genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE 9.2.3.1 Uddannelse til læge ved universitetet 1732-1788 Først uddannelsen ved Københavns Universitet i 1732, hvor universitetet genåbnede efter en brand i 1728. Fundatsen af 1732 afløses af en ny fundats i 1788. Fundatsen af 1732 blev justeret lidt undervejs mellem 1732 og 1788, men betragtes her som den samme uddannelse indtil 1788, hvor der så til gengæld sker en radikal forandring med uddannelsen. Ved universitetet fandtes der 3 forberedende prøver eller akademiske eksamener: artium, philosoficum og baccalaur. Herefter læste man jura, teologi eller medicin og tog eksamen inden for det. Der fandtes ikke regler for medicinsk eksamen ved universitetet. Eksamen for medicinere afholdtes både privat og ved universitetet. Om fundatsen af 1732 skriver Thomsen, at man blev optaget som studerende ved at gå til en optagelsesprøve (examen artium) ved universitetet, og desuden fremlægge sit testimonium, som var en attest, der indeholdt oplysninger om den unges København. Carøe, Kristian (1905): Den danske Lægestand 1479-1900, bind III. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København. Nordenbo, Sven Erik (1985): “Er Audiologopædien et selvstændigt fag?” I: Dansk Audiologopædi, nr. 1, 21. Årgang. Slottved, Ejvind (1978): Lærestole og lærere ved Københavns Universitet 1537-1977. Samfundet for dansk Genealogi og Personalhistorie, København. Københavns Universitets årbøger fra 1837, 1838, 1841, 1873-75. Amalienborg (1902): Anordning Nr. 125 om en Omordning af den lægevidenskabelige Embedseksamen ved Kjøbenhavns Universitet, København. Amalienborg (1912): Anordning Nr. 262 om en Omordning af den lægevidenskabelige Embedseksamen ved Kjøbenhavns Universitet, København. Sorgenfri Slot (1936): Anordning Nr. 219 om den lægevidenskabelige Embedseksamen ved Københavns Universitet. Undervisningsministeriet (1936): Bekendtgørelse indeholdende nærmere Bestemmelser til Gennemførelse af kgl. Anordning af 25. September 1936 om den lægevidenskabelige Embedseksamen ved Københavns Universitet, København. Indenrigsministeriet (1934): Lov Nr. 72 af 14. Marts 1934 om Udøvelse af Lægegerning. Udvirket af Indenrigsministeren, København. Indenrigsministeriet (1934): Bekendtgørelse angaaende Ordningen af den i Lov nr. 72 af 14. Marts 1934 om Udøvelse af Lægegerning § 2, 6. Stk., omhandlende obligatoriske sygehustjeneste (Turnustjeneste) for lægevidenskabelige Kandidater, 23. november, København. Indenrigsministeriet (1937): Bekendtgørelse Nr. 36 om Speciallæger, 13. februar, København. Indenrigsministeriet (1939): Bekendtgørelse Nr. 144 om Ændring i Indenrigsministeriets Bekendtgørelse Nr. 36 af 13. Februar 1937 om Speciallæger, 13. marts, København. Indenrigsministeriet (1942): Bekendtgørelse Nr. 377 om Speciallæger, 27. august, København. Indenrigsministeriet (1944): Bekendtgørelse Nr. 180 om Ændring af Indenrigsministeriets Bekendtgørelse Nr. 137 af 27. August 1942 om Speciallæger, 16. maj, København. Indenrigsministeriet (1947): Bekendtgørelse Nr. 229 om Ændring af Indenrigsministeriets Bekendtgørelse Nr. 377 af 27. August 1942 om Speciallæger, 12. juli, København. Indenrigsministeriet (1950): Bekendtgørelse Nr. 442 om speciallæger, 16. november, København. Indenrigsministeriet (1951): Bekendtgørelse Nr. 380 om ændring af bekendtgørelse om speciallæger, 14. september, København. Indenrigs- og Boligministeriet (1954): Bekendtgørelse Nr. 77 om ændring i bekendtgørelse om speciallæger, 5. april, København. Indenrigs- og Boligministeriet (1954): Bekendtgørelse Nr. 231 om ændring i bekendtgørelse om speciallæger, 19. juni, København. 96
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE sædelige vandel, hans kundskaber, hans sociale kår og hans modenhed. Examen artium var en eksamen, hvor den unge udarbejdede en latinsk stil, hvorpå han eksamineredes mundtligt af en teologisk professor og af alle de filosofiske professorer. Rubrikkerne i eksamensprotokollerne var fra 1732 indtil 1775: Cathechesis, loci communes, Ebræa, Græca, Latina, logica, physica, metaphysica, ethica, historia, geographia, geometria, arithmetica, astronomia. Fra 1775 ændres eksamen til, at nu er eksamensfagene Theologia, Latina, Græca, Ebræa, historia, geographia, sphærica, og den mundtlige eksamen i sprogfagene bestod i oversættelse af en tekst, en redegørelse for tekstens indhold samt dets historiske baggrund. Eksamen blev afholdt på latin. Studenten havde typisk gået i latinskole forud for universitetet. Efter examen artium gik studenten til den næste eksamen - examen philosophicum. Denne eksamen gik man dog ikke til inden for medicinen før end fra 1775 177 . Filosofikumeksamen afløste den tidligere baccalaurgrad, som helt afskaffedes i 1775. Hensigten med baccalaurgraden var en prøve i almene kundskaber hos studenten og efterfølgende at prøve ham i at disputere. Det vil sige, at han forstod at anvende sine almene kundskaber, retorikkens, logikkens og sprogets regler. Baccalaurgraden var for de, der ville have højere embeder (rektorater) og de, der ønskede at erhverve magistergraden, hvorimod filosofikumeksamen var tilstrækkelig som alment forberedende grundlag 178 . Efter adgangseksamen læste den medicinske student så “sit fag”. Fagene på medicinstudiet, som studenten blev prøvet i, var medicinsk teori (patologi og terapi), anatomi (hvor der afholdtes dissektioner), botanik (farmaci), kemi og kirurgi (fra 1761 tillige obstetrik for fysikus). Eksamen var skriftlig og mundtlig og foregik på latin. Den mundtlige del bestod i en overhøring i et konkret beskrevet sygdomstilfælde. Sygdomstilfældet var udarbejdet af dekanen, og studenten skulle redegøre for sine færdigheder i at anvende teoretiske kundskaber i medicinsk praksis (studenterne rejste til udlandet og besøgte hospitaler dér, indtil Frederiks Hospital åbnede). Efter den medicinske eksamen disputerede kandidaten for doktorgraden mundtligt på baggrund af en skriftlig afhandling. I den mundtlige disputats demonstrerede man sit greb om videnskabens redskaber og dermed sit værd som lærd. Ikke alle kandidater disputerede. Ifølge Thomsen blev der i perioden givet adgang til jus practicandi efter såvel bestået medicinsk eksamen som efter disputatsen, og endvidere til ikke-kandidater. 9.2.3.2 Uddannelse til læge ved universitetet 1788-1842 Den oprindelige universitetsstruktur har indflydelse på forståelsen i det moderne samfund af, hvad der er “rene” videnskaber, og hvori deres “natur” består. De fag, som vi i dag betegner som de egentlige videnskabsfag som fx. fysik, kemi, matematik, lingvistik, historie, osv., udformedes i 1600-tallet og op igennem 1700-tallet i Det Filosofiske Fakultet, som var det oprindelige artesfakultet. I løbet af 1800-tallet udskiltes Det Naturvidenskabelige Fakultet fra Det Filosofiske, og Det Filosofiske Fakultet betegne(de)s derefter Det Humanistiske Fakultet. Om Det Filosofiske Fakultets fag dannedes efterhånden den opfattelse, at de hver især udmærkede sig ved at behandle en bestemt genstand eller genstandsområde ved hjælp af en sær- 177 Thomsen, Ole B. (1975): Embedsstudiernes universitet. En undersøgelse af Københavns universitets fundats af 1788 som grundlag for vores nuværende studiestruktur, Akademisk Forlag, København, p. 188. 178 Ibid., p. 200. 97
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?