genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE ugers varighed. Man underviser i “fagene” fysik, kemi, anatomi, fysiologi, bakteriologi, hygiejne, ernæringslære, sygeplejens historie, etik, nødhjælp og kunstigt åndedræt, sociallovgivning, psykologi, sygeplejelære med demonstrationer, økonomi (afdelingsledelse, mm.), lægemiddellære og undersøgelsesmetoder, medicinske sygdomme og tuberkulose, epidemiske sygdomme, hud- og kønssygdomme, radiologi, kirurgiske sygdomme, svangerskab og fødsel, gynækologiske sygdomme, øre- næse- halssygdomme, øjensygdomme, ortopædi, børnesygdomme, psykiatriske sygdomme, orientering i hjemmesygepleje, sundhedspleje og tuberkulosestationsarbejde, studievejledning, pædagogiske øvelser, gymnastik (herunder indøvelse af de rette arbejdsstillinger). Skolestueundervisningen afsluttes med en eksamen (med få undtagelser), skriftlig/mundtlig. Der udstedes et bevis herfor. Og efter afdelingspraktikkerne udstedes et (som regel skriftlig) vidnesbyrd. Selv om praksis mht. uddannelsen eller oplæringen af kvinderne var “uens” rundt på landets sygehuse, er der noget typisk over det, nemlig at der “opgøres” i lægespecialer mht. praktikken og overvejende i lægens fag mht. den teoretiske undervisning 265 . Indenrigsministeriet afgiver sin betænkning i 1954 og foreslår en sygeplejerskeuddannelse under, hvad udvalget benævner et lærlingesystem, hvilket skal forstås som, at eleverne også skal have teoriundervisning i den normale arbejdstid, og at den praktiske uddannelse ved de forskellige sygeplejegrene (= lægespecialer) skal tilrettelægges så pædagogisk som muligt, når eleven samtidig skal deltage som arbejdskraft i afdelingsarbejdet. Det betyder, at eleverne er ansat som arbejdskraft og er under uddannelse på én og samme tid, men at de i deres arbejdstid får hhv. en systematisk, praktisk oplæring i arbejdet på sygeafdelingerne og en systematisk praktisk-teoretisk oplæring i en skolestue væk fra praktikken, men dog i forbindelse med hospitalet. Det formuleres i betænkningen således: “Den nuværende uddannelse må i hovedsagen siges at bygge på “lærlingeprincippet”, men der tages ikke tilstrækkeligt hensyn til det pædagogiske i uddannelsen, hvilket som nævnt er medvirkende til, at uddannelsen må betegnes som mangelfuld. Efter udvalgets forslag skal der i modsætning til, hvad der i dag er tilfældet de fleste steder, gives teoretisk undervisning i elevens normale arbejdstid, og den praktiske uddannelse ved de forskellige sygeplejegrene skal tilrettelægges så pædagogisk tilfredsstillende som muligt, når eleven samtidig skal deltage som arbejdskraft i afdelingsarbejdet, og må ikke udstrækkes over længere tidsrum, end uddannelsesformålet tilsiger. Med udvalgets uddannelsesforslag vil eleven i løbet af kortere tid end før kunne få det nødvendige kendskab til plejen af de forskellige sygdomme, og hun vil på et tidligt tidspunkt af uddannelsen få værdi som kvalificeret hjælp. En forudsætning for at nå disse resultater er det - som påpeget i betænkning I - at beskæftigelsen af sygehjælpere og husassistenter på sygehusene så vidt muligt udvides for at opnå en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af afdelingsarbejdet” 266 . Om hvad sygeplejersken skal udøve - hendes virksomhed - anføres det i loven om sygeplejersker, at hun er forpligtet til at udvise omhu og være samvittighedsfuld under udøvelse af sin 265 Ibid. 266 Ibid., p. 86. 136
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE gerning, og at det er hende forbudt at ændre den af en læge ordinerede behandling 267 . Af anordningen om sygeplejerskeuddannelsen fremgår det, at sygeplejerskeuddannelsens formål er at: “udruste eleven med de for virksomheden som sygeplejerske fornødne kundskaber og tekniske færdigheder. Eleven skal herunder opnå kendskab til sygdommenes årsager og behandling samt indsigt i at udøve sygepleje og sundhedspleje som led i sygdomsbehandlingen og sygdomsforebyggelsen. Endvidere skal der lægges vægt på at udvikle elevens anlæg og evner samt at styrke ansvarsfølelse og dømmekraft” (mine understregninger) 268 . Det vil sige, at sygeplejerskens virksomhed er et led i sygdomsbehandling og sygdomsforebyggelse. Af cirkulæret om sygeplejerskeuddannelsen fremgår det, at autorisation af staten til denne virksomhed tildeles først sygeplejersken efter, at hun har gennemgået en sygeplejeforskole og en 3-årig uddannelse med forkursus, har bestået afsluttende eksamen og modtaget eksamensbevis ved en af Sundhedsstyrelsen godkendt sygeplejeskole 269 . 10.1.2 Stillinger i centraladministrationen 10.1.2.1 Hjemmesygeplejersker fra 1881 Fra 1881 organiseredes sygeplejearbejdet (hjemmesygeplejen) udenfor København af justitsministeriets konsulent, det vil sige henhørende under embedslægevæsenet. Fra 1938 organiseredes sundhedsplejerskearbejdet ligeledes her 270 . Organisering af hjemmesygeplejen markere- 267 Christiansborg (1956): Lov nr. 127 af 25. maj 1956 om sygeplejersker, København, kapitel 2, paragraf 5, stk. 1 og 2. 268 Christiansborg (1957): Anordning om sygeplejerskeuddannelsen af 30. januar, København, paragraf 1. 269 Indenrigsministeriet (1957): Indenrigsministeriets cirkulære nr. 14 af 30. januar 1957 om sygeplejerskeuddannelsen, København. 270 Fremstillingen af stillinger som hjemmesygeplejerske og sundhedsplejerske bygger på: Amalienborg (1909): Lov nr. 111 om Sundhedsvæsenets Centralstyrelse af 30. April 1909, København. Justitsministeriet (1914): Bekendtgørelse nr. 118 af 30. Maj 1914 om Tilskud af Statskassen til Uddannelse af Sygeplejersker, København. Medicinalkommissionen XI (1921): Betænkning angaaende indførelse af en Statsanerkendelse for Sygeplejersker. Afgiven af den i medfør af Lov Nr. 49 af 13. Marts 1908 nedsatte Kommission til at Forberede en Omordning af Statens civile Sundhedsvæsen, København. Socialministeriet (1934): Bekendtgørelse af Regler for de anerkendte Sygekassers Ydelse af Hjemmesygepleje, 12. Maj, København. Rigsdagstidende (1936/37): Bilag til lovforslag til Lov om Bekæmpelse af Sygelighed og Dødelighed blandt Børn i det første Leveaar (om forsøg med sundhedsplejersker). Rigsdagstidende 1936/37, tillæg A. Christiansborg (1937): Lov om bekæmpelse af sygelighed og dødelighed blandt børn i det første Leveår. Den 31. marts 1937. København. Sundhedsstyrelsen (1937): Cirkulære til landets embedslæger. Den 9. juli 1937. København. Indenrigsministeriet (1964): Betænkning om undervisningen ved institut for syge- og sundhedsplejersker ved Aarhus universitet. Afgivet af et af indenrigsministeriet nedsat udvalg. København. Trautner, Peter i: Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder udenfor København (1909): Sygeplejen nr. 9, (fodnoten fortsættes på næste side...) 137
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?