genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
petence which is inextricably social and technical” 92 .
Og modstillingen mellem fakulteterne - mellem de videnskabelige kompetencer og de sociale
- genfinder man inden for de enkelte fakulteter. Således fremviser Det Medicinske Fakultets
struktur strukturen i det samlede fakultetsrum (og magtfeltets), der kan beskrives som en
modstilling mellem kunsten og videnskaben:
(...)”the complex and multidimensional opposition between the clinical practitioners
and the biologists in the medical faculties (moreover different enough in their social
and educational origins from the biologists in the science faculties) can be described
as the opposition between an art, guided by the ‘experience’ culled from the example
of their elders, and acquired over a period of time through attention to individual
cases, and a science, which is not satisfied with the external appearances which
prompt diagnosis, but seeks to grasp the underlying causes” 93 .
Denne modstilling mellem kunst og videnskab giver liv til helt forskellige tilgange til medicinsk
praksis: den kliniske relation mellem patient og læge baseret på en “liberal” medicin
(samtaler mellem læge og patient), og en tilgang baseret på laboratorieanalyser og forskning.
Den førstnævnte tilgang (klinikerne), skriver Bourdieu, forsøger at tvinge den anden tilgang
(fagets videnskabelige forskere - grundforskerne) til at begrænse sig til at lave teknologi, dvs.
systematisk viden om anvendelse i praktikken af den videnskabelige viden. Det vil sige at
anvende forskellige testede analysemetoder frem for at efterspørge nye metoder og opstille
mere langsigtede problemer. Og de medicinske forskere støtter sig mere og mere til videnskabens
autoritet under henvisning til behandlingsfremskridt, som videnskaben har medført.
Samtidig viser Bourdieu, at inden for det medicinske felt, er det de kliniske grundforskere,
som er underordnede, og at det medicinske felt støtter sig til mikrobiologerne, som er i opgang,
i modsætning til anatomerne, der er i nedgang. Der er det specifikke ved mikrobiologerne,
siger Bourdieu, at de forsøger at håndhæve at arbejde med grundforskning frem for
med en mere anvendelsesorienteret forskning. De kliniske grundforskere befinder sig politisk
til venstre, mens klinikerne, som har lav videnskabelig prestige, befinder sig til højre.
Dét, Bourdieu viser med sin analyse, er, at den opdeling eller polarisering af videnskab overfor
kunst genfindes inden for hvert af fakulteterne på universitetet, og igen inden for hver disciplin
og hver deldisciplin. Det vil sige, at inden for polen kunst har vi igen opdelingen
verdslig overfor videnskab på samme måde, som vi inden for den videnskabelige pol har opdelingen
verdslig overfor videnskab. Disse modstillinger af kunst og videnskab går så at sige
“hånd i hånd” som homologier 94 .
7.2.2.2 Fra dynastisk stat til nationalstat
Foucault fører staten på tale i sin analyse af genesen af den kliniske medicin. For igen komplementerende
at beskrive dette inddrages Bourdieus statsteori, som udkom i 1989 som et
92 Ibid., p. 63.
93 Ibid., p. 59.
94 Om Homo Academicvs se endvidere artiklen: Hovmark, Henrik (1995): “Homo Akademikus”. I: Universitetslæreren,
nr. 85, juni, Dansk Magisterforening. København.
53