genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE tighed med et eendrægtigt Raad kan iagttages” 107 . Hensigten var altså at få en overordnet og samlet styring af indsatsen overfor syge borgere (sagen), og samtidig få stridigheder mellem de forskellige fagpersoner bilagt eller løst (organisationen). Den kontrollerende funktion udført af medicinere fra universitetet overfor de professionelle agenter eksisterede tilbage fra medicinalforordningerne i 1619 og 1672 og fortsættes nu i medicinalstyrelsen 108 . De andre agenter er på tidspunktet apotekere og jordemødre 109 . Collegium medicum kom dog aldrig til at fungere efter sin hensigt, idet flere områder inden for indsatsen overfor syge borgere ikke kom til at henhøre under Collegium medicums område. Det drejede sig bl.a. om fødsler og vaccinationer, som fik sine egne kommissioner, og ligeledes kirurgien, som ikke anerkendte Collegium medicum. Få år før oprettelse af Collegium medicum - i 1736 - havde øvrigheden oprettet Amphitheatrum Anatomico-Chirurgicum Regis (Amphiteatret), som var en uddannelsesinstitution for kirurger, og som tillige indstillede til kongen om besættelse af stillinger som kirurg både i det civile liv og i militæret, i begge områder stillinger i øvrighedens regi. Lederen af institutionen var kongens livkirurg generaldirektør Simon Crüger ansat direkte under den enevældige konge 110XVII . I 1785 omdannes Amphiteatret til Det kgl. kirurgiske Akademi fortsat som uddannelsesinstitution ejet af øvrigheden og ligeledes med retten til at bestemme over, hvad der angik kirurgien 111 . I forordningen om Det kirurgiske Akademi siges det: “Vi allern. have besluttet, at et særskilt og fra Universitetet, samt Collegium medicum i Vores kgl. Residentsstad Kjøbenhavn helt separeret chirurgisk Institut i bemeldte Kjøbenhavn skal oprettes” (...) “saa at Theatrum anatomico-chirurgicum skal som forhen forblive en Anstalt for sig selv, uden at forbindes med det medicinske 107 Petersen, Niels & Blomquist (1996): Sundhed, byrokrati, politik. Jurist- og Økonomforbundet, København. Udgivet ved Helle Blomquist og Michael Hertz, p. 17. NP har citeret efter originaldokumentet: Votum i Danske kancelli (DK), koncepter og indlæg til 1. departements åbne breve 1772, nr. 329. Dokumentet er et ledsagerbrev til forordningen fra kongen til kommissionen, der var nedsat til at udarbejde forslag til en forordning for medicinalstyrelsen. Denne kommission bestod af 2 livlæger, 1 hofkirurg og en stabskirurg (Carøe, Kristian (1917): Medicinalordningens historie indtil Sundhedskollegiets oprettelse 1803. Nyt Nordisk Forlag, København, p. 43). (Kristian Carøe var læge). Selve forordningen om Collegium medicum af 9. april 1740 er genoptrykt i: Carøe, Kristian (1917): Medicinalordningens historie indtil Sundhedskollegiets oprettelse 1803. Nyt Nordisk Forlag, København, pp. 44-45. Indeholder 10 paragraffer om, hvem der skal være medlem af kollegiet og formålet med det. 108 Medicinalforordningen af 10. januar 1619 genoptrykt i: Carøe, Kristian (1917): Medicinalordningens historie indtil Sundhedskollegiets oprettelse 1803. Nyt Nordisk Forlag, København, pp. 7-8. Medicinalforordningen af 4. december 1672 genoptrykt i: Carøe, Kristian (1917): Medicinalordningens historie indtil Sundhedskollegiets oprettelse 1803. Nyt Nordisk Forlag, København, pp. 29-35. I medicinalforordningen fra 1619 er det bartskærere, apotekere, kymister, okulister, broksnidere, kvaksalvere og empirici, der angives som de, medicinerne fra universitetet skal kontrollere. I forordningen af 1672 nævnes tillige jordemødre, som medicinerne skal undervise og kontrollere. 109 Forordningen om Collegium medicum af 9. april 1740 er genoptrykt i: Carøe, Kristian (1917): Medicinalordningens historie indtil Sundhedskollegiets oprettelse 1803. Nyt Nordisk Forlag, København, pp. 44-45. 110 Norrie, Gordon (1896): Chirurgisk Academis Historie: Academiets Stiftelse. Forlagt af Brødrene Salmonsen, Kjøbenhavn, pp. 1-2. 111 Ibid., pp. 208-213. 68
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE Facultet, hvilket Institut Vi allern. ville at skal føre Navn af det kongelige chirurgiske Academie, hvorunder skal være henlagt alt, hvad der hører til det chirurgiske Fag” 112 . Af forordningen fremgår det endvidere, at Akademiet også skulle bedømme dueligheden ved ansøgere i forbindelse med besættelse af embeder hos øvrigheden. 9.1.1.2 Det kgl. Sundhedskollegium I 1803 afløses Collegium medicum af en ny medicinalstyrelse: Det kgl. Sundhedskollegium. Medlemmer af Sundhedskollegiet bliver nu både medicinere og kirurger i et ligeligt antal og med samme status. Apotekerne er som før i Collegium medicum associerede medlemmer. Kollegiets størrelse var mere omfattende end den første medicinalstyrelse, varierer fra 15 til 10-12 medlemmer, heraf er 2 apotekere. Sundhedskollegiets medlemmer var ulønnet, bortset fra dekanus, formanden, som skiftevis skulle være mediciner og kirurg. Forskellen på den første medicinalstyrelse og det nye Sundhedskollegium er, at nu er positionerne i selve styrelsen altså lige for mediciner og kirurg. Apotekerne er uændret associerede medlemmer, og tillige i et mindretal. Sagerne til behandling cirkulerede rundt blandt kollegiets medlemmer til udtalelse hos hver enkelt. Medlemmerne af styrelsen var overvejende fra København og beklædte embeder ved uddannelsesinstitutionerne her, ifølge Niels Petersen, og sjældnere fra de praktiske embeder i provinsen 113 . De to forordninger, der eksisterede om Collegium medicum og Det kirurgiske Akademi, blev ikke ophævet; de var fortsat gældende. Det vil sige, at Sundhedskollegiet skulle fungere tilsvarende disse to tidligere forordninger, men nu som ét samlet rådgivende organ for øvrigheden. Sundhedskollegiet skulle våge over, at medicinallovgivningen blev overholdt. Desuden skulle Kollegiet overfor Kancelliet foreslå ændringer, når det fandt det påkrævet. Kollegiet skulle desuden føre tilsyn med medicinere, kirurger, jordemødre, apotekere og andre medicinalpersoner (fx. materialister og droguister der fremstillede og solgte medicin, apotekermedhjælpere, præster, degne, jordegodsejere og lægfolk der fx. udførte vaccinationer), tildele irettesættelser, suspendere embedsmænd, forbyde alle medicinalpersoner deres kalds udøvelse, føre tilsyn med alle institutioner såsom tugthuse, fængsler, plejeanstalter, hospitaler, osv., udstede tilladelse til opførelse af nye institutioner (inklusive fabrikker), føre et særligt tilsyn med apotekervæsenet, herunder revidere regninger for medicin udstedt på det offentliges vegne og fastsætte taksterne for medicinen, modtage de årlige medicinalberetninger fra fysikaterne og distriktskirurgaterne og udarbejde statistik herover, indstille ved besættelse af stillinger i fysikater og kirurgater hos øvrigheden, modtage underretning om alle begyndende epidemier og hvilke forholdsregler, der var truffet. Sluttelig skulle Kollegiet om fornødent træffe yderligere foranstaltninger, som medicinere og kirurger skulle rette sig efter og forebygge og standse alle slags kvaksalverier. Medlemmerne af Sundhedskollegiet skulle mødes hver 14. dag og behandling af sagerne skete ved votering. Alle medlemmer havde ret til at ytre sig, og sagerne skulle underskrives af alle. 112 Ibid., p. 208. 113 Petersen, Niels & Blomquist (1996): Sundhed, byrokrati, politik. Jurist- og Økonomforbundet, København. Udgivet ved Helle Blomquist og Michael Hertz, p. 39. 69
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?