genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
- det er et arbejde for dannede kvinder
- det er et praktisk arbejde/fag
- og arbejdet fordrer, at man skal forstå, hvad man gør og lære, hvorfor man gør det.
At lære sygepleje er for Norrie altså forbundet både med en praktisk øvelse og en forstående
forholden sig til faget.
Norrie stiller i sit foredrag spørgsmålene: hvad kan man lære på et hospital? Er det noget, vi
alle får brug for? Skulle hospitalerne eller blot ét hospital ville gå ind på oprettelsen af en
sådan skole? Svarene Norrie giver, er, at man lærer sygeplejefaget:
alt hvad en husmor har brug for at kunne, at iagttage en syg, at give lægen besked om den
syges tilstand, at modtage, forstå og udføre hans ordre, at vaske den syge, rede håret og klæde
af og på, at rede en seng, at feje gulv og gøre et sygeværelse rent, at servere maden på en appetitlig
måde, at lægge mærke til, hvad en svagelig person tåler at spise, at made meget svage
patienter og små børn og passe dem og deres flasker, at lave mad, at lave alle disse småretter
og smådelikatesser, som pirrer og vækker en svag appetit, at vaske op, skure et køkkenbord,
at pudse vinduer, polere metalsager, gøre ild på, passe temperaturen i stuerne, stryge sit tøj, al
ting, altid straks på rette sted, at ordne skabe på en praktisk måde, så man let kan finde tingene,
at ordne linnedskab, at sørge for at have forråd af, hvad man kan få brug for, så man ikke
kommer i forlegenhed, at arbejde hurtigt, disciplin - både at lyde og at byde, at finde sig i
mange ubehageligheder, at overvinde sig selv til at gøre mangt og meget, som ikke altid er så
tiltalende.
Norrie mener, at alle (borgerskabs)kvinder har brug for at lære disse anførte ting, det er at
bevare sundheden, hvor den er til stede, at beskytte mod farer, der truer sundheden og endelig
at kunne erobre sundhed, hvis man skulle være blevet syg.
Norrie udtrykker her, at en del af sygeplejearbejdet ganske svarer til kvindens arbejde i hjemmet
såsom at lave mad, vaske tøj, stryge, passe børn, osv., så at sige praktiske hverdagsopgaver
i familielivet. Men nu er det ikke tilstrækkeligt længere at lære sig disse opgaver ved at gå
og snakke med sin mor, være sammen med sin mor om de huslige opgaver i hjemmet. Nu skal
opgaverne læres udenfor hjemmet og af fremmede, af ikke-familie. Charlotte Norrie mente
desuden, at sygeplejerskerne skulle have en sygeplejeskole. Om spørgsmålet vedrørende en
skole, fortalte Norrie, at hun henvendte sig dér, hvor hun havde lært sygepleje, Almindeligt
Hospital, om at få lov til at gøre et forsøg med en sygeplejeskole. Hun fik lov til dette fra Almindeligt
Hospital og fra flere andre hospitaler (det var Kommunehospitalet ifølge Anne-
Grete Lommer), hvor hun så i fire tre-måneders hold havde 13 elever. Norrie fik skaffet sine
elever adgang til sygestuerne, men ikke til køkken, vaskeri og systue 338 .
Charlotte Norries ideer om en sygeplejeskole var foruden, at den må høre fast sammen med
hospitalet 339 , at den skulle inddeles i tre klasser og i en praktisk del og en teoretisk del. I. Klas-
338 Charlotte Norrie oprettede sammen med sin mand Gordon Norrie kurser i nødhjælp (førstehjælp ved ulykkestilfælde
og pludselig sygdom) for damer fra 1885-88.
339 Norrie, Charlotte (1887): “Syge- og sundhedspleje som et nødvendigt Led i den kvindelige Opdragelse. Foredrag
holdt i Dansk Kvindesamfund den 17. November 1886”. Kvinden og samfundet, København, p. 6.
173