genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje
genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje
genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE<br />
på Frederiks Hospital var under økonomen, kvinderne var ansat. Desuden sker der det, at<br />
kvinderne (igen stue- <strong>og</strong> vågekoner) får faste stillinger <strong>og</strong> fast <strong>af</strong>lønning på Kommunehospitalet<br />
til forskel fra den løsere ansættelse ved Frederiks Hospitals start. Og endelig, at kvinderne<br />
i 1863 skal deltage i den lægelige behandling <strong>af</strong> syge, hvad de ikke skulle i 1756. Men i tidsperioden<br />
fra 1863 til 1875-76, kun med et tidsinterval på 12 år, sker der igen et skift, idet man<br />
nu taler om, at <strong>sygepleje</strong> fordrer dannelse <strong>og</strong> en faglig uddannelse <strong>af</strong> en vis varighed. I 1863<br />
havde man knyttet kvinderne tættere til hospitalet via faste stillinger, men i 1896 opfører man<br />
tillige boliger på hospitalet til eleverne, altså en endnu fastere tilknytning <strong>af</strong> kvinderne til hospitalet.<br />
Og endelig opdeler man i 1875-76 hospitalet i mindre senge<strong>af</strong>snit. Den fastere tilknytning<br />
<strong>af</strong> kvinderne til hospitalet samt opdelingen <strong>af</strong> hospitalet i mindre <strong>af</strong>snit er n<strong>og</strong>le kendetegn<br />
svarende til Foucaults teori om den <strong>klinisk</strong>e <strong>medicin</strong>s kendetegn - at studere mindre<br />
grupper <strong>af</strong> patienter <strong>og</strong> at følge en sygdomsproces hos patienten, der er syg, til forskel fra i<br />
den klassifikatoriske <strong>medicin</strong>s periode, hvor man så bort fra patienten <strong>og</strong> studerede selve sygdommen<br />
som en essens, der havde taget bopæl i patienten. Og ligeledes skiftet til en systematisk<br />
uddannelse eller oplæring i den <strong>klinisk</strong>e <strong>medicin</strong> til forskel fra den usystematiske uddannelse<br />
i den klassifikatoriske <strong>medicin</strong>.<br />
Afhandlingen beskæftiger sig ikke med, hvad der sker socialt i Danmark i de perioder, som<br />
behandles, hvilket ellers ville være relevant, men er fravalgt <strong>af</strong> tidsmæssige årsager. Det er en<br />
markant forandring, at der vokser et erhverv som <strong>sygepleje</strong> frem her i 1876, <strong>og</strong> med et sideblik<br />
til Foucaults undersøgelse <strong>af</strong> konstitueringen <strong>af</strong> den <strong>klinisk</strong>e <strong>medicin</strong> i Frankrig, kunne<br />
man spørge, hvad er det, der sker i Danmark i denne periode? Foucault skriver, at der opstår<br />
en ny type samfund på baggrund <strong>af</strong> begivenheder som krige, revolution, vækst i produktionsforholdene<br />
(industrialisering), eksplosiv vækst i befolkningstallet <strong>og</strong> sluttelig en række epidemier.<br />
København blev ramt <strong>af</strong> en koleraepidemi i 1853, som på bare de 3 første måneder<br />
kostede 5000 mennesker livet. Danmark blev <strong>og</strong>så industrialiseret <strong>og</strong> øgede detailhandlen (en<br />
Fri Næringslov indførtes i 1857 <strong>og</strong> laugsystemets monopol inden for udøvelse <strong>af</strong> håndværk <strong>og</strong><br />
handel ophævedes i 1862), forhold som medførte en overflødiggørelse <strong>af</strong> husarbejdet <strong>og</strong><br />
mindskede behovet for forråd i hjemmene (kvindearbejdet i hjemmene mindskedes). Kvindernes<br />
erhvervskvotient steg i København med 300 % i perioden fra 1855 til 1901. Endvidere<br />
ændredes befolkningssammensætningen i København grundet urbanisering, en urbanisering<br />
som tillige medførte dårlige boligforhold. I årene fra 1865 til 1896 fordobledes således indbyggerantallet<br />
i København fra 200.000 til 400.000 indbyggere. Og endelig havde Danmark<br />
mange enlige kvinder på tidspunktet, måske grundet i borgerkrige (De Slesvigske Krige sluttede<br />
i 1865) 246 .<br />
10.1.1.4 Elever i <strong>sygepleje</strong> 1897<br />
Stillingerne som elever i <strong>sygepleje</strong> på hospitalerne ændrer indhold i 1897. Fra dette år indledte<br />
man på Kommunehospitalet i København en systematiseret skoleundervisning. Skoleundervisningen<br />
blev formidlet <strong>af</strong> to læger Holger Jacobæus <strong>og</strong> Aage E. Kiær, ansat på hospitalet<br />
246 Ibid.<br />
Busk-Jensen, Lise, m.fl. (1985): Dansk litteraturhistorie 6. Dannelse, folkelighed, individualisme 1848-1901.<br />
Gyldendal. København, pp. 187-205.<br />
130
Change language