genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
kvinderne, der påtager sig arbejdet med at pleje syge, kræver Norrie, at de skal få adgang til
de kredse, der følger “ærens regler” forstået som fx. regler for arbejdet som læge samt at få
en “standsmæssig” betaling i stedet for aflønning efter ydelse (våge- og gangkonernes løse
tilknytning til hospitalerne). I kravet om at skulle erhverve en eksamen ligger der tillige et
ønske om at begrænse antallet af ansøgere til stillingerne (kvinderne skulle efter Norries
synspunkt selv betale for deres uddannelse bl.a.) og desuden at monopolisere stillingerne til
fordel for de, der har eksamenspapirerne i orden (altså de der havde økonomisk formåen til at
betale for uddannelsen fx.). Og dermed udelukke nogle andre kvinder, nemlig de der ikke har
en eksamen og et lærebrev, eller ikke havde økonomiske midler hertil.
10.4.4.2 Lægernes synspunkt
I 1897 indledes der som anført en undervisning på Kommunehospitalet i København af eleverne
i en skolestue, og undervisningen formidles af lægerne. Lægernes skolestueundervisning
begyndte, når eleverne havde arbejdet i afdelingerne i 1/2 år, og fandt sted sideløbende
med arbejdet med sygepasningen og om aftenen. Undervisningen forløb som en slags “rullende”
skema, idet undervisningsemnerne blev taget op på skift. Eleverne skulle først følge et
forberedelseskursus i anatomi over 2 måneder med 1 ugentlig times undervisning, dernæst
følge den “rullende” undervisning, der afvikledes i oktober-december og igen februar-april
med 2 timers ugentlig undervisning. En elevs undervisning strakte sig over 1 ½ år og afsluttedes
med en eksamen, afholdt af underviserne og med deltagelse af en censor. Det samlede
timetal for den “teoretiske undervisning” for en elev formidlet af lægerne nåede så op på de
80 timer i alt i løbet af hele uddannelsen 344 .
Det vil sige, at oplæringen nu ændredes fra at være en praktisk oplæring på hospitalet til at
være en praktisk oplæring på hospitalet og i en skolestue. Ideen er, at eleven først skal samle
sig lidt praktisk erfaring om, hvad der foregår på et hospital samt lære at rede en seng og gøre
rent (lære at passe infrastrukturen), en oplæring som plejemoderen og assistenterne tager sig
af. Og alt dette praktiske og oplæringen heri er det under hele oplæringstiden plejemoders og
assistenternes ansvar. Men dernæst og ind imellem skal hun undervises af lægen i skolestuen
for at forstå, hvorfor man gør det praktiske arbejde, som hun nu har lært det. Det vil sige, at
først skal man erfare, og derefter skal man have verbale forklaringer på ens erfaringer. Og
forklaringerne er det reserveret lægen at give. Det vil sige, at det er en oplæring i en mellemplacering
i hospitalet - underordnet lægen, og hvor sygeplejersken skal kunne tolke og videregive
de instrukser, der kommer oppefra.
Det lærestof, eleverne blev undervist i af lægerne, blev efterfølgende i 1899 udgivet som bog
- Teori for Sygeplejersker. Trykt som Manuskript til brug for Sygeplejeskolen paa Kommunehospitalet
345 .
Det vil sige, at vi så nu har en oplæring, der består i følgende dele:
344 Lommer, Anne-Grete (1978): Sygeplejersker i København. Uddannelse, arbejde, organisering 1863-1913.
Speciale i historie, Københavns Universitet pp. 58-60.
345 Jacobæus, Holger & Kiær, Aage (1899): Teori for sygeplejersker. Trykt som manuskript til brug for sygeplejeskolen
paa Kommunehospitalet. J. H. Schultz’s Universitetsbogtrykkeri, København.
176