlingske Tidende. Lütken skriver heri, at det er en skamplet på vores land, når man kommer til udlandet, generer man sig for at fortælle om forholdene herhjemme, fordi: 354 Ibid., p. 104. 355 Ibid., p. 105. “der endnu i Aaret 1906 ikke findes en eneste Sygeplejeskole i Danmark. Naar man saa yderligere maa fortælle, at sygeplejerskerne ikke har nogen kvindelig chef, men staar under en Direktør, Inspektør, Forvalter, eller hvad han nu kaldes, som end ikke 183
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?