genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE tutionerne, med retslige erklæringer, osv. Det nye vedrørende kredslægens opgaver fremover er altså, at han ikke længere skal være såkaldt “fattiglæge”, altså være praktisk udøvende læge for fattige og alderdomsunderstøttede syge borgere, men han har ved siden af sin funktion som statens kredslæge praksis som praktiserende læge, det vil sige for borgere der betaler for konsultationerne hos ham. De praktiserende læger er ikke omfattet af øvrighedens tilsyn (fratagelse af retten til at udøve lægevirksomhed) fra Sundhedsstyrelsen bortset fra, når det handler om behandling af de borgere, kommunen har forsorgspligt for. Dette “problem” behandles i den senere betænkning om lægeloven i 1931 og lovgives om i 1934. Med hele denne omorganisering erstattes stillingerne som fysikus og distriktslæger af henholdsvis amtslæger og kredslæger. Fysikus var overordnet distriktslægerne, nu er amtslægen overordnet kredslægen, og samtidig konverteres alle de statslige lægestillinger til overordnede, tilsynsførende stillinger uden direkte behandling, altså administrative stillinger. Og den direkte behandling af syge borgere er i privat regi, dog med tilskud fra øvrigheden. Amtslægen er sagkyndig rådgiver for amtmand og amtsråd i de sager, hvor der skønnes at kræve lægekyndig indsigt, derunder beskikkelse af jordemødre i distrikterne. Amtslægen skal desuden høres angående ansættelse af overlæger og enelæger ved amt- og bykommunale sygehuse, ligesom han skal have lejlighed til at udtale sig om planer om opførelse og ombygning af skolebygninger. Amtslægen er medlem af Oversundhedskommissionen og danner i alle embedsforhold mellemled mellem amtets kredslæger og Sundhedsstyrelsen. Han skal samle og bearbejde det modtagne statistiske materiale fra kredslægen efter Sundhedsstyrelsens anvisning 143 . Kredslægen er lægekyndig rådgiver for de juridiske og administrative myndigheder i kredsen og skal høres i alle sager, der skønnes at kræve lægekyndig indsigt. Han skal afgive betænkninger, når dette kræves af ham. Han kan deltage i forhandlinger i de kommunale råd, og han skal deltage i forhandlinger om sundhedsvedtægter. Kredslægen fører tilsyn med sundhedsforholdene i kreds efter en instruks udarbejdet af justitsministeren. Dette tilsyn omfatter offentligt ansatte læger, tandlæger, apotekere, jordemødre, sygeplejere, massører og lign. Endvidere skal kredslægen føre tilsyn med sundheds- og sygeplejen i anstalter, hvor der er flere mennesker samlede (alderdomshjem, fængsler, tvangsarbejdsanstalte, skoler, vuggestuer, mv.), med virksomheder som er underlagt sundhedslove som bagerier, slagterier, fabrikker, osv., med sygehuse, klinikker, fødehjem, helbredelsesanstalter, osv., med private hjem hvor der er svangre eller fødende kvinder, plejebørn, alderdomssvækkede syge, med apoteker, med vandforsyning, tilberedelse og salg med næringsmidler hvor der kan være fare for befolkningens sundhed og med bygnings- og kloakforhold. Kredslægen overvåger sundhedstilstanden i sin kreds, og er forpligtet til at indberette til myndighederne, ligesom han er forpligtet til at komme råd og vejledning til forbedring af forholdene. Kredslægen er medlem af Sundhedskommissionen, Epidemikommissionen og Karantænekommissionen, og er forpligtet til at udføre de vedtagne foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (i disse kommissioner vekslede det tidligere, hvor vidt embedslægen var medlem eller ej sammen med amtmand og præst). Sluttelig udarbejder kredslægen statistisk materiale og fører embedsbøger. Det analyserede 143 Amalienborg (1914): Lov nr. 87 af 21. april om Embedslægevæsenets ordning, København. 80
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE materiale indsendes via amtslægen til Sundhedsstyrelsen 144 . Det vil sige, at kredslægens opgave på øvrighedens vegne er at forebygge sygdom via sagkyndig rådgivning og kontrol og ikke længere behandling af syge. Og samtidig hermed kontrollere de agenter, der plejer og behandler syge. Forskellen på fysikater og kirurgater, embedslæger og amts- og kredslæger er: Fysikus og distriktskirurg behandler begge syge, overvåger sundhedstilstanden og forebygger sygdom i befolkningen. Forebyggelsen varetages af fysikus og kirurg, men også af andre. Fysikus og kirurg har hvert sit arbejdsområde angående behandling, men arbejder i en sideordnet relation hvad angår overvågning af sundhedstilstanden og forebyggelse. Det vil sige en decentral medicin. Tilsyn med medicinalpersonale omfatter apoteker og jordemødre. Med indførelse af embedslæger overordnes fysikus kirurgen, og fysikus behandler ikke direkte syge borgere længere. Forebyggelse af sygdom varetages nu af distriktskirurgen og ikke af andre ikkelægelige agenter, tilsvarende at embedslægerne under tilsynet med medicinalpersonale nu også omfatter at anmelde kvaksalveri. Det vil sige, at der er tale om en mere samlet medicin og en begyndende monopolisering af området. Med indførelse af amts- og kredslæger fjernes behandlingsfunktionen fra øvrighedens stillinger og overlades til et liberalt lægekorps. Øvrighedens stillinger er således rent administrative nu inden for sine funktioner, og organiseret i et hierarki. Overvågningen af befolkningen udvides til at omfatte institutioner for såvel syge som raske borgere, ligesom kontrollen med medicinalpersonalet udvides til at omfatte de medicinalpersoner, som arbejder på institutionerne. Tandlæger er nu med som en del af medicinalpersonalet. Det vil sige, at kontrollen er mere omfattende. Undtaget kontrollen fra øvrigheden er dog som nævnt de praktiserende læger og dermed syge borgeres behandling i hjemmene. 9.1.3 Stillinger på hospitalerne 9.1.3.1 Medicinere og kirurger Et andet område, hvor der oprettes stillinger for medicinen i øvrighedens regi, er hospitalerne 145XX . I anden halvdel af 1700-tallet påbegynder øvrigheden at opføre hospitaler rundt om- 144 Ibid. 145 Gennemgang af stillinger på hospitalerne bygger på: Fundatsen for Frederiks Hospital af 6. august 1756 i: Grested, Fr. (1907): Det kongelige Frederiks Hospital 1757-1907. Det Schubotheske Forlag, København. Fundatsen er et genoptryk af den originale og er gengivet pp. 58-75. Den originale instruks for medikus af 2. november 1756 genoptrykt i: Tryde, G. (1945): Det kongelige Frederiks Hospitals oprettelse. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kjøbenhavn, pp. 103-112. Den originale instruks for chirurgus af 4. april 1757 genoptrykt pp. 117-122 i: Tryde, G. (1945): Det kongelige Frederiks Hospitals oprettelse. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kjøbenhavn. Københavns Universitet: Årbog 1873-75. Kjøbenhavns Magistrat (1863): Regulativ for Kommunehospitalet i København. Udarbejdet i henhold til Kommunalbestyrelsens Beslutninger. Kjøbenhavns Magistrat den 24de August 1863. Stadsarkivet; Kommunehospitalet. Instrukser, vedtægter, mm. 1863-ca. 1929, 1 pakke (K3 409/410). Kjøbenhavns Magistrat (1863): Instruks for Overlægerne ved Kommunehospitalet. Stadsarkivet; Kommunehospitalet. Instrukser, vedtægter, mm. 1863-ca. 1929, 1 pakke (K3 409/410). (fodnoten fortsættes på næste side...) 81
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?