genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE ved funktion forudgående uddannelse i øvrighedens regi. 9.3.3 Lægeerhvervets funktioner 1842-1877 Ifølge instruksen for overlægerne ved Kommunehospitalet i København i 1863 er overlægen pligtig til at tilse patienterne dagligt og yde dem behandling med assistance fra reservelægerne. Overlægen skal optage en sygehistorie fra patienten indlægges og under hele indlæggelsen samt angive patientens tilstand ved udskrivelse (eller ved død) i en sygejournal, som ejes og opbevares af hospitalet. Desuden skal overlægen påse, at lægemidler, bespisning, opvartning, renlighed og bekvemmelighed for patienterne er tilbørlig. Endelig bestemmer overlægen, hvornår patienten udskrives 214 . Lægernes rang i forhold til kvinderne ved hospitalet behandles under sygeplejen. Sygdomsbehandling begynder nu for alvor at foregå på hospitalerne. Dette kræver uddannelse på hospitalerne i forening med uddannelsen til læge ved universitetet. Uddannelsen til læge forstås som en uddannelse i lægevidenskab (jf. at fakultetet har skiftet navn til Det Lægevidenskabelige Fakultet i 1842) med en efterfølgende øvelse i praktikken (øve sig i at anvende sin videnskab i praksis). Og hjælpevidenskaberne er naturvidenskaben (fysik, kemi, osv.), de filosofiske eller metafysiske overvejelser hører ikke til ved behandling af syge 215 . Synspunktet for behandling af syge er, at det er patienten, der er syg. Det vil sige, at opgaverne for lægen er nu: at følge forskellige sygdomsforløb - fx. syfilis, hudsygdomme, børnesygdomme, kroniske sygdomme, senile sygdomme, øjensygdomme, kvindesygdomme, psykiatriske sygdomme at undersøge patienten at stille en diagnose at mikroskopere at foretage kemiske undersøgelser at bestemme en behandling at føre journal at obducere. Og samtidig øges den tilsynsførende og kontrollerende funktion i fysikaterne. Det betyder, at synspunktet er, at organiseringer og organisationer kræver sin egen faglighed og at en vigtig 214 Kjøbenhavns Magistrat (1863): Instruks for Overlægerne ved Kommunehospitalet. Stadsarkivet; Kommunehospitalet. Instrukser, vedtægter, mm. 1863-ca. 1929, 1 pakke (K3 409/410), stk. 2-3-5-8. 215 Jf. afsnittet om uddannelsen til læge ved universitetet 1842-1873. Kongelig Resolution af 3. Juni 1837 og Plakat af 30. Januar 1837. Gengivet i Københavns Universitet: Årbøger 1837, p. 133 og 1838, p. 132. 116
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE del af medicinens funktion omfatter kontrol 216 . 9.3.4 Lægeerhvervets funktioner 1909-1914 I Rigsdagen var der en omfattende debat forud for vedtagelsen af de to love om embedslægevæsenet og den kommunale lægehjælp 217 . Der gik i alt 3 år fra betænkningen fra Medicinalkommissionen blev afgivet og til lovvedtagelserne på områderne om embedslægerne og den kommunale lægehjælp. Debatten (eller den politiske uenighed) drejede sig om, hvor vidt embedslægerne skulle tillades at have lægepraksis ved siden af sine opgaver som statsembedsmand. Diskussionerne omhandlede bl.a., hvor vidt embedslægen på én og samme gang kunne være kontrollerende instans for staten og behandlende læge for syge borgere, hvor borgeren betalte for behandlingen eller havde forsikret sig herfor i en i princippet privat sygekasse. Med lovvedtagelsen enedes man altså om, at denne dobbelte funktion kunne en embedslæge godt have. Det vil sige, at hvor man hidtil “kun” havde kontrolleret fattige og alderdomsforsørgede syge borgeres levevis nu samfundsmæssigt anerkender, at alle borgere kontrolleres af staten, øvrigheden (af lægen). Man kan sige, at forestillingen er, at embedsmanden kan adskille faglige forhold fra personforhold. Med lovgivningen “fritager” man ikke fattige og alderdomsforsørgede borgere for kontrol, men underlægger faktisk hele befolkningen (ubemidlede som bemidlede) både behandling og kontrol fra lægen. Kontrol som en vigtig del af lægens funktion øges i og med kreds- og amtslægestillingerne ikke indeholder konkret behandling 218 . Sundhedskollegiets medlemmer nedlægger erhvervet som medicinalstyrelse, og den nye medicinalstyrelse i 1909 er et professionsorgan 219 . Det vil sige, at opgaverne for lægen nu er: at være øverste kontrollerende myndighed over sundheds- og sygeplejen, tandlæge-, jordemoder- og apotekervæsen at være behandlere for samtlige borgere i landet. Lægeerhvervets initiativer omkring oplæring af kvinderne i landdistrikterne behandles ikke her, men under sygeplejen. 216 Jf. afsnittet om embedslæger. Medicinalkommissionen IV (1911): Betænkning angaaende ordningen af Embedslægevæsenet og den Kommunale Sygepleje i Danmark. Afgiven af den i medfør af lov nr. 43 af 13. Marts 1908 nedsatte Kommission til at Forberede en Omordning af Statens civile Sundhedsvæsen, København. 217 Lund, Anker Brink (1997): Smitsomme sygdomme i dansk journalistik. Munksgaards Forlag, København. 218 Jf. afsnittet om amts- og kredslæger. Amalienborg (1914): Lov nr. 88 af 21. april om Kommunal Lægehjælp, København. Amalienborg (1914): Lov nr. 87 af 21. april om Embedslægevæsenets ordning, København. 219 Jf. afsnittet om Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet. Amalienborg (1909): Lov nr. 111 af 30. April 1909 om Sundhedsvæsenets Centralstyrelse, København. Amalienborg (1935): Lov nr. 131 af 16. April 1935 om Retslægerådet, København. 117
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?