genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
tighed med et eendrægtigt Raad kan iagttages” 107 .
Hensigten var altså at få en overordnet og samlet styring af indsatsen overfor syge borgere
(sagen), og samtidig få stridigheder mellem de forskellige fagpersoner bilagt eller løst (organisationen).
Den kontrollerende funktion udført af medicinere fra universitetet overfor de professionelle
agenter eksisterede tilbage fra medicinalforordningerne i 1619 og 1672 og fortsættes
nu i medicinalstyrelsen 108 . De andre agenter er på tidspunktet apotekere og jordemødre 109 .
Collegium medicum kom dog aldrig til at fungere efter sin hensigt, idet flere områder inden
for indsatsen overfor syge borgere ikke kom til at henhøre under Collegium medicums område.
Det drejede sig bl.a. om fødsler og vaccinationer, som fik sine egne kommissioner, og
ligeledes kirurgien, som ikke anerkendte Collegium medicum. Få år før oprettelse af Collegium
medicum - i 1736 - havde øvrigheden oprettet Amphitheatrum Anatomico-Chirurgicum
Regis (Amphiteatret), som var en uddannelsesinstitution for kirurger, og som tillige indstillede
til kongen om besættelse af stillinger som kirurg både i det civile liv og i militæret, i begge
områder stillinger i øvrighedens regi. Lederen af institutionen var kongens livkirurg generaldirektør
Simon Crüger ansat direkte under den enevældige konge 110XVII .
I 1785 omdannes Amphiteatret til Det kgl. kirurgiske Akademi fortsat som uddannelsesinstitution
ejet af øvrigheden og ligeledes med retten til at bestemme over, hvad der angik kirurgien
111 . I forordningen om Det kirurgiske Akademi siges det:
“Vi allern. have besluttet, at et særskilt og fra Universitetet, samt Collegium medicum
i Vores kgl. Residentsstad Kjøbenhavn helt separeret chirurgisk Institut i bemeldte
Kjøbenhavn skal oprettes” (...) “saa at Theatrum anatomico-chirurgicum skal
som forhen forblive en Anstalt for sig selv, uden at forbindes med det medicinske
107 Petersen, Niels & Blomquist (1996): Sundhed, byrokrati, politik. Jurist- og Økonomforbundet, København.
Udgivet ved Helle Blomquist og Michael Hertz, p. 17. NP har citeret efter originaldokumentet: Votum i Danske
kancelli (DK), koncepter og indlæg til 1. departements åbne breve 1772, nr. 329. Dokumentet er et ledsagerbrev
til forordningen fra kongen til kommissionen, der var nedsat til at udarbejde forslag til en forordning for medicinalstyrelsen.
Denne kommission bestod af 2 livlæger, 1 hofkirurg og en stabskirurg (Carøe, Kristian (1917):
Medicinalordningens historie indtil Sundhedskollegiets oprettelse 1803. Nyt Nordisk Forlag, København, p. 43).
(Kristian Carøe var læge).
Selve forordningen om Collegium medicum af 9. april 1740 er genoptrykt i: Carøe, Kristian (1917): Medicinalordningens
historie indtil Sundhedskollegiets oprettelse 1803. Nyt Nordisk Forlag, København, pp. 44-45. Indeholder
10 paragraffer om, hvem der skal være medlem af kollegiet og formålet med det.
108 Medicinalforordningen af 10. januar 1619 genoptrykt i: Carøe, Kristian (1917): Medicinalordningens historie
indtil Sundhedskollegiets oprettelse 1803. Nyt Nordisk Forlag, København, pp. 7-8.
Medicinalforordningen af 4. december 1672 genoptrykt i: Carøe, Kristian (1917): Medicinalordningens historie
indtil Sundhedskollegiets oprettelse 1803. Nyt Nordisk Forlag, København, pp. 29-35. I medicinalforordningen
fra 1619 er det bartskærere, apotekere, kymister, okulister, broksnidere, kvaksalvere og empirici, der angives
som de, medicinerne fra universitetet skal kontrollere. I forordningen af 1672 nævnes tillige jordemødre, som
medicinerne skal undervise og kontrollere.
109 Forordningen om Collegium medicum af 9. april 1740 er genoptrykt i: Carøe, Kristian (1917): Medicinalordningens
historie indtil Sundhedskollegiets oprettelse 1803. Nyt Nordisk Forlag, København, pp. 44-45.
110
Norrie, Gordon (1896): Chirurgisk Academis Historie: Academiets Stiftelse. Forlagt af Brødrene Salmonsen,
Kjøbenhavn, pp. 1-2.
111 Ibid., pp. 208-213.
68