genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE dannelsen af kvinderne inden for “hjemmets” rammer ud fra et patriarkalsk mønster 39 . Et andet tema i Kari Martinsens historieforskning er ved hjælp af Foucault en periodisering af medicinens tilgang til sygdom generelt i Europa og forbindelse til de statslige magtstrukturer. Kilderne er her brede medicinhistoriske værker som fx. den danske læge Edv. Gotfredsen. Perspektivet er, som det også dukkede op allerede ved diakonisseforskningen hos Martinsen, især hjælpen og behandlingen til de allerfattigste syge i samfundet, når den kliniske medicinske periode dukker op. Martinsen tidsfæster opkomsten af den kliniske medicin til omkring den franske revolution og en reduktionistisk medicin (svarende til det, jeg kalder den moderne medicin) til slutningen af 1800-tallet i Europa 40 . Hvor Kari Martinsen har studeret sygeplejerskeerhvervet inden for den protestantiske kirke har Susanne Malchau, sygeplejerske, cand. cur. og ph.d. fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, undersøgt den katolske kirkes organisering af sygeplejearbejdet og uddannelsen hertil. Malchau bruger biografien som historisk genre, som hun selv benævner “liv-værk-samtid-biografi”. Personen, Malchau skildrer, er den danske sygeplejerske og katolske søster Benedicte Ramsing, der levede fra 1912-1988, og som markerede sig i dansk sygepleje især som leder af Sct. Joseph Søstrenes sygeplejeskole i København i 1950erne og 1960-erne. Afhandlingen bygger på arkivmateriale fra Sct. Joseph Søstrene, arkivmateriale fra den katolske kirke i Rom og på famileannaler. Det er igen en type uddannelses- og professionsforskning med fokus på specielt den religiøse dimension i socialiseringen til sygeplejerske/katolsk søster, og med perspektiv på en pionerskikkelse 41 . Docent ved Pædagogisk Institut ved Uppsala Universitet Karin Anna Petersen, sygeplejerske, mag. art. i pædagogik, ph.d. fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, har i sine videnskabelige arbejder beskæftiget sig med sygeplejerskeerhvervet og sygeplejerskeuddannelsen, også som en type professionsforskning. Petersen går i sit forfatterskab tilbage til slutningen af 1800-tallet og studerer grunduddannelsen til sygeplejerske frem til 1992 og cand. cur.-uddannelsen fra dens start indtil 1998. Petersen anvender i sit forfatterskab Bourdieus feltteori, herunder habitus- og praktikteori og har som materiale objekt sygeplejerskeuddannelsen og som formale objekt kundskabsproduktion i sygeplejen, både hvad angår den praktiske kundskab og den teoretiske 42 . En anden del af Petersens forfatterskab er om den 39 Martinsen, Kari (1984): Sykepleiens historie. Freidige og uforsagte diakonisser. Et omsorgsyrke vokser fram 1860-1905. Aschehoug/Tanum-Norli. Kolbotn. Martinsen, Kari (2000): Kjærlighetsgjerningen og kallet. Betraktninger omkring Rikke Nissens Lærebog i Sykepleie for diakonisser (1877). Efterord til Lærebog i Sykepleie af Rikke Nissen fra 1877, genudgivet i 2000. Gyldendals sykepleieklassikere. Gyldendal Akademisk. Oslo. 40 Martinsen, Kari (1991): Omsorg, sykepleie og medisin. Historisk - filosofiske essays, Forlaget Tano. Otta, især kapitel 8 “Helseideologi og klinisk blikk”. 41 Malchau, Susanne (1998): Kærlighed er tjeneste. Søster Benedicte Ramsing - En biografi. Ph.d.-afhandling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Udgivet af Dansk Sygeplejeråd. København. 42 Petersen, Karin Anna (1992): Den praktiske erkendelse. Forholdet mellem teori og praksis i sygeplejen og sygeplejerskeuddannelsen. Konferensspeciale fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik. Københavns Universitet. Petersen, Karin Anna (1993): “At konstruere en teori om sygepleje”. I: Ramhøj, Pia (red.): Overvejelser og metoder i sundhedsforskningen, Akademisk Forlag. København. (fodnoten fortsættes på næste side...) 28
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE nutidige medicin erkendelsesteoretisk 43 . Esther Petersen, historiker, Anne-Grete Lommer, sygeplejerske og historiker og Signild Vallgårda, ligeledes historiker er tre, hvis arbejder jeg flittigt - direkte og indirekte - har benyttet mig af i min afhandling. Esther Petersen har i sine historiske arbejder især fokuseret på Dansk Sygeplejeråds oprettelse som fagforening og dets kamp for, at erhvervet som sygeplejerske opnåede en statsanerkendelse. Det vil sige, at der er tale om et perspektiv, som er en del af den statslige magt inden for feltet at tage sig af syge borgeres sygdom og helbredelse. Esther Petersen har tidsmæssigt beskæftiget sig med perioden fra anden halvdel af 1700-tallet og indtil statsanerkendelsen af sygeplejersker forelå i 1933, og har fremdraget en masse primære kilder fra de historiske arkiver 44 . Anne-Grete Lommer har undersøgt perioden 1863-1913, hvor sygepleje som erhverv og uddannelse voksede frem, især på Kommunehospitalet i København, samt dannelsen af Dansk Sygeplejeråd. Lommers perspektiv er et køns- og samfundsmæssigt perspektiv (statens), og fremviser, at sygeplejeerhvervets fremvækst dels har med sociale forandringer for kvinder i samfundet at gøre (mellemlagets kvinder var grundet industrialiseringen overflødiggjort i hjemmene, og derfor på jagt efter nye arbejdsområder), dels har med befolkningens sammensætning at gøre (urbaniseringen, der medførte dårlige boligforhold og epidemier, opførelse af mange nye hospitaler, forbedret sygekasselovgivning ved sygdom, mere almindeligt og acceptabelt at blive indlagt på hospitaler, osv.) og endelig har med den teknologiske udvikling inden for medicin at gøre (forbedret kirurgi, antiseptikken). Det er en type professionsforskning om sygeplejerskeerhvervet og uddannelsen hertil, og kilderne, der er anvendt i arbejdet, er overvejende primære kilder fra de historiske arkiver om Kommunehospitalet 45 . Signild Vallgårda, historiker og dr. med., lektor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, har studeret medicinhistorie i perioderne 1750-1880 og 1930-1987 ud fra perspektivet, at sygehuse/sygehusbyggerier ses som eksponent for og konsekvens af grundlæggende samfundsændringer, materielt og ideologisk. Vallgårda arbejder ud fra en økonomisk-samfundsmæssig synsvinkel, det er en type institutions- og professionsforskning (bygningsstruktur og personalevækst, arbejdsdeling og specialisering), hvor perspektivet er medicinen. Vallgårda bygger sin historieforskning på bl.a. patientjournaler, fundatser for institutioner, arbejdsinstrukser for personale, betænkninger og love fra centralforvaltningen angående sygehusvæsenet og lægers specialisering samt lægers fagpolitiske indlæg 46 . Petersen, Karin Anna (1997): Sygeplejevidenskab - myte eller virkelighed? Om genese og struktur af feltet af akademiske uddannelser og forskning i sygepleje i Danmark. Ph.d.-afhandling. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. 43 Petersen, Karin Anna (red.) (1995): Praktikteori i sundhedsvidenskab, Akademisk Forlag. København. 44 Petersen, Esther (1988): Fra opvarter til sygeplejerske - træk af danske sygeplejerskers historie frem til år 1900. Dansk Sygeplejeråd, København. Petersen, Esther (1989): Fra kald til fag - kampen om statsautorisation, Dansk Sygeplejeråd, København. 45 Lommer, Anne-Grete, sygeplejerske og historiker (1978): Sygeplejersker i København. Uddannelse, arbejde, organisering 1863-1913. Speciale i historie. Københavns Universitet. 46 Vallgårda, Signild (1985): Sjukhus och fattigpolitik - Et bidrag til de danska sjukhusenes historia 1750-1880. Publikation 17. Institut for socialmedicin. Københavns Universitet. FADL’s Forlag. København, Århus, Odense. (fodnoten fortsættes på næste side...) 29
Page 1 and 2: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 5: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 78 and 79:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?