genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE stuerne krævedes mere medhjælp 240 . Af Kommunalbestyrelsesberetningen fremgår det sluttelig, at nyordningen ville kræve forøgede udgifter, hvorfor man bevilgede et ekstraordinært beløb til budgettet for 1876. Magistratens udarbejdede instrukser for elever, assistenter og plejemoder i 1876. Fra 1876 blev eleverne ansat på Kommunehospitalet under den enkelte plejemoder, og eleverne forblev på det samme afsnit i hele oplæringstiden. I midten af 1890-erne antog hospitalet eleverne centralt, og en enkelt plejemoder fik ansvaret for fordeling af eleverne rundt på hospitalets afdelinger. Man opførte en sygeplejerskebolig på hospitalet, og eleverne begyndte nu at komme rundt på forskellige afdelinger i deres læretid. I 1899 er elevernes oplæringsperiode af 1 1/2 års varighed, og i 1901 er den øget til 3 år, dog kun som en vejledende regel. Længden af denne oplæringsperiode gjaldt alene Kommunehospitalets “egne” elever. Kommunehospitalet modtog yderligere elever fra hele landet til oplæring, denne oplæring var af 1/2 års varighed. Hospitalets egne elever blev aflønnet, og de udefra kommende elever betalte for uddannelsen eller oplæringen. Ifølge Anne-Grete Lommers undersøgelse ansættes der i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet i stigende grad plejemødre, assistenter og elever på de københavnske hospitaler (1898 på Garnisons Sygehus, 1907 på Sundby Hospital og Balders Hospital, 1907 på Øresunds Hospital og 1908 på Vestre Hospital 241 ). De enkelte hospitaler ansatte fortsat kvinderne individuelt og oplærte dem på de sygeafdelinger, hvor der var brug for arbejdskraften. Med en begrundelse om, at oplæringen ikke måtte blive ensidig, indførte man en turnusordning mellem Dr. Louises Børnehospital, Garnisonshospitalet, Det kgl. Frederiks Hospital og Kommunehospitalet blandt eleverne 242 . Fx. på Frederiks Hospital i København gav Kulturministeriet efter ansøgning fra Direktøren ved hospitalet i 1883 tilladelse til, at der måtte ansættes plejemødre ved to af hospitalets fire afdelinger. Plejemødrene skulle føre tilsyn med sygeplejen samt vejlede ved dennes udøvelse og ved oplæringen af de tilkommende assistenter. Her foruden ansatte man en plejemoder mere til at våge om natten sammen med en i forvejen ansat vågekone, som man nu også benævnte plejemoder. Plejemødrene aflønnedes med en fast årlig løn, der skulle stige hver 4. år, samt fri bolig og fri kost på hospitalet. Endelig fik plejemødrene tildelt pension efter reglerne for embedsmænds og funktionærers pensionsret 243 . 240 Københavns Kommunalbestyrelse (1876): Beretning om Kjøbenhavns Kommunehospital år 1875. Trykt 1876, Stadsarkivet, Københavns Rådhus, pp. 27-28. 241 Lommer, Anne-Grete (1978): Sygeplejersker i København. Uddannelse, arbejde, organisering 1863-1913. Speciale i historie, Københavns Universitet, pp. 38-39. Anne-Grete Lommer har studeret folketællingsmateriale i den periode, hun beskæftiger sig med i sit speciale, 1863-1913, for at finde ud af hvor mange kvinder der var beskæftiget med at pleje syge. Her optræder termen sygeplejerske ikke. Fra 1901 registrerer folketællingerne antal personer beskæftiget med sygepleje, men som Lommer anfører, er det umuligt at vide, hvem denne gruppe omfatter. Anførte kvinder, der plejede syge i hjemmet for privat betaling fx., at de var beskæftiget med sygepleje, eller anførte de, at de var tyende, en erhvervsgruppe man opererede med i Folketællingerne? At termen sygeplejerske ikke benyttes i folketællinger er ikke lig med, at man ikke kendte eller anvendte ordet. Det gjorde man i de skriftlige kilder, i hvert fald fra 2. halvdel af 1800-tallet. 242 Dansk Sygeplejeråd (1902): Tidsskrift for Sygepleje, nr. 4, København, p. 93. 243 Grested, Fr. (1907): Det kongelige Frederiks Hospital 1757-1907. Et jubilæumsskrift. Schubotheske Forlag, (fodnoten fortsættes på næste side...) 128
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE Ifølge instruks fra Frederiks Hospital i 1886 for plejemødrene siges det: “Hun drager Omsorg for de Elevers Oplærelse og Uddannelse til Sygeplejen, som maatte blive henviste til Afdelingen af Inspektøren; hun anviser dem deres Plads paa de forskellige Sygestuer og maa tage Hensyn baade til den Nytte, de kunne være til for enkelte syge, der trænge til stadig Plejehjælp, og til den Hjælp af dem, som de forskellige Sygeplejersker til den givne Tid maatte behøve, samt til den Lejlighed, der paa de forskellige Stuer kan frembyde sig for dem til Belæring og Øvelse. Hun maa benytte enhver Anledning til ogsaa selv at give Eleverne baade mundtlig og praktisk Vejledning ved Sygesengen, og hun maa have Tilsyn med, at Sygeplejerskerne benytte Elevens Hjælp paa rette Maade” (mine understregninger) 244 . Hvad angår dét, sygeplejerskerne skal lære fra sig om sygepasning til eleverne, så skal de give mundtlig og praktisk vejledning i at være til nytte for patienterne, hjælpe patienterne, være på sygestuerne og give eleverne lejlighed til at øve sig i dette at hjælpe og være til nytte for patienterne. Efter plejemødrenes ansættelse på Frederiks Hospital i 1883 blev den første assistent til plejemødrene i 1884 ansat ved hospitalet. Ifølge Gresteds bog Det kongelige Frederiks Hospital 1757-1907 er der de første år kun ansat 1-2 assistenter. I 1886 beskrives uddannelsen eller oplæring til sygeplejerske at være af et 1/2 års varighed på Frederiks Hospital. Efterhånden kunne man avancere fra assistent til sygeplejerske. Ifølge Grested er det ikke alle assistenter, der efter deres elevtid, bliver sygeplejersker, forstået som at en sygeplejerske fik sin egen bestemte sygestue, hvilket tillige gav mere i løn. I 1907 er der ansat 4 plejemødre samt 1 natplejemoder, 27 sygeplejersker, 49 assistenter samt elever. Dét Grested beskriver her er et hierarki indbyrdes mellem kvinderne. Det vil sige, at assistenterne forstås som assistent til plejemoderen. Det vil sige, at man først er i lære som assistent, og som assistent kan man så siden efter en yderligere læretid avancere til en sygeplejerskestilling. Hvor lang tid der gik fra man avancerede fra assistent til sygeplejerske fremgår ikke af kilderne. På Kommunehospitalet i København blev den første plejemoder som anført ansat i 1876, i 1890 og 1900 var tallet uændret 10 og i 1910 var der ansat 12 plejemødre. I 1876 ansatte man på hospitalet ligeledes de første assistenter, 6 i alt, i 1890 var dette tal 76, der var 100 sygeplejeassistenter i 1900, og i 1910 er der ansat 121. De første 3 elever blev ansat i 1876, i 1890 var der 56 elever, i år 1900 var antallet 79, og i 1910 var man oppe på 104 elever. Elevtiden til assistent ved Kommunehospitalet var i starten sat til 1 år 245 . På de andre københavnske hospitaler såsom Blegdamshospitalet, Rudolph Bergs Hospital, Sundby Hospital, Balders Hospital og Øresundshospitalet var mønsteret det samme som skitseret for Frederiks Hospital og Kommunehospitalet. I tidsperioden fra 1756, hvor Frederiks Hospital blev opført, og til Kommunehospitalets opførelse i 1863, er der sket et skifte, som er, at i 1863 ansættes nogle af kvinderne (de faste stue- og vågekoner) på hospitalet efter lægens indstilling og direkte under lægens ledelse, hvor det København. 244 Instruks for Plejemoder ved Dagplejen 1886, genoptrykt i: Grested, Fr. (1907): Det kongelige Frederiks Hospital 1757-1907. Et jubilæumsskrift, pp. 156-157. Schubotheske Forlag, København. 245 Lommer, Anne-Grete (1978): Sygeplejersker i København. Uddannelse, arbejde, organisering 1863-1913, p. 36. Speciale i historie, Københavns Universitet. 129
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?