genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
viser sig at være en “god” kapital på det pågældende marked. Der er altså en økonomi i agenternes
praktikker, “hvad der kan betale sig”, men altså ikke ud fra et traditionelt økonomisk
(penge, materielt) synspunkt. I det kropsliggjorte ligger, at en investering i fx. uddannelse
kræver, at agenten kender til fænomenet uddannelse via sin habitus. Det vil sige, at ikke alle
kapitalformer er forkropsliggjort hos ”alle”. Illustreret kan man sige, at “arbejderbarnet” end
ikke kommer i tanke om at søge optagelse på en elitær uddannelse som fx. en universitetsuddannelse
til læge, hvilket forklarer de statistikker, der viser, at på trods af alle politiske intentioner
om “uddannelse for alle”, er det fortsat flest akademikerbørn, der frekventerer universiteterne.
Kvantitativt er det de elitære grupper i samfundet, der besidder mest kapital. Sammensætningen
af kapitalformerne varierer tillige inden for klasserne, en agent fra erhvervslivet,
en virksomhedsleder, har almindeligvis en større økonomisk kapital end en professor i
lingvistik ved universitetet, selv om de to agenter tilhører den dominerende klasse.
Alle kapitalformer kan antage en særlig karakter - blive symbolsk kapital. Og Bourdieu taler
tillige om symbolsk vold, som er når det symbolske bliver en selvfølgelighed, og i realiteten
grunder i en vilkårlig, men ikke tilfældig organisering. Tankegangen bag dette er, at Bourdieu
forstår kultur som symbolsystemer, det vil sige, hvordan virkelighedens repræsentationer som
sprog, myter, livsstile, osv. gør virkeligheden mere virkelig end naturen selv. Altså hvordan
det symbolske både medvirker til at opretholde og forandre samfundsordenen. Disse symbolske
systemer reproducerer i transformeret form fordelingen af magt og goder fra det ikkesymbolske
univers. Callewaert skriver:
“at de symbolske systemer på deres eget felt har en symbolsk struktur, som i transformeret
form reproducerer fordelingen af ressourcer og magt fra det ikkesymbolske
verdslige felt. Præsten og lægmanden står i deres egen virksomhed i
samme forhold til hinanden som kapital og arbejde, som eksperten og klienten. Men
vigtigst af alt er, at denne homologi mellem forskellige felter til sidst fungerer som
en forstærkning af forholdene på det verdslige felt” 70 .
Den sociale verden præsenterer sig på den ene side som en stærkt struktureret virkelighed, og
agenterne i det sociale rum præsenterer sig som agenter med forskellige egenskaber, som er
systematisk sammenkædet (de, der drikker whisky er modstillet de, der drikker champagne,
men også på en anden måde modstillet de, der drikker rødvin. Men de, der drikker champagne
er mere tilbøjelige til, end de der drikker rødvin, at have antikke møbler, spille golf, ride, osv.
(der er tale om en homologi i disse egenskabers forhold til hinanden)). Agenterne har ikke
nødvendigvis nogle bevidste intentioner om at gøre disse forskelle. Og det vil sige, at den
sociale verden præsenterer sig objektivt via fordelingen af egenskaber som et symbolsk system,
der er organiseret i overensstemmelse med logikken om forskel. Det sociale rum er altså
ifølge Bourdieu et symbolsk rum, et rum med livsstile og statusgrupper med forskellige livsstile.
Og opfattelsen af den sociale verden er et produkt af en dobbelt strukturering, objektivt
struktureret (de objektive egenskaber ved agenter og institutioner) og subjektivt struktureret
via opfattelses- og evalueringsmæssige modeller, som udtrykker tilstanden for den symbolske
magts relation. De symbolske kampe om opfattelsen af verden kan altså antage to former, de
objektive repræsentationer, man kan registrere som fx. det at tilhøre en bestemt gruppe, og de
70 Callewaert, Staf (1996): “Pierre Bourdieu”. I: Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo (red.): Klassisk og moderne
samfundsteori. Reitzels Forlag, København, p. 339.
40