genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
ret statsembedsmand 382 .
Loven blev udvirket gennem indenrigsministeren, det vil sige ministeren med sygehusene
som resort (praktikken). Og selv om der tales om en “uddannelse” i loven, drages ministeriet,
der har dette som sit område - undervisningsministeriet - ikke ind med fx. en uddannelsesbekendtgørelse,
osv., end ikke som forhandlingspartner, som man så det med lægernes uddannelse.
Da der ikke var tale om oprettelse af en skoleuddannelse, så får sygeplejerskerne i første
omgang en formel ret til en erhvervsudøvelse uden en formel skolemæssig uddannelse,
men alene en praktisk uddannelse.
I loven anføres det tillige, at det er institutionen, hvor sygeplejersken har gennemgået sin uddannelse,
der indstiller sygeplejersken til autorisation. Det vil sige, at det er under lægens
kontrol, at sygeplejersken autoriseres og udøver sygeplejeerhvervet. Og det er sygehusene
(praktikken), der afgør, om en kvinde skal indstilles til denne autorisation. Forskellig fra lægen,
som får attester (eksamensbeviser) fra sygehusene (praktikken) og universitetet (skolen).
At Sundhedsstyrelsen udsteder og siden evt. fratager sygeplejersken autorisationsbeviset er at
være kontrolleret formelt af lægen, men det er jo også i lægens klinik, at sygeplejersken ansættes
i underordning og som medhjælp. Og det forhold ønsker man ikke at forandre med
loven, når der sluttelig i loven anføres en bestemmelse om, at Sundhedsstyrelsen antager en
autoriseret sygeplejerske til at være behjælpelig med tilsynet af sygeplejersker, men som tidligere
nævnt med status alene af tilforordnet.
Det anføres i loven om sygeplejerskers statsanerkendelse, at sygeplejersken skal have kendskab
til sygeplejens teorier, men der anføres ikke nogen rammer herfor. Disse rammer skitseres
som nævnt tidligere først nærmere i 1939. Men interessant er det, at der nu både i loven
om statsanerkendelsen her i 1933 og henstillingen fra Sundhedsstyrelsen 6 år senere til forskel
fra fx. Charlotte Muncks indlæg om sygepleje i lærebøgerne fra 1926-27 formuleres en disciplin
for sig selv: sygeplejens teori blandt de andre discipliner uagtet de manglende rammer.
10.4.8 Sygeplejeerhvervets funktioner 1957
Dansk Sygeplejeråd udsendte i årene 1956-58 en ny lærebogsserie mhp. anvendelse i den formaliserede
uddannelse. Lærebogsserien hedder Lærebøger for sygeplejeelever og består af 24
bøger med et samlet sidetal på cirka 4500 sider 383 . Og det er som ved den forrige lærebogsse-
382 Petersen, Karin Anna (1992): Den praktiske erkendelse. Forholdet mellem teori og praksis i sygeplejen og
sygeplejerskeuddannelsen. Konferensspeciale fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet,
p. 16 plus note 15.
383 De 24 bøger: Aalkjær, V. & Bruun, E. & Eppenstein, A. & Kofoed-Hansen, B. (red.). Dansk Sygeplejeråd,
København: (1956): Sygeplejelære. Mentalhygiejniske betragtninger. Arbejdsteknik i sygeplejen. (1956): Ernæringslære
og diætetik. (1956): Anatomi og fysiologi. (1956): Elementær fysik og kemi. (1956): Lægemiddellære.
(1956):Laboratorieundersøgelser. (1956): Infektionspatologi. (1956): Radiologi. (1956): Øre-, næse- og halssygdomme.
Øjensygdomme. (1956): Neurologi. (1956): Sociallovgivning. (1957): Arvelighedslære. Hygiejne.
(1957): Kirurgi. Førstehjælp. (1957): Psykiatri. Psykiatrisk sygepleje. Børnepsykiatri. (1957): Medicinske sygdomme.
Pleje af patienter med medicinske sygdomme. (1957): Hudsygdomme. Kønssygdomme. Rheumatiske
sygdomme. Geriatri. (1958): Sygeplejens historie og fortsatte udvikling. (1958): Medicinens historie. (1958):
Ortopædi. Anæstesi. (1958): Gynækologi og obstetrik. (1958): Sygehusdrift. Løn- og ansættelsesforhold. Afdelingsledelse.
(1958): Samfundslære. (1961): Epidemiske sygdomme. Pleje af patienter med epidemiske sygdomme.
Lungetuberkulose. Pleje af patienter med lungetuberkulose (2. udgave). (1964): Det sunde og det syge barns
(fodnoten fortsættes på næste side...)
198