genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE Og: (...)”lægen, der, under sine Bestræbelser for at tilvejebringe Sundhed og Arbejdsdygtighed, daglig maa føle at Udbyttet af hans Opfindsomhed og Energi bliver usikkert paa Grund af mangelfuld Arbejdshjælp. (min understregning)” 319XXXI . “For at kunne pleie de Syge, maa de (sygeplejerskerne) tillige have saa megen Forstand og dannelse, at de kan opfatte lægens Ordrer korrekt og fornuftigt, at de kan roligt og forstandigt iagttage de Syge og beskrive deres Tilstand for lægen” 320. Det vil sige, at planen er, at sygeplejersken skal have en egen dannelse og et erhverv som arbejdshjælp. Det vil sige uddannet af lægen og på baggrund af hans fagdiscipliner og i hans klinik med henblik på at være lægens hjælper i hans erhverv. Omorganiseringen kom samtidig med, at man havde omlagt uddannelsen til læge ved universitetet i 1873 (jf. kapitlet om lægeerhvervets uddannelser ved universitetet) og havde dermed en erhvervsgruppe, der tager sig af syge borgere, som man kan sige har følgende uddannelsesbaggrund: en læge: teori-del: medicin (erhverves ved universitetet) klinisk-del (erhverves i hospitalet). Initiativerne kom først fra hvad man kan benævne som en kreds af pionerer, enkeltpersoner med en lægeuddannelse og med en tæt tilknytning til den statslige læge-ordning XXXII . Arbejdshjælpen fra kvinderne planlagde lægen så selv ifølge denne debat, inklusive at lægen også selv skulle uddanne dem ved behov. Om organiseringen af sygepasningen i hospitalerne udtalte Brandes, overlæge på Almindeligt Hospital i København, på et Naturforskermøde i 1873, at: “Sygepasserpersonalet bestaar af 3 Klasser: Stuekonerne, disses Medhjælpere, de saakaldte Gangkoner eller Gangpiger og for det Tredje Vaagekonerne” (...) “Da Gangkoner eller Gangpiger mindre komme i Berøring med de Syge, er det egentlig kun Stuekonerne og Vaagekonerne, hvem Pasningen paahviler” 321 . Ifølge Brandes er den ansatte overvågekone på Frederiks Hospital og den ansatte overopsynskone på Kommunehospitalet i København at betragte som kvartermestre, der ikke tager del i pasningen af de syge, men kun passer at deres underordnede personale (gangpigerne) udfører forretningerne i overensstemmelse med instrukserne. Stuekonerne bor ifølge Brandes i hospitalet, får fuld forplejning og fra 9 til 15 MK om ugen i 319 Engelsted, Sophus (1876): “Fortale til bogen Veiledning i konsten at Pleie Syge”. I: Tidsskrift for sygepleje, nr. 21, 1914 p. 382, Dansk Sygeplejeråd, København. 320 Engelsted, Sophus (1876): “Fortale til bogen Veiledning i konsten at Pleie Syge”. I: Tidsskrift for sygepleje, nr. 21, 1914 p. 383, Dansk Sygeplejeråd, København. 321 Brandes, Ludvig (1873): “Om en Reform af Sygepasningen i Hospitalerne. Foredrag holdt ved det skandinaviske Naturforskermøde”. I: Hospitals-Tidende. Optegnelser af praktisk Lægekunst fra Ind- og Udlandet, København den 9. Juli, p. 109. 164
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE løn. Vågekonerne bor udenfor hospitalet, hvor de kun tilbringer natten. Deres løn er 2 á 3 MK om natten. På Frederiks Hospital er sygepasserpersonalet berettiget til pension efter et antal år, men stuekonerne må, inden de får en ansættelse her, i lang tid have gjort tjeneste som faste vagter, hvorunder de bor på hospitalet. På andre hospitaler ansætter man, ifølge Brandes, stuekoner direkte på anbefaling, men i reglen gerne stuekoner der har gjort tjeneste som reservestuekoner eller har arbejdet på et andet hospital hvor de så har erhvervet sig nogen uddannelse. Vågekonerne fordrer man ingen uddannelse af, anfører Brandes, de antages “så at sige direkte fra gaden” og tilhører på grund af den ringe løn den arbejdende klasse. Brandes synes, det er uheldigt, at pasningen af de syge: “fra Aften til Morgen betros til Mennesker, af hvilke man ofte kun kan fordre, at de skulle være aarvaagne, da de aldeles ingen Uddannelse have faaet i deres Gerning. Og dog betror man dem Pasningen af de Syge paa en Tid af Døgnet, hvor disses Tilstand ofte forandrer og forværrer sig og kræver størst Opmærksomhed med Hensyn til Pasningen. Dette er saa meget uheldigere, som Lægetilsynet paa den Tid jo er ufuldstændigere” (min understregning) 322 . Det vil sige, at observation af patienterne spiller nu en helt anden rolle end tidligere. Dét, Brandes omtaler her som pasningen af de syge, er, at hospitalets infrastruktur skal fungere. Og dernæst foreslår Brandes i sin tale, at det første skridt i en reform bør være en forandring således, at der i det mindste på de stuer, hvor de febersyge og andre patienter ligger, som kræver en kyndig og omhyggelig pasning, ansættes nattestuekoner, der har fået en lignende uddannelse som dagstuekonerne: “vore egentlige Stuekoner, og disse Nattestuekoner mener jeg burde have en Del af deres Forplejning i Hospitalet, saa de om Morgenen ved at være tilstede ved Stuegangen kunde faa direkte Ordre af Lægerne for Natten. Det er jo under Stuegangen om Morgenen at vore Stuekoner ved at høre, hvad der siges af Lægerne om de Syge, faa deres væsentlige Uddannelse” (min understregning) 323 . Dét, Brandes’ idé er, at de kvinder, der passer patienterne døgnet rundt på skift, at dét skal fungere, og at alle dernæst skal være til stede ved lægens besøg, stuegangen, på hospitalet. Det vil sige, at ideen er, at “klinisk behandling” bygger på konstant protokol for at standardisere observationerne, og alle, der vikarierer for lægen i så henseende, skal rapportere og modtage ordre af lægen på det eneste tidspunkt, hvor alle ser hinanden. Til lægens stuegang. Altså ikke uddannelse, men rapport og dermed individuel oplæring i netop dét “by doing”. Det er som en laborant, der ikke opstiller eksperimentet, men overvåger processen og aflægger rapport. Uddannet til sygeplejerske bliver man altså ved sygesengen under lægens stuegang. Det vil sige, at umiddelbart er her tale om en praktisk oplæring, men da det netop er lægens stuegang, hvor det er lægen, der siger noget og lægen, der giver ordrer til sygeplejersken, og hvorunder det foregår, kan man ikke sige, at det er mesterlære, fordi sygeplejersken skal ikke være læge. Mesterlære under stuegang ville være at lære sygeplejersken at udøve det samme som lægen 322 Ibid., p. 109. 323 Ibid., p. 109. 165
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?