genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE og kontrol går fra at være decentral og usystematisk til samlet og “alt omfattende”, betød faste, lønnede og overordnede embedsmandsstillinger til læger i centralforvaltningen i en hierarkisk opbygget organisation. Tilsvarende bevægelse foregår ude i landet via, at der opbygges et embedslægevæsen 134XIX . 9.1.2.1 Fysikater og kirurgater I perioden fra 1771-1800 oprettes der i øvrighedens regi 60 nye stillinger for kirurger i såkaldte distriktskirurgater. I forvejen eksisterede der i landet 9 fysikater, en embedsmandstilling hos øvrigheden beklædt af en medicus med en uddannelse fra universitetet. Medicus havde siden medicinalforordninger fra 1619 og 1672 på øvrighedens vegne haft en overordnet administrativ kontrol med apotekervæsenet og med medikamenter til indtagelse mod sygdomme 135 . I sit embede behandlede han ikke borgerne, og det gjorde han fortsat ikke fra 1771. Kirurgaterne fra 1771 beklædtes af kirurger uddannet ved Amphiteatret og siden ved Det kirurgiske Akademi. Opgaverne i kirurgaterne omhandlede to funktioner - behandling af syge samt en generel kontrol med befolkningen. Distriktskirurgen skulle indberette til fysikus og fysikus indberettede så videre til medicinalstyrelsen. Sundhedskollegiet udsteder to instrukser for embederne fysikater og kirurgater. Den første instruks er fra 1818 og den anden er fra 1877. 134 Fremstillingen af embedslægevæsenet bygger på: Medicinalforordningen af 10. januar 1619 genoptrykt i: Carøe, Kristian (1917): Medicinalordningens historie indtil Sundhedskollegiets oprettelse 1803. Nyt Nordisk Forlag, København, pp. 7-8. Medicinalforordningen af 4. december 1672 genoptrykt i: Carøe, Kristian (1917): Medicinalordningens historie indtil Sundhedskollegiets oprettelse 1803. Nyt Nordisk Forlag, København, pp. 29-35. Forordning om Barberlauget af 15. januar 1745 genoptrykt i: Wulff, Frederik (1906): Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie samt begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. februar 1861 og Barber- og Frisørforeningens Syge- og Begravelseskasse. Martinus Truelsens Bogtrykkeri, Kjøbenhavn, pp. 263-269. Resolution af 1840 om embedslæger genoptrykt i: Norrie, Gordon (1923): Kirurgisk Akademis historie 1803- 1841. J. H. Schultz Forlagsboghandel A/S, København, pp. 193-195. Amalienborg (1914): Lov nr. 88 af 21. april om Kommunal Lægehjælp, København. Amalienborg (1914): Lov nr. 87 af 21. april om Embedslægevæsenets ordning, København. Medicinalkommissionen IV (1911): Betænkning angaaende Ordningen af Embedslægevæsenet og den kommunale Sygepleje i Danmark. Afgiven af den i medfør af lov nr. 43 af 13. Marts 1908 nedsatte Kommission til at Forberede en Omordning af Statens civile Sundhedsvæsen, København. Norrie, Gordon (1896): Chirurgisk Academis Historie. Academiets Stiftelse, Forlagt af Brødrene Salmonsen, Kjøbenhavn. Norrie, Gordon (1923): Kirurgisk Akademis historie 1803-1841. J. H. Schultz Forlagsboghandel A/S, København. Petersen, Niels & Blomquist, Helle (1996): Sundhed, byrokrati og politik. Jurist- og Økonomforbundet, København. Udgivet ved Helle Blomquist og Michael Hertz. Wulff, Frederik (1906): Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie samt begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. februar 1861 og Barber- og Frisørforeningens Syge- og Begravelseskasse. Martinus Truelsens Bogtrykkeri, Kjøbenhavn. 135 Forordningen af 10. januar 1619 genoptrykt i: Carøe, Kristian (1917): Medicinalordningens historie indtil Sundhedskollegiets oprettelse 1803. Nyt Nordisk Forlag, København, pp. 7-8. Forordningen af 4. december 1672 genoptrykt i: Carøe, Kristian (1917): Medicinalordningens historie indtil Sundhedskollegiets oprettelse 1803. Nyt Nordisk Forlag, København, pp. 29-35. 76
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE Instruksen fra 1818 er stort set enslydende for fysikatet og kirurgatet, bortset fra på to punkter: Fysikus skulle rekvirere distriktskirurgen til retslige obduktioner, og denne skulle foretage indberetning til fysikus og amtmand, når der hos fattige, som han behandlede, optrådte sygdomme, der kun vanskeligt helbredtes. Og fysikus havde tilsyn med, at apotekerne havde medhjælpere, og som følge deraf skulle han også prøve disciplene. Både fysikus og distriktskirurg skulle bo i sit distrikt, og komme til alle syge, der trængte til hjælp. De var forpligtet til at påse alt, som kunne tjene til at bevare og befordre indbyggernes sundhed. De skulle være opmærksomme på: at levnedsmidlerne har tilbørlig beskaffenhed, at byen så vidt mulig er forsynet med godt vand, at salget af skadelige fødemidler og fordærvede kornvarer ej tillades, at andre drikkevarer såsom øl, brændevin, vin og deslige ikke er af skadelig beskaffenhed for sundheden, og at den renlighed, hvis mangel kan have skadelig indflydelse på sundheden i almindelighed, vedligeholdes. Fysikus og distriktskirurgen var bemyndiget til i forening med vedkommende øvrighed og autoriteter at foretage undersøgelser og komme med forslag til, hvorledes de fundne mangler og uordener bedst kunne afhjælpes og forebygges. Fysikus og distriktskirurg var medlem af Karantænekommissionen, havde nogle forpligtelser i forbindelse med obduktioner, og pligter med hensyn til apotekere og medikamenter. Endelig er der fysikus og distriktskirurgens pligter med hensyn til jordemodervæsenet, herunder undervisning på steder, hvor der ikke findes jordemødre. Hvad angår epidemiske sygdomme skulle fysikus og distriktskirurg overfor oplyste folk som præster, degne eller andre embedsmænd og jordegodsejere, som fandt lyst til at udbrede forebyggelsesmidlet mod kopper, være behjælpelig ved at give dem vejledning 136 . Det betyder, at såvel fysikus og distriktskirurgen behandler syge og udøver kontrol fra 1818. 9.1.2.2 Embedslæger Instruksen fra 1877 skelner mere udførligt mellem fysikus og distriktskirurg. Fysikus er ifølge denne instruks den overordnede medicinalembedsmand i sin embedskreds. Han skal bo i sit fysikat, står umiddelbart under Sundhedskollegiet og må efterkomme, hvad dette pålægger ham, men han kan ikke vægre sig ved at efterkomme amtmandens direkte ordre. Fysikus afgiver erklæringer og forslag til Sundhedskollegiet om sit fysikat. Han fører overtilsynet med alle medicinalanliggender i fysikatet, dvs. alt hvad der angår den offentlige sundheds- eller sygepleje samt medicinalpersonalets kaldsvirksomhed. Han er amtmandens rådgiver, og overfor medicinalpersonalet optræder han enten selvstændigt, eller han indberetter til Sundhedskollegiet. Han henvender sig i reglen direkte til læger og apotekere, og i reglen gennem distriktslægen til jordemødrene. Han vejleder og støtter medicinalpersonalet, og skal mindst én gang om året forvisse sig om, at distriktslægerne holder deres embedsbøger og arkiv i orden, samt at sygehusarkiverne og sygehusjournalerne er i orden. Han skal holde sit eget arkiv i orden, dette kan inspiceres af Sundhedskollegiet. Han skal sørge for, at indberetninger kommer i betimelig tid. Fysikus skal mindst én gang om året ved personligt eftersyn forvisse sig om, at alle til forplejning af syge oprettede anstalter er tilbørligt indrettede og forsynede, dog 136 Medicinalkommissionen IV (1911): Betænkning angaaende Ordningen af Embedslægevæsenet og den Kommunale Sygepleje i Danmark. Afgiven af den i medfør af lov nr. 43 af 13. Marts 1908 nedsatte Kommission til at Forberede en Omordning af Statens civile Sundhedsvæsen, København. 77
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?