genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE
konkret, hvornår fattiglægen afskaffes i Frankrig, men i begyndelsen af 1800-tallet liberaliseres
lægestanden, en forening af liberalistiske principper og social beskyttelse, skriver Foucault,
hvilket netop må betyde afskaffelse af fattiglægen.
Vedrørende nationalisering af hospitalerne i Frankrig sker dette for alvor ligeledes i starten af
1800-tallet. Reorganisering af hospitalsområdet var knyttet til en reorganisering af klinikken,
skriver Foucault. Løsning på alle problemer er undervisning på hospitalerne, refererer Foucault
fra epokens medicinske leksikon. Man så i denne omorganisering muligheden for en
total omstrukturering af den medicinske viden om sygdomme, en mulighed for via den tilgængelige
viden om sygdomme at kunne indsætte nye eller glemte former for erfaring. Denne
nationalisering sker altså tidligere i Frankrig end i Danmark, godt 50 år før. Frederiks Hospital
er en indledning til en nationalisering af hospitalerne i Danmark, men det er først fra og
med Kommunehospitalet i København, at en egentlig gennemgribende nationalisering af hospitalerne
sker i Danmark.
Tilbage fra 1500-tallet fandtes der i Danmark barberer og barberamtsmestre samlet i barberlaug
og organiseret i private barberamter, som behandlede syge borgere. Fra 1736 har man
som noget nyt kirurger. Disse var fortsat organiseret i de private barberamter indtil 1771 103 .
Fra 1771 organiseres kirurgerne fortsat i barberamter, men her foruden opretter øvrigheden 60
distriktskirurgater i perioden fra 1771-1800, altså stillinger i statens tjeneste. I 1861 opløses
barberamterne/laugene, og det betyder, at barbererne må nu ikke længere behandle syge borgere.
I 1840 omforandres kirurgaterne til embedslæger, hvor de fortsat benævnes distriktskirurg
ansat i et distriktskirurgat. I 1914 omforandres kirurgaterne til kredse med kredslæger.
Ligeledes tilbage fra 1500-tallet fandtes medicus ansat som fysikus i et fysikat. I 1736 findes
der 9 fysikater i landet, som er stillinger hos øvrigheden. I 1840 omforandres fysikaterne til
embedslæger, hvor benævnelsen fortsat er fysikus og fysikat. I 1914 omforandres fysikaterne
til amter med amtslæger.
Her foruden er der de praktiserende læger. De opstår bl.a. via fysikaterne og kirurgaterne forstået
på den måde, at disse agenter ved siden af ansættelse hos øvrigheden behandler syge i
privat praksis. Fra 1914 har en praktiserende læge ikke embedsansættelse hos øvrigheden.
Endvidere er der medicinere og kirurger ansat på hospitalerne startende med Frederiks Hospital
i 1756, som skifter til læger i 1840.
I 1873 opstår der praktikantstillinger for lægestuderende på hospitalet (volontører).
I 1935 opstår der turnusstillinger for nyuddannede læger på hospitalet.
I 1937 opstår der speciallægestillinger på hospitalerne.
Endelig er der underviserne - professorerne - på uddannelserne til mediciner og kirurg, og fra
1840 til læge. De første professorer ved medicinstudiet på Københavns Universitet tilbage i
1539 benævnedes medicus 104 . På Kirurgisk Akademi benævnes underviserne - kirurgus - pro-
103 Man oplærte og beskæftigede ligeledes kirurger i hæren, men dette omtales ikke nærmere i afhandlingen.
104
Slottved, Ejvind (1978): Lærestole og lærere ved Københavns Universitet 1537-1977. Samfundet for dansk
Genealogi og Personalhistorie, København.
66