genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE de Medici Attest indleveres til Examinatores, paa det ved deres Spørsmaale over Sygdommene, Candidatens saavel Theoretiske, som Practiske Indsigt kan erfares, og Censuren derefter indrettes. Skulde Examinandi forekomme, der vare veyledede af andre graduerede Practicis, og ey havde Tiid til at aflægge deres Clinico-Practiske Prøve paa den her foreskrevne Maade, da, naar disse medibringe ordentlige Dag- Journaler over endeel af de Syge, de enten selv have behandlet, eller seet behandle, attesteret af den Medico, som haver anført dem til Praxin Clinicam, og naar de for disse Syges Behandling trøste dem til at giøre grundigen Reede for Vedkommende, kan deres Prøve i et eller andet Hospital saa indskrænkes, at den skeer i 1 eller 2 Dage, alleene ved at lade dem selv undersøge de Syges Tilstand, tilkiendegive Sygdommen og Behandlings-Maaden, og derved kortelig viise, at de ere øvede i at undersøge, bedømme og behandle Sygdomme” (mine understregninger) 183 . Det vil sige, at de syges sygdomstilstand og behandlingen heraf gøres til genstand for en eksamen, der er en praktisk øvelse, hvor patienten er fraværende. Man kan sige, at eksamensbestemmelserne her viser uddannelsen i medicin som embedsuddannelse (funktionsrettet), at embedet er tænkt at være et embede på hospitalet, hvor syge borgere er indlagt. Udover denne kliniske-praktiske eksamen skulle medicus-studenten ifølge samme fundats prøves: “I alle Medicinens Deele, og dermed forbundne Videnskaber; og skal den mundtlige Examen være baade theoretisk og practisk, som begge holdes paa een Dag, allerhelst da et og andet, formedelst den allerede i Forveyen aflagte Prøve og de besvarede skriftlige Spørsmaale, uden Skade for Hoved-Sagen, vil kunde afkortes; Dog skal alle Examinandi tillige vel prøves i Anatomicis & Chirugicis, samt i Physik og Chymie, og hvis nogen tilkommende Medicus tillige vil lade sig bruge som Accoucheur, da skal han og i denne Kunst beviise sin Fremgang ved Examen” 184 . Det vil sige, at uddannelsen til læge på universitetet med fundatsen af 1788 nu er både teoretisk og praktisk. Men teorien er enten en praktisk teori eller hjælpevidenskaber som anatomi, fysik, kemi, osv. De samlede eksamener, den medicinske student skulle gennemføre, er med 1788-fundatsen: forprøve i filosofi - teoretisk, forprøve i sprog - teoretisk 185 , prøve i anatomi - teoretisk, prøve i kirurgi - teoretisk, prøve i medicin (den omtalte Casum Medicum) - teoretisk eller klinisk, prøve i fysik - teoretisk 186 , prøve i kemi - teoretisk, prøve i Accoucheur, hvis man ville bruges hertil (fødsler). De nye eksamensfag er altså obstetrik og fysik, hvorimod botanik er gledet ud. Og alle eksamener skulle være både skriftlige og mundtlige. På medicinstudiet fik man oprettet et professorat i intern medicin i 1782 (Frederik Ludvig Bang), her foruden havde man ansat en kirurg (Heinrich Callisen XXIII ) i en ulønnet stilling fra 183 Ibid., Fundatsen p. 726-27. 184 Ibid., Fundatsen p. 727 (den praktiske prøve i fødselsvidenskab er indført allerede i 1763). 185 Forprøven i filosofikum og i sprogene var i 1775 kommet i stedet for baccalaur. 186 I 1753 oprettede universitetet en lærestol i fysik og kemi - Physices experimentalis - på Det Medicinske Fakultet, i 1806 overførtes dette professorat til Det Filosofiske Fakultet. I 1817 overføres faget botanik (lærestolen) ligeledes til Det Filosofiske Fakultet. 100
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE 1773. Bang beklæder foruden professoratet i intern medicin på universitetet tillige stillingen som overmedicus på Frederiks Hospital. Planerne med Callisen var, at han skulle overtage Crügers stilling som direktør for det kirurgiske akademi, men dette blev aldrig gennemsat. Med universitetsfundatsen af 1788 indføres examen medicum. Ifølge fundatsen bliver det en betingelse for at få embede som fysikus og andre “højere” stillinger, at man har embedsmandsuddannelsen. Forud for 1788 kunne man doktorere i medicin uden at have set syge, uden at have set behandling i praksis, uden selv at observere for at stille en diagnose. Det vil sige, at boglige studier førte til en adgang til jus practicandi. Fra 1788 stilles den medicinstuderende fri til at vælge som eksamensform ved examen medicum enten denne fortsatte litterære tilgang (casestudier) eller til at underkaste sig en praktisk-klinisk prøve på et hospital. Og medicinerne får ikke adgang til kirurgisk praksis, kun til medicinsk praksis. 9.2.3.3 Uddannelse til læge ved universitetet 1842-1873 Forud for sammenlægningen af de to uddannelser i medicin ved universitetet og ved Kirurgisk Akademi er der i perioden fra 1786-1836 i alt udeksamineret 848 kirurger ved Kirurgisk Akademi 187 . Ved Det Medicinske Fakultet ved universitetet blev der i forhold til dette antal studerende ved Akademiet uddannet relativ få - fra 1788 til 1838 udeksamineredes i alt 212 medicinske kandidater (hvoraf 95 tillige havde kirurgisk eksamen) 188 . I 1808 får Det Medicinske Fakultet en henvendelse fra universitetets ledelse (Direktionen) om, hvorfor der er så få studerende, der følger forelæsningerne. Det Medicinske Fakultet svarer, at dette skyldes, at der dels ikke findes særlig mange embeder for den uddannede mediciner, hvorfor de unge foretrækker kirurgien, hvor der er flere embeder at opnå som kandidat, og dels, at hvor universitetet tidligere (forud for Kirurgisk Akademis stiftelse) havde skullet eksaminere de studerende fra Det Kirurgiske Akademi i medicinsk duelighed, hvis disse ville fungere som medicinere foruden som kirurger, nu ikke længere havde denne funktion. Kirurgisk Akademi blev lagt ind under fakultetet i 1841 i et fælles fakultet, og blev organiseret med 8 professorer (professorerne kom fra begge uddannelsesinstitutioner), 2 lektorer og 2 pladser i Konsistorium. Den nye studieordning skulle træde i kraft fra 1842. Det Medicinske Fakultet skiftede ligeledes navn til Det Lægevidenskabelige Fakultet. Den nye uddannelse fik navnet lægeexamen eller examen medico-chirurgicum. Adgangskravet til studiet var examen artium og examen philologico-philosophicum 189 . Professorerne fra de to institutioner var enige 187 I Norrie, Gordon (1923): Kirurgisk Akademis historie 1803-1841. J. H. Schultz Forlagsboghandel, København, p. 108 anføres det, at der er 130 studerende ved det kirurgiske akademi i 1808. Ifølge eksamensprotokoller fra akademiet udeksaminerede antal kirurger: 1786: 10; 1787: 11; 1788: 20; 1789: 11; 1790: 17; 1791: 19; 1792: 12; 1793: 12; 1794: 9; 1795: 9; 1796: 7; 1797: 12; 1798: 10; 1799: 8; 1800: 10; 1801: 11; 1802: 11; 1803: 14; 1804: 19; 1805: 16; 1806: 11; 1807: 5; 1808: 10; 1809: 6; 1810: 9 (Carøe, Kristian (1905): Den danske Lægestand 1479-1900, bind III. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København, pp. 237-40). 188 Antal udeksaminerede medicinske kandidater: 1788: 2; 1789: 3; 1790: 3; 1791: 1; 1792: 2; 1793: 2; 1794: 3; 1795: 2; 1796: 4; 1797: 1; 1798: 1; 1799: 2; 1800: 1; 1801: 3; 1802: 2; 1803: 8; 1804: 8; 1805: 1; 1806: 1; 1807: 1; 1808: 3; 1809: 1; 1810: 3 (Carøe, Kristian (1905): Den danske Lægestand 1479-1900, bind III. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København, pp. 247-48). 189 Kongelig Resolution af 3. Juni 1837 og Plakat af 30. Januar 1837. Gengivet i Københavns Universitet: År- (fodnoten fortsættes på næste side...) 101
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?